Sådan får du TV 2 SPORT X
Du kan se TV 2 SPORT X på TV 2 PLAY, og herudover er TV 2 i dialog med alle tv-distributører og operatører om at have kanalen med i tv-pakker
4. januar 2020 åbnede TV 2 for endnu en sportskanal, nemlig den nye TV 2 SPORT X, som sender en lang række af de allerstørste internationale sportsstjerner som Lionel Messi, Cristiano Ronaldo, Roger Federer, Rafael Nadal, LeBron James og mange flere direkte ind i din stue, og du har forskellige muligheder for at kunne se med.
Her får du internationale stjerner på den nye TV 2 SPORT X, som viser fodbold fra La Liga og Serie A, tennis fra Wimbledon og herrernes ATP-turneringer, basketball fra den amerikanske NBA, VM i atletik, X Games, skiskydning, alpint og langrend og meget mere.
Du får især danske stjerner på den 'gamle' TV 2 SPORT, som fortsat viser masser af dansk klub- og landsholdshåndbold, badminton, cykling, svømning, ishockey, sejlsport, motorsport og WTA-tennis.
Desuden er TV 2 PLAY blevet udvidet med flere nye ekstrakanaler, når der sendes så meget sport, at to sportskanaler og en hovedkanal, hvor de allerstørste begivenheder fortsat sendes, ikke er nok. Blandt andet byder 2020 på omkring 20 fodboldkampe om ugen på TV 2's kanaler, så der bliver nok at følge med i.
Få adgang til TV 2 SPORT X via din TV-udbyder
Ud over adgangen via streamingtjenesten TV 2 PLAY, kan du formentlig også se TV 2 SPORT X via din TV-udbyder. Der er på nuværende tidspunkt indgået aftaler med disse tv-distributører, og herudover indgås løbende aftaler med antenneforeninger (der sker løbende opdatering af siden):
- YouSee: TV 2 SPORT X er en del af Bland Selv-produktet.
- Stofa: TV 2 SPORT X er en del af Bland Selv-produktet og a la carte.
- Waoo: TV 2 SPORT X er en del af den store tv-pakke (Viasat stor tv-pakke) samt TV 2 Komplet.
- Canal Digital: TV 2 SPORT X er en del af pakken ’Sport’ via parabol samt hos flere antenneforeninger via kabel-tv.
- Boxer: TV 2 SPORT X er en del af den store tv-pakke (Max) og af TV 2-pakken samt i Flex-pakker.
- Altibox: TV 2 SPORT X er en del af Basis-, Viasat Familie- og Viasat Maxi-pakkerne.
- Telia: TV 2 SPORT X er en del af mellempakken og Stor pakke (4More og 4all).
Kontakt din distributør eller din lokale antenneforening, hvis du har spørgsmål om modtagelse af TV 2 SPORT X.
Hvad kan jeg se på TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X?
Sportsgrenene fordeler sig således på de to rene sportskanaler:
TV 2 SPORT X
- Spansk fodbold fra La Liga
- Italiensk fodbold fra Serie A
- Amerikansk 'soccer' fra MLS
- Wimbledon-tennis
- ATP-tennis
- NBA Basketball
- X Games
- Skiskydning VM og World Cup
- VM Atletik
- VM Alpint
- VM Langrend
- VM ishockey (sammen med TV 2 SPORT)
- WTA-tennis (sammen med TV 2 SPORT)
TV 2 SPORT
- Håndboldslutrunder EM og VM
- Dansk ligahåndbold for både kvinder og mænd
- International cykling med danske stjerner
- WTA-tennis
- International badminton med danske stjerner som Viktor Axelsen, Anders Antonsen og mange flere
- Svømning med danske profiler
- Dansk speedway
- Dansk ishockey
- VM ishockey (Danmarks kampe)
- SailGP - "Sejlsportens Formel 1" med dansk deltagelse
Besøg desuden TV 2 SPORTs facebookside her.