Fodbold

Minut for minut: Inter sikrede sig sølv uden Eriksen

Hvad sker der?

Sidste spillerunde i Serie A er skudt i gang, hvor Inter og Atalanta skal i direkte duel om at sikre sig Serie A-sølvet. Vi følger opgøret her i livebloggen, hvor vi også vil opdatere stillingen fra de øvrige kampe.

Atalanta 0 - 2 Inter

  • 0-1: 1' D'Ambrosio
  • 0-2: 20' Ashley Young

Andre kampe:

  • Milan - Cagliari: 3-0
  • Juventus - Roma: 1-3
  • Napoli - Lazio: 3-1
Slut

Tak for nu

Og på den note siger vi tak for i dag. Tak, fordi I fulgte med og stillede spørgsmål undervejs. Husk, du i morgen kan se kampen, hvor Genoas Serie A-skæbne skal afgøres. 

Slut

Atalanta 0 - 2 Inter

Så er kampen slut. Inter vinder kampen 2-0, hvorfor de kan glæde sig over en andenplads. Heldgivis for Atalanta taber Lazio mod Napoli, hvilket betyder, at Bergamo-mandskabet kan glæde sig over bronze. 

93'

Eriksen spilder chance

Christian Eriksen får bolden i en gunstig situation. Han driver bolden ned mod feltet, hvor Inter faktisk er fire mod tre. Lukaku tager et godt løb, men ganske symptomatisk for tiden bliver danskerens aflevering for lang og ender i hænderne på Atalantas keeper. 

90'

Eriksen på banen

Christian Eriksen bliver sendt på banen efter 90 minutters spil. Det er efterhånden blevet en dårlig vane, at danskeren kun får en håndfuld minutter i kampens slutfase. Tiden er kort, hvis han vil nå at vise sig frem.

86'

Stor Lukaku-afbrænder

Romelu Lukaku driver bolden rigtig flot op ad Atalantas banehalvdel. Belgierens solotur ender med en afslutning på kanten af feltet, der bliver sendt et stykke over målet. 

81'

Sanchez' mål underkendt

Alexis Sanchez bliver sendt i dybden, hvor han sætter målmanden med et par hurtige finter. Han sender bolden i mål, men helt korrekt har linjedommeren valgt at løfte flaget for offside. 

76'

Stor Inter-chance

Inter havde alle muligheder for at sikre sig sejren her. Godin kommer gennem højresiden, men hans indlæg til Lukaku ender lige bag ved angriberen. I samme omgang kommer Biraghi og Skriniar på banen til fordel for Bastoni og D'Ambrosio. 

74'

Eriksen varmer ikke op

Det ligner på TV-billederne, at danskeren ikke en gang er ved at gøre sig klar til at komme i kamp. Derimod er Eriksens direkte konkurent på den ofensive midtbane-positon, Borja Valero, i færd med at løbe op og ned af sidelinjen. 

Kommentar

Jan:

Alt tyder på at Inter er forkert valg for Eriksen, det vi er vidner til virker meget underligt, især med alle rygter der kører.

Kommentar

Claus:

Send nu Eriksen ind for H.....da også

70'

Første Inter-indskiftning

Conte vælger at sende Alexis Sanchez på banen, hvilket er Inters første indskiftning i denne kamp. Han erstatter Lautaro Martinez i angrebet. Christian Eriksen ser stadig til fra bænken. 

68'

Atalanta vil have straffe

Gomez prøver sig med en afslutning fra distancen. Godin blokerer bolden med sin arm, men han har armen helt inde foran kroppen og kan intet stille op. Atalanta-spillerne appellerer for straffe, men ganske fornuftigt vælger dommeren, den ikke skal ses igennem af VAR. 

Flot Inter-spil

Inter spiller sig frem til en rigtig god mulighed. Lukaku modtager bolden med ryggen mod mål, men en fræk tunnel skaber plads. Han sender bolden videre til Gagliardini, som driver bolden ned mod feltet. Han vælger dog afslutningen, selvom han kunne spille Young helt fri i et overlap. 

61'

Atalanta satser

Atalanta har netop foretaget en tremands-udskiftning. Og det er en offensiv en af slagsen. Hateboer, Muriel og Malinovsky erstatter Castagne, Pasalic og Freuler. Dermed sender hjemmeholdet to angribere i aktion til kampens sidste halve time. 

Atalanta kan få bronze

Lazio er igen kommet bagud mod Napoli. Det betyder, at Atalanta vil sikre sig bronzemedaljen, selvom den nuværende stilling står ved kampen ud. Der mangler en halv time i begge kampe.

53'

Sløje Atalanta-eksekveringer

Atalanta har spillet sig frem til et par muligheder. Hjemmeholdet har dog manglet skarphed i flere aktioner, hvor blandt andet et hjørnespark endte med at blive sendt ud over baglinjen. Inter er stadig i god kontrol og fører 2-0!

47'

Inter skaber første chance

Barella kommer frem til anden halvlegs første chance. Et par lækre detaljer af Gagliardini ender hos Barella, der forsøger sig med en optimistisk flugter. En flugter, der var alt for optimistisk, for bolden var ikke i nærhedne af at gå i mål. 

46'

Anden halvleg i gang

Så er der sat gang i anden halvleg. Ingen af holdene har valgt at gøre brug af en udskiftning, så vi har stadig de samme 22 spillere på banen. 

Spørgsmål

kenneth:

kan det tænkes at Christian Eriksen allerede er fortid i Inter. Jeg kan ikke se at en lille sommerferie skulle ændre hans status på holdet.

Svar:

Hej Kenneth

Tak for dit spørgsmål. Det tvivler jeg på. Det virker til, han får chancen i næste sæson. Vi talte blandt andet med en lokal journalist i Milano i dag, der arbejder tæt med Inter på Gazzetta dello Sport. Han sagde blandt andet, at "Inter tror på ham, men i næste sæson bliver han nødt til at starte bedre. Indtil videre har han ikke vist en stærk karakter". Det kan du læse meget mere om i morgen.

// Nicolai Dvinge, TV 2 SPORT

Pause

Atalanta 0 - 2 Inter

Atalanta sluttede første halvleg bedst. Der var et par aktioner med gode takter, men det nåede aldrig at blive rigtig farligt. Om ikke andet kan de bygge videre på det i anden halvleg. Lazio har nemlig udlignet mod Napoli, hvorfor Atalanta skal bruge et par mål efter pausen for ikke at smide medaljerne væk.