VM håndbold

Danmark - Tyskland

Hvad sker der?

Klokken 12.30 spiller landsholdskvinderne en uhyre vigtig kamp ved VM. Her gælder det Tyskland, der har vundet de to første kampe. Duellen kan blive meget vigtig i forhold til at avancere til mellemrunden.

Vi følger optakten og kampen her i livebloggen, og du er velkommen til at stille spørgsmål undervejs. 

Danmarks cifre bliver noteret først i livebloggen.

Slut

Tak for denne gang

Det blev en neglebidder, der ikke gik danskernes vej. Det ender med et nederlag til Tyskland. Vi siger tak til alle jer, der valgte at følge med her på livebloggen. Vi gør det igen i morgen, hvor danskerne spiller mod Brasilien. 

 

// Nicolai Dvinge

Slut

- Mangler kynisme

- Vi starter meget usikkert. Og i anden halvleg mangler vi simpelthen kynisme, siger Jan Pytlick efter kampen. 

Danmark slutter kampen med 6 angrebsfejl mere end Tyskland. Det siger nok meget godt, hvad der gjorde forskellen i dagens kamp. 

Slut

Sandra Toft bliver kampens spiller

Trods den tyske sejr vinder Sandra Toft prisen som kampens spiller. Det ligner, at hun er pænt ligeglad, og det forstår man godt. Danmark var ikke foran en eneste gang i kampen, selvom muligheden bød sig flere gange. 

Slut

Tyskland vinder 26-25

Comebacket skete aldrig. Tyskerne vinder kampen med et enkelt mål, og de er dermed i mellemrunden. Nu skal Danmark ud og vinde mod Brasilien og Frankrig. 

60' 24-25

Grigel scorer! Der er under et minut tilbage. 

58' 23-24

Misser mulighed for udligning

Freja Cohrt havde muligheden for at udligne igen, men denne gang tog bolden stolpen. Tyskerne fører med en enkelt og er i angreb.

Timeout

- Nu smider vi lortet i kassen, siger Klavs Bruun i den timeout, han lige har taget. Burgaard og Grigel skal stå for at få rytme i angrebet igen.

56' 22-24

- Det er fuldstændig vildt, at tyskerne ikke har begravet den her kamp endnu. Det kan vi kun takke Sandra Toft for, siger Bent Nyegaard.

 

Den danske målvogter leverer vilde redninger gang på gang, men i den anden ende vil bolden stadigvæk ikke ind. 

54' 22-24

Danmark havde muligheden for at bringe sig foran to gange, men bolden vil bare ikke ind. To tyske scoringer har gjort det svært. Fem minutter tilbage!

52' 22-22

Danmark har udlignet!

Sandra Toft bliver ved at levere vigtige redninger. Og Freja Cohrt er i den grad kommet i gang. Syv mål på syv afslutninger ved det her VM. 

51' 21-22

Timeout slut

Så er timeouten slut. Der var ikke det store at tage med fra den lille pause, men spillerne vil gerne have,at Simone Böhme bliver bedre til at bakke op nede i forsvaret. 

46' 20-21

Fløjene er kommet i gang

Og nu er der altså sket en interessant udvikling i kampen. To hurtige scoringer fra de danske fløje. En af Simone Böhme og en af Freja Cohrt. Det var de to første danske scoringer fra fløjene i den her kamp!

'Hun skyder, nej hun venter'

Meget elegant scoring af Iversen. Nyd den lige!

45' 18-20

Danmark har flere gange haft mulighed for at få kontakt til tyskerne, men der er for mange afbrændere i øjeblikket. Det betyder, at Tyskland hele tiden holder føringen på to og tre mål. 

43' 17-19

Stine Jørgensen kommet ind i stedet for Anne Mette Hansen, som har haft det svært de seneste minutter både offensivt og defensivt. 

40' 16-17

- Kæmpe redning, siger Bent Nyegaard.

11 redninger af den danske målvogter Sandra Toft. Det giver gode minder til en vis Sverige-kamp i fjor! Hun leverer godt lige nu. 

Spørgsmål

Jesper:

Hvorfor har dk fløje på banen? De har da ikke rør bolden endnu?

Svar:

Det er helt korrekt. Danskernes scoringsprocent fra fløjen hedder 0 procent indtil videre. 

37' 13-16

- Hun vil for meget for hurtigt

Bent Nyegaard efterlyser mere tålmodighed hos specielt Anne Mette Hansen, men også mere generelt i det danske angreb. 

35' 13-16

Tyskland har scoret fire mål på fire minutter. Det har været tendensen her i 2. halvleg. De kommer simpelthen for nemt igennem det danske forsvar.