VM håndbold

Danmark - Norge

Danmark tabte den første kamp i mellemrunden 22-19 til Norge og er derfor maksimalt presset ved VM i Japan.

Slut

Vi siger tak for i dag

Danmark tabte det nordiske brag til Norge. Og derfor lukker vi dagens liveblog ned. Vi siger tak for mange gode spørgsmål og inputs og beklager, at der ikke var tid til at svare på det hele. I morgen spiller Danmark mod Holland klokken 10, og du kan se kampen på TV 2 eller følge med i livebloggen her på tv2.dk.

 

// Nicolai Dvinge, TV 2 SPORT

Kommentar

Martin:

14 mål på 55 min, det vinder man altså ikke kampe på

Solberg kampens spiller

Silje Solberg i det norske mål får titlen som kampens spiller. De to målvogtere var uden tvivl de to bedste spillere i kampen. Danmarks muligheder for en semifinaleplads er meget, meget minimale, men det kan stadig lade sig gøre. Og der er stadig en vigtig OL-kval på spil.

60' 22-19

Og der kom afgørelsen. Norge scorer og fører med tre mål med et minut tilbage. Det her, det kan ikke vendes til Danmarks fordel længere.

59' 21-19

Norge scorer et utrolig vigtigt mål i undertal, og i det efterfølgende angreb smider Danmark bolden væk. Nu ser det for alvor svært ud for danskerne.

57' 20-19

Sandra Toft er utrolig tæt på at snuppe et norsk straffekast, men heldet var med Norge i den her situation. Mie Højlund trækker en udvisning til Heidi Løke og skaffer et dansk straffekast. Lotte Grigel scorer!

56' 19-18

Sandr Toft redder, og Mie Højlund bryder igennem. Norge fører med et mål, og der er fem minutter tilbage af kampen. 

55' 19-17

- Hvis Klavs Bruun har noget mod, så prøver han at spille syv mod seks.

 

Sådan lyder det fra Bent Nyegaard i en periode, hvor Danmark virkelig ikke kan score mål.

53' 19-17

Norge får en to minutters udvisning, men formår alligevel at få scoret på det efterfølgende angreb. Det skal nævnes, at et uafgjort resultat også kan være brugbart for Danmark!

52' 18-16

Så kommer Stine Jørgensen på banen - denne gang på lovlig vis. Danmark har stadig gode muligheder, hvis der kan komme gang i scoringerne, for Sandra Toft står nok en gang forrygende i det danske mål.

Klavs Bruun tager timeout

Danmark er bagud 18-16, men har nu muligheden for at bringe den norske føring ned på et enkelt mål. Danmark dummer sig. Stine Jørgensen går ind, selvom der allerede er nok spillere på banen. Danmark få to minutters udvnisng, og derfor får Norge bolden og kommer i overtal. Kritisk aktion på et kritisk tidspunkt.

47' 18-16

Danmark laver en teknisk fejl, selvom de var i overtal i angrebet. 

46' 18-16

Heidi Løke bliver sendt ud på bænken i to minutter, og Danmark spiller sig fuldstændig igennem det norske forsvar. Freja Cohrt brænder dog en åben scoringsmulighed. 

44' 17-15

Danmark var lige ved at få kontakt. De var nede med en og i angreb, men nu har Norge bragt sig i spidsen med to mål efter et par danske afbrændere. Sandra Toft redder dog Danmark i to omgange igen. 

Spørgsmål

Martin:

Vi skal godt nok være glade for Sandra Toft igen idag, kunne have været rigtig grimt hvis ikke hun leverede idag

Svar:

Hun holder i hvert fald Danmark inde i den her kamp. Hun står med 13 redninger og en redningsprocent på 45 lige nu.

37' 15-12

- Nu begynder Oftedal at ligne sig selv med accelerationerne og flere mål, siger Bent Nyegaard om den norske stjerne Stine Oftedal Bredal, der nu har scoret fire mål.

35' 14-10

Solberg i det norske mål bliver ramt lige i hovedet og bliver skiftet ud med næseblod. Det er den anden norske spiller, der må gå ud med blod fra næsen i kampen. Tidligere var det den stærke stregspiller Heidi Løke. 

33' 13-10

Danmark scorer sit første mål i ti minutter efter en scoring af Lotte Grigel. 

32' 13-9

Klavs Bruun tester en ny bagkæde i angrebet. Stine Jørgensen, Anne Mette Hansen og Mie Højlund skal skabe det danske spil, og det resulterer ikke i et mål i første angreb. 

31' 13-9

- Det var en drøm, der blev forvandt til et mareridt.

