Sport

Bliv klogere på angst, og hvordan det kan håndteres

Fra dokumentaren 'Jeg var sikker på, jeg skulle dø'. Thomas Thoning / TV 2 SPORT

Hvornår bliver angst et problem? Og hvor udbredt er det? Det og meget mere har vi spurgt mentaltræner og tidligere fodboldspiller Henrik Hjarsbæk om.

Angst findes i elitesport - ligesom i resten af samfundet. Der bliver bare ikke snakket om det.

Men nu står den tidligere landsholdsløber Henrik Them og fodboldspilleren Martin Mikkelsen frem og fortæller om deres oplevelser med at have angst tæt inde på livet.

Det gør de i dokumentaren 'Jeg var sikker på, jeg skulle dø', der sendes på TV 2 PLAY tirsdag og 18. juni på TV 2.

I den forbindelse har TV 2 SPORT taget en snak med mentaltræner og tidligere fodboldspiller Henrik Hjarsbæk, som blandt andet svarer på, hvad angst er, hvor udbredt det er i elitesporten i Danmark, hvilke råd der er til at håndtere angst, hvis man selv, eller en man kender, bliver ramt.

Hvad er angst?

- Det er et udtryk for, at man føler sig truet på noget. Rent evolutionært giver det bare rigtig god mening, at man oplever angst, når der sker et eller andet faretruende, fordi så igangsætter man vores alarmberedskab, så man kan reagere hurtigt og komme væk fra en faretruende situation.

Symptomer på angst

Man føler sig stresset, har muskelspændinger, øget træthed, rysten og uro.

Det giver også hyppigt symptomer som sved, kortåndethed, hjertebanken, tør mund, kolde hænder, ørhed, svimmelhed, ubehag i maven.

Man overvåger omgivelserne. Man føler, man hele tiden skal være ekstra opmærksom. Har svært ved at koncentrere sig og huske. Og hyperventilerer.

Ved vedvarende angst er kroppen hele tiden i alarmberedskab og slapper ikke af.

Kilde: Sundhed.dk

Hvordan viser angst sig?

- Rent kropsligt udskiller man meget af stresshormonet kortisol, når man oplever stress og angst, fordi der er fare på færde. Problemet er, at kortisol aktiverer det, der hedder amygdala (et lille sted i hjernen, der håndterer frygt og forsvarsmekanismer red.).

- Hjerterytmen og hjertefrekvensen kommer ud af det hensigtsmæssige. Det pumper meget mere, end det egentlig har behov for, fordi den opfatter, man er i en faretruende situation, selv om man rent faktisk for eksempel bare står og synger nationalmelodien inde i Parken.

- Man kan også kigge på det adfærdsmæssige i det. Man ændrer adfærd. Man bliver en anden person. Man har det ikke særlig godt. Man trives ikke. Ens humør bliver 100 procent sikkert anderledes. Man bliver mindre glad.

- Det er nogle af de naturlige responser, der er på angst.

Henrik Them står for første gang frem og fortæller i detaljer om en årelang kamp med angst og dødsangst.

Hvorfor er det et problem, at amygdala aktiveres?

- Det kan blive en skadelig størrelse, når det forekommer for meget, og man ikke kan lære at slappe af igen. Når man ikke kan komme væk fra den her præstationsorientering eller den her præstation.

- Hvis det sker hver lørdag eller hver dag til træning, så bliver det bare en automatisk respons fra hjernen, at lige så snart man opfatter noget, så aktiveres amygdala igen, og så aktiverer man den i alle mulige henseender.

- Og på et eller andet tidspunkt formår man at se de fleste situationer som faretruende, hvor de reelt set ikke er faretruende.

Hvornår bliver angst et problem?

- Når det sker for meget. Det er fair nok at være på dupperne og være en lille smule stresset og nervøs før en kamp, men hvis du ikke kan komme væk fra det, og det for eksempel kan resultere i blackout og hyperventilering, så er det et udtryk for, at angsten har taget over for personen.

