Tidligere landsholdsløber står frem: - Jeg var sikker på, at jeg skulle dø
I en ny dokumentar på TV 2 PLAY fortæller to professionelle atleter, hvordan de kæmpede med angst og dødsangst i deres karrierer.
- Jeg kan huske, jeg står på startstregen. Vejret er fantastisk. Det er suverænt løbevejr. Og der er så mange mennesker i gaden…
- Jeg er svimmel. Utilpas. Jeg kigger rundt på de bedste løbere i verden - etiopiere, kenyanere. Jeg kan mærke, mine ben ryster. Jeg har en reel frygt for, at det kan blive mit sidste løb. Jeg var sikker på, at jeg skulle dø.
Sådan indleder den tidligere landsholdsløber Henrik Them, når han fortæller om det, der skulle have været karrierens højdepunkt: VM i halvmaraton på hjemmebane i København i 2014.
Han er Danmarks hurtigste repræsentant på distancen på det tidspunkt. Men dagen bliver langt fra det, han har drømt om.
Hvad der skulle have været en løbefest på en solskinsdag i september, ender i mørket og en kamp for at overleve.
’Gift i kroppen’
Det var i 10. klasse, at Henrik Them opdagede, at han havde talent for løbe. Særligt på de lange distancer kunne han godt mærke, at han kunne noget særligt. I sin tid som teenager begyndte han at indrette sin tilværelse efter at skulle være professionel løber og efter at skulle præstere på højt niveau.
Han kom på juniorlandsholdet, og som 21-årig blev han for første gang udtaget til seniorlandsholdet. Her blev han efterfølgende udtaget hvert år frem til 2016. Drengedrømmen var opfyldt, og Henrik Them var glad for at være på landsholdet.
Men i slutningen af 00’erne kunne han mærke, at han begyndte at ændre sig som person. På en træningslejr i Sydafrika mærkede han for første gang en voldsom forandring.
- Jeg lå i min seng og havde det ikke godt. Jeg rejste mig op, og der kom en følelse gennem kroppen, som var voldsom ubehagelig. Det var nærmest en form for gift, der kom. Jeg tror, min puls galoperede voldsomt derudaf, mens det stod på.
Henrik Them blev kørt på hospitalet, hvor han var indlagt i fire dage. Konklusionen fra lægerne var, at han havde drukket for lidt vand. Den konklusion købte Henrik Them, og efterfølgende syntes han også, at han var okay igen.
Men oplevelsen skulle senere vise sig at blive et stort problem for den tidligere langdistanceløber.
Følelsen af at skulle dø overskygger alt
Trods det voldsomme ubehag, Henrik Them mærker, da han står på startstregen ved VM i halvmaraton i København, vælger han alligevel at løbe afsted, da startskuddet lyder.
Men hurtigt mærker han, at benene ikke fungerer, som de plejer. Og hovedet gør heller ikke. Han føler sig slet ikke til stede.
- Følelsen af at man skal dø er en følelse af, at alt andet er ligegyldigt. Den overskygger alt andet.
Han har ofte spurgt sig selv, hvorfor han valgte at løbe alligevel. Men det var en drøm. Det var det, han ville. Og det var jo det, han kunne finde ud af.
Efter 15 kilometer på VM-ruten rundt i Københavns gader må Henrik Them trække stikket. Han kan ikke mere. Han føler nærmest ikke, at han kan være i sin egen krop.
- Jeg skal igennem målområdet for at komme i mål. Jeg havde bare regnet med, at det skulle være min dag, men det var alt andet end min dag. Jeg havde lyst til at grave mig ned. Jeg havde det bare skidt.
Henrik Them taler ikke efterfølgende med nogen om sin oplevelse. Han så egentlig sig selv som meget social, men efter VM-oplevelsen begyndte han at føle sig mere og mere ensom, og han trak sig ind i sig selv, fordi han så det som en nødvendighed.
Superligaen, som blev et mareridt
Henrik Them er ikke alene om at have oplevelsen af at skulle dø.
