Formel 1

Omgang for omgang: Magnussen starter 9'er i Kina

LIVE. Kevin Magnussen er med i Q3.

Kevin Magnussen og Romain Grosjean kom med videre til Q3 i Shanghai og starter henholdsvis som nummer ni og ti i Kinas grandprix.

Herunder kan du genopleve lørdagens kvalifikation. Du kan også læse et referat af kvalifikationen her.

Vi følger op på Haas' manglende tider i Q3. Følg med på sport.tv2.dk i løbet af formiddagen. Og så er vi tilbage med grandprixet i morgen. På gensyn.

Q3 0'

Meldingen fra Verstappen over radioen: "Ah mate, I'm finished, right? Honestly, everybody's just lining up and they just f*** it up."

Spørgsmål

Steen:

Nåede Haas ikke rundt før tiden løb ud i Q3?

Svar:

Nej, sådan ser det ud. Det er også forklaringen fra en 3+-seer. Hverken Verstappen, Gasly, Magnussen eller Grosjean nåede over stregen til en sidste omgang, inden de røde lamper lyste.

Q3 0'

Ord fra Bottas

- Det har været en god weekend indtil videre. Jeg følte mig rigtig komfortabel i dag. Jeg kæmpede med at sætte en god tid i Q3, men det var godt nok.

Q3 0'

Der er tæt race mellem Mercedes-kørerne.

Q3 0'

Hamilton er bedre i første sektor.

Q3 1'

Stilhed før storm. Hamilton starter showet nu.

Q3 3'

Mindre end tre minutter tilbage. Alle kørerne er tilbage på banen.

Q3 5'

Top-10 med fem minutter tilbage: 1 Bottas, 2 Hamilton, 3 Vettel, 4 Verstappen, 5 Leclerc, 6 Gasly, 7 Hülkenberg, 8 Ricciardo, 9 Magnussen og 10 Grosjean. Kun Haas-racerne har ikke sat tider endnu.

 

 

Q3 5'

Fem minutter tilbage af kvalifikationen. Hverken Magnussen eller Grosjean har sat en tid endnu.

Q3 6'

1:32.001 er Vettels tid. Det er næsten et halvt sekund efter Bottas.

Q3 7'

Hamilton kører 1:31.570. Så kommer Bottas. Han kører 1:31.563.

Q3 8'

Alle kørere er på softdækket. Hamilton er på vej mod en hurtig tid.

Spørgsmål

Martin:

Nogle teams der har overrasket negativt eller positivt indtil videre i Q?

Svar:

Haas er den store overraskelse i kvalifikationen. Intet i træningerne tydede på, at Magnussen og Grosjean skulle med videre til Q3, men det har fundet den gyldne nøgle. Bliver spændende at høre fra Magnussen efter kvalifikationen.

Q3 11'

Vi er i gang med Q3. Magnussen kører ud på brugte dæk.

Q2 0'

Meldingen fra Räikkönen er, at hans racer manglede power på de lige stykker.

Q2 0'

Top-10 i Q3: 1 Hamilton (1:33.637), 2 Bottas, 3 Vettel, 4 Leclerc, 5 Verstappen, 6 Gasly, 7 Hulkenberg, 8 Magnussen, 8 Grosjean, 10 Ricciardo.