 

Sådan opsummere Thomas Kristensen 1. halvleg, hvor Danmark smed to femmåls-føringer. Norge bringer sig hurtigt foran med fire.

31' 12-9

2. halvleg skal i gang

Så er spillerne på banen igen. Sarah Iversen er med fra start, efter hun scorede to mål på to forsøg. Mie Højlund er også inde på højre back. Norge starter i angrebet.

Pause

Koklokkerne lever videre

- Til lyden af koklokker og norske tilråb er begge hold i gang med opvarmningen til anden halvleg, som begynder om under fem minutter, lyder det fra TV 2 SPORTs reporter i hallen Jacob Nordestgaard Lage.

Pause

Nyt kamptidspunkt i morgen

Når Danmark i morgen møder Holland, bliver kampen allerede spillet klokken 10. Det er første gang ved denne slutrunde, at Danmark ikke skal spille klokken 12.30. Du kan se kampen i morgen på TV 2 og TV 2 PLAY.

Pause

Danmark skal finde takterne fra de første 15 minutter frem igen, når de kommer ud til 2. halvleg. Især hvis drømmen om en semifinale skal leve videre. Taber Danmark til Norge er det stadig ikke umuligt, men det kræver, at rigtig, rigtig mange kampe flasker sig i danskernes favør.

Spørgsmål

Christine:

Hvornår er vi sikre på at komme med til OL?

Svar:

Hej Christine

 

De syv bedste nationer ved VM ender i OL-kvalifikationen - bortset fra verdensmesteren, som går direkte videre til OL. Læs mere her:

 

// Nicolai Dvinge, TV 2 SPORT

Pause

Norge 12 - 9 Danmark

Danmark var foran med både 5-0 og 7-2. Efter 15 minutter stod der 8-4 til Danmark, og det blev altså i den grad vendt på hovedet med blot én dansk scoring de sidste 15 minutter. Norge fører 12-9 ved pausen.

29' 11-9

Norsk føring

Norge skulle bruge 29 minutter, før de fik den første føring. Danmark har scoret ét mål det sidste kvarter. Danmark er nu nede med to mål.  

Spørgsmål

Tom:

Er der ingen TV-kanal, der sender kampen?

Svar:

Jo, den bliver sendt på DR i dagens anledning :-)

27' 8-9

Tendensen er lidt det samme, som det har været hele slutrunden. Danmark er gode i defensivnen, og Sandra Toft står glimrende. Men danskerne laver fejl i angrebet og brænder for meget. 

24' 6-9

En dansk scoring, en norsk angrebsfejl og en norsk to minutters udvisning. Så var der lidt vind i sejlene for Danmark igen.

Norge har vundet de seneste 17 minutter med 6-3.

23' 6-8

Stine Jørgensen har ikke tilført den ønskede effekt i angrebet heller. Hun har sendt en bold over og en bold forbi det norske mål. Danmark skal være glade for Sandra Toft lige nu!

22' 6-8

Mie Højlund og Stine Bodholdt er kommet ind i angrebet i håbet om at få gang i scoringerne igen. 

 

- Rytmen er gået lidt ud efter Lotte Grigels udskiftning, siger Bent Nyegaard.

19' 6-8

Danmark var foran både 5-0 og 7-2, men nu har Norge altså fået godt fat i forsvarsspillet. 

18' 5-8

Lige nu er bolden det største problem. Den kan slet ikke hoppe. Det kunne godt ligne, at den er fyldt med alt for meget harpiks. 

Den store stjerne brænder

14' 3-7

Silje Solberg i det norske mål er kommet i gang med et par redninger nu. Men Norge laver stadig rigtig mange fejl i angrebsspillet. De har lavet hele seks tekniske fejl de første 13 minutter. Danmark fører med fire.

10' 2-7

Norge har ikke prøvet at tabe to slutrundekampe i træk siden 1996. Ved OL i Atlanta tabte de til Sydkorea og Danmark. Norge tabte sidste kamp mod Holland, så Danmark kan være med til give dem to nederlag i streg igen.

9' 2-6

- Tålmodigt dansk angrebsspil med beløning, siger Thomas Kristensen i kommentatorboksen.

 

Louise Burgaard scorer og Sandra Toft får hjælp af stolpen i den anden ende. 

7' 2-5

Og så kom Norge i gang. Den helt store stjerne Stine Oftedal Bredal bryder gennem det danske forsvar. Hende skal Danmark sørge for at få stoppet. To hurtige scoringer fra Norge.

Norsk timeout

Den her kamp er starter helt fantastisk, hvis vi tager de danske briller på. En 5-0-føring til Danmark, og derfor tager den norske træner en timeout.