I TV 2 PLAY-dokumentaren ’Jeg var sikker på, at jeg skulle dø’ møder vi også den nu 34-årige Martin Mikkelsen, som har oplevet lignende situationer i sin tid som professionel fodboldspiller.
Som 18-årig fik han debut for AGF’s superligahold. Det, der umiddelbart er en drengedrøm for de fleste, som er født og opvokset i Aarhus og elsker fodbold, blev et mareridt for Martin Mikkelsen.
Efter en fin debut i Superligaen for AGF blev han endnu engang udtaget til førsteholdet. Denne gang til en pokalkamp mod Horsens. Men efter et par kiksede indlæg bag om målet blev Martin Mikkelsen usikker.
- Jeg troede, der var en forventning om, at jeg skulle opfinde den dybe tallerken, hver gang jeg havde bolden.
Den oplevelse satte dybe spor i ham, og da han kom med i endnu en kamp for AGF mod Silkeborg, var hans krop i alarmberedskab. I panik nærmest.
Han sad på bænken, og mens han varmede op, bad han til Gud om ikke at komme på banen. Det kom han. Og første gang han fik bolden, løb han hektisk af sted og endte med at spille bolden lige ind i en Silkeborg-spiller. Herfra sortnede det for Martin Mikkelsen.
- Hvis Horsens-kampen lavede et sår, så var det ligesom her, kniven blev stukket ind. Det var virkelig game over.
Efterfølgende oplevede Martin Mikkelsen flere gange at være bange og utryg, når han gik på banen. Nogle gange havde han en følelse af, at han nærmest ikke kunne tæmme bolden, hvis den kom trillende til ham.
- Det er en følelse af, at du bliver sat ind på en scene foran hele verden med spotlys. Og så griner folk bare. Sådan havde jeg det.
Du er ved at dø
Efter tiden i AGF spillede Martin Mikkelsen i en årrække i 1. divisionsklubben FC Fredericia. Men da Hobro i 2014 rykkede op i Superligaen, kom Martin Mikkelsen med på holdet. Og nu var han i Superligaen igen. Det blev til mange gode kampe og stunder i den nordjyske klub.
Men i foråret 2017 endte det med at gå helt galt for den dengang 31-årige fodboldspiller.
Martin Mikkelsen havde gennem længere tid følt sig meget bekymret, utilstrækkelig og stresset. Han gik alene med det og brugte mange kræfter på at sætte en facade op. Og så kunne han heller ikke sove.
- Jeg kiggede mig i spejlet. Jeg kunne ikke kende mig selv. Jeg syntes, jeg så ekstremt tynd ud. Jeg så usund ud i ansigtet. Udmagret, følte jeg. Der fik jeg den tanke, at jeg simpelthen var ved at dø.
- Følelsen af, du tror, du skal dø, gør, at du er i konstant alarmberedskab. Du er konstant urolig. Din hjerne stopper aldrig med at tænke. Den er hele tiden på arbejde. Mærker hele tiden efter. Alle positive følelser inde i dig er døde. Det giver sådan en håbløshed. Der er ikke noget håb. Der er ikke noget at se frem til.
Martin Mikkelsen brød grædende sammen. Han ringede til sin mor og bad hende komme med det samme.
- Jeg skulle bare have noget hjælp. På det tidspunkt havde jeg overgivet mig. Der var jeg syg. Al forfængelighed var ryddet af bordet.
I mange år havde Martin Mikkelsen været bange for konsekvenserne, hvis han åbnede sig og fortalte, hvordan han havde det. Han var bange for at blive stemplet. Blive stigmatiseret. Ville han aldrig få en kontrakt igen? Ville der altid blive kigget skævt til ham?
Men efter oplevelsen, hvor han troede, han var ved at dø, åbnede Martin Mikkelsen endelig op og fortalte til sine nærmeste, hvordan han havde det. Og få uger senere fortalte han også om sin tilstand til sine holdkammerater i Hobro.
