EM håndbold

Se højdepunkterne: Sådan blev Spanien europamester igen

Spanien er europamester for anden gang i træk efter en finalesejr på 22-20 over Kroatien.

Dermed er spanierne klar til OL, mens kroaterne skal ud i kvalifikationen.

Herunder kan du se højdepunkter og læse mere fra en højdramatisk EM-finale.

REAKTION

Julen Aguinagalde

- Det er utroligt for os. Det er ikke kun medaljen, men også kvalifikationen til OL. Vi var ikke med i Rio, og vi kæmpede med alt for at komme med denne gang.

- Det er fantastisk for os. Det var hårdt at vinde den første (EM-guldmedalje for to år siden, red.), og nu har vi en mere. 

- Vi skal danse og nyde det.

SLUT

Spanien klar til OL - Kroatien får svær vej

EM-guldet sikrer Spanien en plads ved OL i Tokyo til sommer, mens Kroatien nu skal ud i en svær kvalifikationsgruppe.

Den består nemlig af Frankrig, Portugal og nummer to ved det afrikanske mesterskab, som afgøres senere søndag. De to bedste nationer får en billet til OL.

Kroatien er fortsat uden en OL-guldmedalje. Det var deres tredje finalenederlag.

SLUT

Scoringskriser

Spanierne havde store scoringsproblemer i de sidste 25 minutter af kampen, men det blev altså ikke udnyttet af Kroatien.

Efter 36 minutter førte Spanien med 16-12, men scorede så kun 4 mål de følgende 21 minutter.

Til sidst trådte især Dujshebaev i karakter og spillede guldet hjem til Spanien.

SLUT

Spanien genvinder EM-titlen

Stepancic afslutter hurtigt, men skuddet sidder i paraderne, så Perez de Vargas kan gribe bolden.

SPANIEN ER EUROPAMESTER FOR ANDEN GANG I TRÆK.

60'

22-20

Dujshebaev gør det! Med 25 sekunder tilbage scorer han og bringer Spanien foran med to. Det må være afgørelsen!

Kroatien tager timeout med det samme for at lægge en plan til et mirakuløst comeback.

59'

Karacic fejler! Han tager for mange skridt - upresset. Dum fejl af ham. Nu kan Spanien afgøre det.

59'

21-20

Aguinagalde trækker straffekast med 1 minut og 38 sekunder tilbage.

Asanin kommer ind igen, men Gómez scorer sikkert ved at lægge den elegant henover målmanden.

57'

20-20

Sego dropper fælt på et svagt skud af Sarmiento.

Men Spaniens mål er tomt, og det udnytter kroaterne hurtigt. Brozovic scorer fra midten.

57'

Duvnjak mislykkes med et indspil til stregen. Spanien får bolden.

56'

Udvisning til Spanien

Jubelbrøl i arenaen. Kroatien spiller et langt angreb, som ender med, at Stepancic bryder igennem, men får et smæk af Entrerríos. To minutters overtal til Kroatien med fire minutter tilbage.

55'

19-19

Spaniens angrebsspil hænger overhovedet ikke sammen, men lidt tilfældigt tilkæmper Dujshebaev sig et straffekast. Asanin kommer ind i målet, men kan ikke gøre noget. Aleix Gómez udligner.

54'

18-19

Så kom den første scoring i seks minutter.

Kroatien er foran for første gang siden slutningen af første halvleg. Stepancic med et brag udefra. 

Spanien bliver sat under maksimalt pres - tilskuerne leverer en kæmpe pibekoncert.

53'

Spanien laver angrebsfejl. De har lavet 14 tekniske fejl mod Kroatiens 10.

52'

Spanien er heldige med at beholde bolden. Dujshebaev smider bolden væk, og der er klumpspil, hvor Dujshebaev selv samler bolden op. Men de smider bolden væk igen kort efter.

Stepancic stormer af sted i kontra, men begår angrebsfejl. Det er en rodet omgang lige nu. Stort drama.

Spanien er igen inde i en stor scoringspause. Den nærmer sig seks minutter.

51'

Kroatien misser muligheden for at komme foran igen. 

'SWEEEEEET CAROLINE' brager ud af højtalerne, og tilskuerne responderer med "åh åh åh". Spillet er i gang igen efter et lille ophold, og Spanien brænder.

49'

18-18

Cervar stopper med at spille syv mod seks i angrebet.

Kroaterne har svært ved at finde løsninger, men så træder Duvnjak i karakter og finder Maric på stregen med endnu en fantastisk assist. Der er udlinget.

47'

18-17 - frækt lob

Horvat laver lækkerier. Karacic finder ham med en lidt presset aflevering på fløjen, men han lobber elegant bolden over Perez de Vargas.

47'

18-16

Entrerríos finder Figueras, der scorer for første gang i finalen. 

46'

17-16

Mamic reducerer. Perez de Vargas bliver fanget på det første ben.