Cykling

Kvindernes VM-linjeløb 2019

Annemiek van Vleuten er verdensmester, efter hun kørte fra alt og alle på ruten i Yorkshire.

Lørdag kørte kvinderne deres linjeløb ved VM. 149,4 kilometer skulle der præcis køres.

Ruten bød på to stigninger inden for de første 50 kilometer. Derefter fladede den en smule ud, inden rytterne skulle køre den kuperede omgang i målbyen Harrogate tre gange.

Danmark stillede til start med fem ryttere: Amalie Dideriksen, Cecilie Uttrup, Pernille Mathiesen, Julie Leth og Louise Norman Hansen.

Herunder kan du læse, hvordan det hele forløb.

Tak for nu

Med det lukker vi ned for livebloggen fra kvindernes VM-linjeløb. Annemiek van Vleuten tog en suveræn sejr - to minutter foran landsmandinde Anna van der Breggen. Amanda Spratt blev nummer tre. Bedste dansker blev Amalie Dideriksen på en 13. plads.

Feltet kommer i mål her. Desværre uden danskere forrest. Amalie Dideriksen spurter sig til en 13. plads. 

Elisa Longo Borghini kommer i mål som nummer fem.

Chloe Dygert kommer ind på en fjerdeplads. Hun lå længe og bejlede til andenpladsen, men hun faldt sammen mod slutningen.

Anne van der Breggen kører mod målstregen nu. Total hollandsk dominans. Sølv og guld. Amanda Spratt fra Australien får bronze.

Mål

Annemiek van Vleuten vinder VM

Den 36-årige hollænder kørte fra de andre med 100 kilometer igen. Hun har siddet alene lige siden og har ikke været tæt på at blive hentet. Nu vinder hun sin første meldaje ved et VM-linjeløb. 

2 km

To kilometer til mål

Annemiek van Vleuten kører stadig for fulde kræfter, men hun har da lige tid til at smile til kameraet. Stemningen stiger ved målstregen.

4 km

Anna van der Breggen angriber

Hun kører fra Amanda Spratt nu. Det ligner hollandsk guld OG sølv.

7 km

Chloe Dygert sidder og strækker ud. Hun er i krise. 

8 km

Chloe Dygert bliver ved med at kigge sig tilbage. Hun ligner ikke én, der tror på, at hun kan komme tilbage igen.

10 km

Dygert sat

Chloe Dygert ser ud til at gå kold. Hun bliver sat af Amanda Spratt og Anna van der Breggen.

10 km

Uttrup hentet

Cecilie Uttrup er blevet slugt af feltet. Hun sidder der sammen med Amalie Dideriksen, Julie Leth og Pernille Mathiesen.

12 km

Dygert hentet

Chloe Dygert bliver hentet. De er nu tre i forfølgergruppen:

Chloe Dygert (USA), Amanda Spratt (Australien) og Anna van der Breggen (Holland).

Sidste omgang

Annemiek van Vleuten tager hul på de sidste 14 kilometer. Det bliver én lang hyldest til hollænderen. Hun har 2.15 ned. Til gengæld er Chloe Dygert gået ned. Hun har kun 10 sekunder ned til Anne van der Breggen og Amanda Spratt fra Australien. De skal fordele de sidste to medaljer mellem sig.

16 km

Mange udgået

Vi hørte fra Louise Norman Hansen tidligere. Hun er langt fra den eneste, der er udgået. Hele 63 ryttere ud af de 152 startende er stået af cyklen indtil videre.

18 km

Lige nu ser det ud til, at der ikke bliver kamp guldmedaljen. Annemiek van Vleuten er to minutter foran Chloe Dygert, som til gengæld også ligner en sølvmedalist. Hun har 30 sekunder ned til tre forfølgere. Bronzen bliver der kamp om.

22 km

Dygert taber til van Vleuten

Amerikaneren taber sekunder til van Vleuten, som nu har over to minutter ned. Dygert har 20 sekunder ned til tre forfølgere.

25 km

Uttrup fire minutter efter

Cecilie Uttrup kører over stregen fire minutter efter van Vleuten. Danskeren sidder med Koppenburg fra Tyskland og Paladin fra Italien.

27 km

Annemiek van Vleuten over målstregen

Hollænderen har nu to omgange tilbage på rundstrækningen. Hun har 1.55 ned til Chloe Dygert, som selv har et halvt minut ned til de tre forfølgere Anna van der Breggen, Elisa Longo Borghini og Amanda Spratt.

30

Overblik med 30 kilometer til mål

Forrest: Annemiek van Vleuten

 

Bag hende: Chloe Dygert - to minutter bagefter.

 

Efter hende: Anna van der Breggen, Elisa Longo Borghini og Amanda Spratt - 20 sekunder bag Dygert.

 

Herefter en gruppe med Cecilie Uttrup, der er cirka ét minut bag van der Breggen og co.