- Så er det klart, det bliver et stort problem for præstationsevnen, men også for vedkommendes mentale helbred, og så har man det jo reelt set bare virkelig, virkelig dårligt som menneske. Så reagerer kroppen meget naturligt. Det er vores immunforsvars reaktion på, at man ikke har det godt her. Man er ikke i balance. Der skal ske noget andet. Det er ikke hensigtsmæssigt, at man skal være i en angsttilstand hver evig eneste dag.

Titlen på TV 2s nye dokumentar om angst.

Hvor udbredt er det i elitesport i Danmark?

- Generelt set er tallene større, end det som statistikkerne viser, fordi professionel sport er indbegrebet af alfadomineret. Det er indbegrebet af, at man gerne skal præstere, når man skal frem i verden.

- Det vil sige, man skal kæmpe sig igennem, så det har man tilegnet sig som ressource. Når det er, man oplever angst eller symptomer på det ene eller andet, så skal man kæmpe sig igennem det. Man har den her vindermentalitet og fightermentalitet.

- Det er jo de færreste, der er gået til bekendelse og siger ”jeg har det faktisk superdårligt og har fået diagnosticeret mig selv med angst”.

- Og det betyder også bare, hvis man nu for eksempel spiller fodbold, så er der en ny kamp på søndag, og "hvis jeg så har det godt der, præsterer godt, vi fører, og vi har 10 point ned til nummer to, jamen så er det måske væk igen". Og så tror man ikke reelt set, at det rent faktisk er noget. Så der er også mange, der kommer til at have angst, uden de egentlig har vidst til det.

Martin Mikkelsen var bange for, at han skulle dø.

Hvad er dine bedste råd til at håndtere angst?

- Det her er en længerevarende proces, fordi angst går ikke væk af sig selv. Og angst går ikke væk, fordi man har været i balance og i en stressfri tilstand i en uge eller måned. Det kan sagtens komme tilbage igen ud af det blå lige pludselig et år eller to senere.

- Step 1 er at prøve at komme ud af den her angsttilstand, fordi det er skadeligt, jo mere man er i det. Det er selvfølgelig rigtig svært for eliteudøvere, hvis de skal præstere, men så skal man sørge for at have frirum ved siden af. Tidslommer og frirum, hvor man ikke er under de her angsttilstande som for eksempel til kamp eller til træning.

- Dernæst skal man lave et mentalt handleberedskab i forhold til, ”hvad gør jeg, når angsten opstår”. Altså ”hvordan skal det påvirke mig”, og "hvad er det så, jeg skal gøre for selv at være i det”.

For Martin Mikkelsen blev løsningen uden tvivl at tale åbent omkring sin angst.

- Mange gange bliver man nødt til at prøve at lære at turde være i angsten. Hvis man først formår at turde være i det, så har man beviset for, man godt kan overleve den her stresstilstand, og så afvæbner man faktisk stressen eller angsten en lille smule.

- Det kræver mod, og det kræver en opbakning bag ved, fordi man ikke kommer til at lykkes med det hver gang. Men når man så ikke lykkes med det, så er det vigtigt at forholde sig til, om man gjorde det rigtige i den her situation, var selve præstationen, selve processen faktisk rigtig, gjorde man de rigtige ting i forhold til at håndtere angsten, eller vurderer man kun ud fra selve resultatet ”jamen, jeg fik angst, og jeg blackoutede”.

- Hvis man gør de rigtige ting, så vil man over tid kunne lære at håndtere angsten. Så den ikke har kontrollen over en. Bare man lærer stadig at være en god udgave af sig selv. Og hvis der er noget, man ved, i forhold til angsthåndtering, så er det, at eksponering faktisk er det bedste redskab. Altså når man er klar til det. Og undgåelse er noget af det værste. Det forstærker faktisk angsten.