- Jeg fik helt vildt meget støtte. Jeg fandt ud af, at folk var ligeglade på den rigtige måde. De behandlede mig ikke anderledes. De så ikke anderledes på mig. Det var en kæmpe åbenbaring. De tog støvler på, snakkede lidt FIFA og så gik vi ud for at træne, og så var alt, som det plejede at være.
Angsten blev den værste modstander
Den dag, Henrik Them løb VM i København, vidste han godt, at han havde angst. Året forinden, i 2013, var han begyndt at tale med en psykolog, som gjorde ham klogere på, at oplevelsen i Sydafrika ikke skyldtes, at han havde drukket for lidt vand, men at han havde angst.
- Da jeg fik at vide, at jeg havde angst, så jeg det som en svaghed. Jeg var ikke stolt af det. Jeg så det som prisen, jeg måtte betale for at være der, hvor jeg var.
Selvom Henrik Them fik en forklaring på alle de ukendte symptomer, han havde oplevet, valgte han fortsat at holde det skjult.
- Jeg var bange for, hvilke konsekvenser det kunne få, hvis jeg fortalte det. Jeg var bange for at miste min landsholdsplads. Jeg var bange for at miste min støtte. Og jeg var bange for at miste respekten fra mine holdkammerater.
Årene efter VM i halvmaraton fik angsten for alvor fat i Henrik Them. Han havde langt flere dage, hvor han havde angst, end dage hvor han ikke havde angst. Og følelsen af at han kunne falde om hvert øjeblik, havde han i en periode dagligt.
Han havde også svært ved at forstå, hvorfor han begyndte at hade at løbe, når han inderst inde så det som et middel til at nå nogle mål.
- I den periode kørte jeg et dag-til-dag-princip. Når folk fortalte om noget, der skulle ske et par uger ud i fremtiden, havde jeg lidt svært ved at tage det seriøst, for jeg havde problemer nok med at overleve næste dag. Og når man har det dårligt, så er det irrelevant, hvad der sker om 14 dage.
- For hvad hvis du ikke er der om 14 dage?
Et budskab
Både Henrik Them og Martin Mikkelsen fortæller deres historie, fordi de mener, det er vigtigt, at der kommer fokus på angst i elitesport.
De håber, at de kan være med til at oplyse andre atleter og unge, som har det på samme måde. At det er vigtigt at stå frem og fortælle om sine problemer - ikke kun når det handler om fysiske skader, men også mentale udfordringer.
- På nogle områder er der tabu omkring mentale udfordringer blandt mandlige atleter. Det er svært at stå ved, at man har det svært, fordi det er sgu nok lidt macho. Det er svært at være sårbar, siger Henrik Them og fortsætter:
- Jeg tror, det vil hjælpe, hvis man snakker om, hvilke problemer der også kan være i det at være sportsmand, i stedet for kun at fokusere på det målbare. Jeg ved den dag i dag, at hvis man ikke har det godt, så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad du træner, for så vil du aldrig kunne præstere på dit topniveau. Så det er vigtigt med et større fokus på individet.
Efter Martin Mikkelsen valgte at være åben med sin angst, hjalp det også ham videre. Og i dag ved han, at den angst og utryghed, han har oplevet gennem sin fodboldkarriere, kan føres tilbage til de to konkrete kampe med AGF’s superligahold som teenager.
Det blev grundstenen til alle de senere perioder, hvor han havde det svært.
- Det er skræmmende, at to så konkrete og korte oplevelser kan have så stor effekt så langt ind i fremtiden, lyder det fra Martin Mikkelsen, der slår fast:
- Det er vigtigt at tale om angst. Det er måden at holde den væk på. Angst er i høj grad noget, du selv bilder dig ind. Det er nogle ting inde i dig, som gør, at du ser verden på en bestemt måde, og du tror, verden ser dig på en bestemt måde. Det er noget mørke, som hober sig op inde i dig. Og du kan få det ud ved at tale om det. Det er modgiften.
Fodboldspilleren Martin Mikkelsen er nu igen på kontrakt i FC Fredericia, hvor han spiller i 1. division.
Den tidligere landsholdsløber Henrik Them stoppede sin karriere på topplan i marts 2017.