Formel 1

Formel 1 - Ruslands grandprix

Formula One F1 - Russian Grand Prix - Sochi Autodrom, Sochi, Russia - September 28, 2019 Haas' Kevin Magnussen during practice REUTERS/Maxim Shemetov

Kevin Magnussen blev nummer ni i det russiske grandprix, som Lewis Hamilton vandt efter et dramatisk løb. 

Resultat: 

  • 1: Lewis Hamilton (Mercedes)
  • 2: Valtteri Bottas (Mercedes)
  • 3: Charles Leclerc (Ferrari)
  • 9: Kevin Magnussen (Haas)
  • Udgået: Romain Grosjean (Haas)
Slut

Tak for i dag

Sikke et løb. Kevin Magnussen byttede en 13.-plads inden starten til en 9.-plads. Virkelig et godt løb af danskeren. Forrest så det længe ud til, at Ferrari skulle vinde for fjerde gang i træk, men et uheld til Sebastian Vettel vendte om på det hele, og i stedet var det Mercedes, der kunne juble med en sejr til Lewis Hamilton og en andenplads til Valtteri Bottas. 

Slut

Kevin Magnussen bliver nummer ni

Hold da op! Kevin Magnussen fightede forbilledligt i finalen og sikrer niendepladsen i løbet. Dermed mistede han kun en enkelt placering med straffen på fem sekunder. 

53/53

Hamilton vinder i Rusland

Lewis Hamilton krydser målstregen først foran teamkollega Valtteri Bottas og Charles Leclerc. 

53/53

Kevin Magnussen ser ud til at blive nummer ni. Han har virkelig kørt godt, efter han fik sin straf på fem sekunder. Holder den hjem, så får han point for første gang siden det tyske grandprix. 

53/53

Alt i mens kører Lewis Hamilton sikkert mod sejren med Bottas efter sig. Leclerc ser ud til at blive treer. 

52/53

Hvor er det spændende! Magnussen er inde i pointene lige nu og kæmper faktisk for niendepladsen. Det bliver helt tæt! 

Spørgsmål

Torben Hende:

Jamen, han generede ikke nogen, og han mistede selv en placering, sku for dårligt, gad nok vide om det samme var sket hvis det var en fra Mercedes eller fra Ferrari

Svar:

Der er meget klare regler om, hvordan man skal køre ud af afkørselsområderne. Så det må man formode, at også Ferrari og Mercedes var blevet straffet. 

 

//Christopher, TV 2 SPORT 

50/53

Magnussen ser ud til at have god fart i raceren og distancerer lige nu Norris. Forskellen er 3,3 sekunder lige nu. Danskeren kæmper alt, hvad han kan for at få point. 

49/53

Magnussen har lige nu 4,5 sekunder ned til Lance Stroll på 11.-pladsen. Det er ikke helt nok. 

Kommentar

Martin:

Nu skal den have en over nakken fra Kevin og give alt det den Haas racer kan trække for at prøve at lave et hul på 5 sekunder til Stroll

47/53

Straf til Kevin Magnussen

Nej, nej, nej. Kevin Magnussen får en straf på fem sekunder for ikke at køre rigtigt tilbage på banen, efter han for kort tid siden kørte af. Det betyder, at han i skrivende stund er ude af pointene. 

 

46/53

Lando Norris har sat jagten ind på Kevin Magnussen. Den unge McLaren-kører er 2,4 sekunder efter danskeren. 

44/53

Kevin Magnussen prøver at lukke af for Sergio Perez, men kører i stedet af banen og taber placeringen. Danskeren er nede som nummer otte nu. 

Kommentar

LH:

Det er blevet et rigtig spændende løb - især blandt midterfeltet - håber så meget at Haas' bil holder de sidste 8 omgange. Det er så flot kørt af Mag. Bare han kan holde Alb bag sig - men han er jo eminent til at køre - bare han kører så han ikke får en straf. Det var det værste der kunne ske lige nu - så hellere en overhaling. Håber snart han får en kontrakt på et hold med en bedre bil :-)

43/53

Alex Albon er nu forbi Kevin Magnussen. Nu handler det om at forsvare syvendepladsen. Sergio Perez er et halvandet sekund efter danskeren. 

 

42/53

Helt ude foran ser Lewis Hamilton ud til at have styr på sagerne. Briten har 4,5 sekunder ned til teamkollegaen Bottas og yderligere et sekund ned til Leclerc. 

41/53

Alex Albon er nu helt oppe ved Kevin Magnussen. Det lugter af en dansk syvendeplads i øjeblikket. 

Spørgsmål

Jakob Terney:

Hvor lang er der for Max og op til Leclerc

Svar:

Verstappen har tre sekunder på til Charles Leclerc, der lige nu kæmper for at gå forbi Valtteri Bottas. 

 

//Christopher, TV 2 SPORT

38/53

Kevin Magnussen har kun 1,5 sekunder op til Carlos Sainz på femtepladsen. Det er slet ikke umuligt, det her. Det skal dog nævnes, at Albon hele tiden kommer tættere på. 1,8 sekunder nu.