Formel 1

Omgang for omgang: Haas overrasker positivt

Kevin Magnussen på banen i Barcelona

Sjette løbsweekend på syv uger går i gang i dag. Nu gælder det Spaniens grandprix, der bliver kørt i Barcelona.

Første træning bliver kørt kl. 11-12.30. 

Anden træning bliver kørt kl. 15-16.30.

Stil spørgsmål

Tak for i dag

Med lovende takter fra Haas siger jeg tak for i dag.

I morgen bliver der kørt sidste træning og kvalifikation, mens løbet bliver kørt på søndag.

Tak for denne gang.

God dag for Haas

Det er efterhånden lang tid siden, at Haas har haft en så god fredag med fornuftige tider i både første og anden træning. Det lover godt.

Kevin Magnussens tid her i anden træning var selvfølgelig ikke så god, men vi ved, at Haas-raceren er bedre end det, og Kevin skal først have fundet farten i bilen til kvalifikationen i morgen.

Hurtigste mand blev Hamilton

Den regerende verdensmester kørte 1:16.883.

Bottas blev nummer to, mens Verstappen var at finde på tredjepladsen.

Slut

Anden træning er slut

Kevin Magnussen slutter anden træning på 16. pladsen.

Grosjean bliver nummer fem.

Spørgsmål

Jens:

Hvorfår er Vettel ude af top 10

Svar:

Vettel har fortsat problemer med at få fart i sin Ferrari. Han har ellers fået nyt chassis til denne weekend i håbet om, at det kunne hjælpe ham med at få lidt mere fart i bilen. Men det virker ikke til, at han har fået det endnu.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

'1

Magnussen melder over radioen, at medium-dækket er ret stabile. Gode meldinger forud for løbet søndag.

Kommentar

Martin :

Jeg syntes ikke vi skal lægge så meget I at Kevin lige nu er 16, Begge Haas var I top 10 I første træning og lige nu er GRO 5, Kevin er kun 0.4 sekund fra top 10. Jeg syntes det er en godkendt Fredag for Haas.

'5

Magnussen kører lige nu rundt med 12 omgange gamle medium-dæk. Teamet har brug for al den info om dækslid og omgangstider, som man kan få i jagten på at få lagt en god løbsstrategi til løbet søndag.

'8

Problemer for Grosjean

Tv-billeder viser, at Romain Grosjeans bil pludselig får problemer med at skifte gear. Han er kørt i pit.

Magnussen er stadig på banen.

Spørgsmål

Jens:

Hvorfor er Grosjean langt foran Magnussen?

Svar:

Grosjean satte en fantastisk god tid, da Haas kørte kvalifikationssimulation. Det gjorde Kevin ikke.

Om Kevin lavede en fejl på sin omgang, døjede med trafik eller bare ikke var hurtig nok, det ved vi ikke. Men måske vi bliver lidt klogere, når Kevin giver interview efter træningen.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Rasmus Jensen:

Vil I sende videre til it-afdelingen, at rækkefølgen på nye opdateringer bliver rodet rundt på min telefon, hvis jeg skifter fane i Chrome eller skifter app. Det sker hvis der er mere end en ny opdatering når jeg kommer tilbage og ser rimeligt random ud. Også opdateringer på cykling.

Svar:

Det er hermed gjort. 

Må jeg komme med et forslag til en løsning - lad være med at forlade livebloggen :-)

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Rolf:

Har Kevin mon fortsat en skodbil i forhold til Grosjeans? Jeg husker for 2 år siden den modsatte situation. Grosjean havde nærmest smadret bilen, og den blev genopbygget, men fungerede slet ikke. Kan klagede meget over det, og ingen tvivl om, at han havde ret. Jeg frygter lidt at Kevin nu må lide den samme skæbne for resten af den korte sæson, og at hans kontraktforlængelsesmuligheder kommer til at bære præg heraf.

Svar:

Teamsene er heldigvis langt de fleste gange gode til at bygge bilerne op, men du kan sagtens have ret i, at en ny-bygget bil godt kan have nogle småting, der skal finjusteres.

På den positive side så har Kevin heldigvis kørt mange omgange i dag, så teamet har fået en masse data og erfaring med den ny-byggede bil, så forhåbentlig kan de få skruet den helt korrekt sammen til i morgen, hvis der er noget, der driller.

Jeg vil dog også sige, at vi flere gange i Kevins år hos Haas har set, at Grosjean er god i træningerne, men når kvalifikationen så finder Kevin den tid, som han mangler. Det kunne være godt at genoptage den tradition i denne weekend, hvor det virker til, at Haas-raceren føler sig på hjemmebane.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Martin:

Får vi glæde af dig på Søndag også Jacob?

Svar:

Ja, jeg sidder ved tasterne igen søndag.

I morgen kan jeg ikke liveblogge F1, da jeg skal en tur i kommentatorboksen til WEC-løbet på Spa, hvor jeg skal kommentere sammen med den gode Jens Winther. Vi starter på Play og ryger efter en time eller to over på TV 2 SPORT X.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

'20

Både Magnussen og Grosjean kører lige nu tider, der ligger i omegnen af 1:24.500. Begge har lige gamle soft-dæk på, men vi kender selvfølgelig ikke brændstofmængden. 

Kommentar

Max:

Nemlig Steen, det er Hammertime. :-)