5' 0-4

Danmark spiller forrygende angrebsspil og Sandra Toft har reddet det hele. Danmark fører med fire mål efter fire minutter!

Spørgsmål

Monica Nielsen:

På hvilken program spiller Danmark håndbold mod Norge ?

Svar:

Hej Monica

 

I dag bliver kampen vist på DR. De næste to kampe mod Holland og Serbien bliver dog vist på TV 2.

 

// Nicolai Dvinge

2' 0-2

Louise Burgaard og Lotte Grigel går ud, når Danmark går i forsvaret. Kristina Jørgensen og Line Haugsted kommer ind. God dansk start med kontrascoring og to Sandra Toft redninger!

1' 0-1

Danmarks startere

I dagens kamp starter følgende danskere på banen:

  • Sandra Toft
  • Trine Østergaard
  • Louise Burgaard
  • Lotte Grigel
  • Anne Mette Hansen
  • Lærke Nolsøe
  • Sarah Iversen
OPTAKT
God stemning under nationalsangen.

Nu er vi få øjeblikke fra kampstart. 

OPTAKT

De to hold er på banen. Lige nu bliver de danske spillere præsenteret af halspeakeren, inden det om lidt gælder de to nationalsange.

Kommentar

Martin:

Kan Sandra stå med 40-50% igen og vi kan holde udvisningerne nede på et minimum, så er jeg sikker på vi kan give Norge problemer.

OPTAKT

Norske koklokker i hallen

Koklokkerne er medbragt hos de norske fans.

- Midt for banen har en større samling af nordmænd fundet plads, og lyden af koklokker er blevet soundtrack til opvarmningen, lyder det fra TV 2 SPORTs reporter i hallen Jacob Nordestgaard Lage.

OPTAKT

Danmark forlader hallen

- Danmark holder fast i sin rutine med at gå ud tidligere end sin modstander. De er netop gået i omklædningsrummet, mens nordmændene stadig er på banen, lyder det fra TV 2 SPORTs reporter i hallen Jacob Nordestgaard Lage.

OPTAKT

Nu skal vi selvølgelig ikke love for meget, men Sandra Toft ligner en, der er 100 procent klar. Under opvarmningen snupper hun mange af de danske afslutninger.

OPTAKT

Bookmakerne tror på norsk sejr

Hvis man skal tro bookmakerne, så bliver det op ad bakke for de danske kvinder. Norge giver mellem odds 1.35 og 1.45, mens Danmark giver mellem odds 3.85 og 4.25.

Spørgsmål

Emilie Freya:

Bund ærligt, tror I selv de danske kvinder kan slå de norske kvinder? Ikke set med danske briller :)

Svar:

Hej Emilie Freya

 

Det bliver helt sikkert en utrolig svær opgave. Norge er naturligvis kæmpefavoritter. Men når det så er sagt, så mangler Norge en håndfuld af de allerstørste stjerner, og det har gjort deres angrebsspil lidt tungere - og det er en klar fordel for Danmark. Men Danmark skal stadigvæk levere en overraskelse på samme nivaeu, som de gjorde mod Frankrig.

 

// Nicolai Dvinge, TV 2 SPORT

OPTAKT

Hård historik

Hvis vi ser bort fra en træningskamp i juli, så har Norge slået Danmark de seneste ni indbyrdes opgør. På en periode over fem år. 

OPTAKT

Hård historik

Vi skal helt tilbage til 2012 for at finde Danmarks seneste sejr over Norge i en betydningsfuld kamp. Her vandt Danmark 35-33 ved EM – men her var Norge vel og mærke allerede kvalificeret til semifinalen, så kampen var uden betydning for dem.

OPTAKT

Se optakt på TV 2 SPORT

Lige nu er optakten i fuld gang, og du kan se med på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY

OPTAKT

Opvarmningen er i gang

Sandra Toft og resten af holdet er gået i gang med opvarmningen.

Danmark er i dag flyttet til en endnu større hal, hvor der er plads til 6.500 mennesker. Og folk begynder stille og roligt at møde op.

OPTAKT

Tyskland brager videre og slår Holland i første mellemrundekamp. Se eller gense højdepunkterne her:

OPTAKT

Fik også hjælp af Serbien

Der er mange ting, der er gået Danmarks vej i dag. Tidligere tabte Sydkorea til Serbien, hvilket også gavner Danmarks semifinalemuligheder. Læs mere her:

 

OPTAKT

Velkommen til dagens liveblog

Nu starter den sjove del af VM. Danmark spillede sig på imponerende vis i mellemrunden, og her bliver de norske naboer den første udfordring. Vi følger optakten og kampen her i livebloggen.