Ishockey VM

Minut for minut: Sådan forløb sensationel VM-finale

Finland er verdensmester i ishockey efter tre sensationer i træk - kvartfinalesejr over Sverige, semifinalesejr over Rusland og finalesejr over Canada.

CANADA 1-3 FINLAND

  • 1-0 Shea Theodore (1P 10:02)
  • 1-1 Marko Anttila (2P 2:35)
  • 1-2 Marko Anttila (3P 2:35)
  • 1-3 Harri Pesonen (3P 15:54)
Højdepunkter

Se mål og jubel fra VM-finalen

SLUT

Marko Anttila hæver trofæet. Jublen bryder løs, og guldglimmeret er overalt.

Tillykke til Finland, der for tredje gang i historien er verdensmester.

SLUT

Nationalhymnen har lydt. Nu skal trofæet overbringes kaptajn Anttila.

SLUT

Nu får de finske spillere deres personlige bevis på triumfen: Guldmedalje om halsen. Om lidt venter festfyrværkeriet, når de skal løfte trofæet.

SLUT

Turneringens MVP

Canadas Mark Stone, der til daglig spiller i Vegas Golden Knights, bliver kåret som turneringens mest værdifulde spiller.

SLUT

Marko Anttila bliver kåret som kampens finske spiller. To mål af den store mand. Den pris kunne også være gået til målmand Kevin Lankinen, der havde 43 redninger.

SLUT

Shea Theodore bliver kåret som finalens bedste spiller fra Canada. Han scorede deres eneste mål.

SLUT

Finland har altså fået det ene afbud fra deres NHL-spillere efter det andet. To spillere har i sæsonens løb spillet kampe i verdens stærkeste liga - som marginalspillere.

Nu har de slået Sverige med 21 NHL-spillere. Rusland med stjerner fra NHL og topholdene i KHL. Og endelig Canada; spækket med spillere fra NHL.

SLUT

Spillerne er ellevilde. Stormer isen og ligner nogen, der ikke kan tro, hvad de lige har gjort. Det er fantastiske billeder.

SLUT

Finland er verdensmester!

Det bliver en 3-1-sejr til Finland. Sensationel verdensmester.

1'

Finnerne får pucken ud af zonen, men sender den til icing. Så de må ikke skifte ud, og pucken kommer tilbage i zonen. Canada tager timeout.

2'

Belejring. Men finnerne står imod. De kaster sig ned i alle skud og blokerer.

3'

Canada tager målmanden ud

Nu satser de alt.

MÅL

Finland på 3-1

Efter belejring i nærmest hele perioden bringer Harri Pesonen Finland foran med 3-1. Manninen tager Murrays udsyn, så den sniger sig ind. Finland er tæt på et helt igennem sensationelt VM-guld.

6'

Canada belejrer nærmest Finlands mål. Mark Stone, canadisk topscorer ved VM, kommer til et helt frit skud foran mål, men Lankinen redder og holder pucken.

7'

Reinhart kommer tæt på mål og fyrer pucken af sted, men Lankinen er igen på plads. 33. redning fra ham.

8'

Canada går i offside, så Finland lige får en chance for at trække noget luft ind.

10'

Lankinen med ny redning. Syvende canadiske skud på mål i 3. periode. Finland har stadig kun haft det ene.

11'

McCann får slået hjelmen af - tilfældigt. En finsk stav rammer ham. Ingen udvisning.

12'

Finland parerer og kæmper som gale. Canada presser på, men indtil videre står finnerne imod.