Håndbold

Minut for minut: Sådan vandt Esbjerg sæsonpremieren

For første gang i 165 dage var håndbolden lørdag tilbage! Her åbnede Odense Håndbold og Team Esbjerg ligasæsonen.

Kampen bød på et forrygende Mette Tranborg-comeback og en storsejr på 32-22 til Esbjerg.

Du kan (gen)læse herunder, hvordan det gik til. 

Odense - Esbjerg (22-32)

Stil spørgsmål
SLUT, 22-32

Så gik vi skudt ligahåndbolden i gang igen, og det endte altså med en udebanesejr på 22-32 til Team Esbjerg.

Det bliver de sidste ord i denne ombæring. Tak, fordi du læste med. God aften!

SLUT, 22-32

De forsvarende mestre fra Team Esbjerg får en forrygende start på sæsonen med en sejr på ti mål over Odense Håndbold. 

Kampens topscorer blev Mette Tranborg, der stod for ni af de 32 Esbjerg-scoringer.

SLUT, 22-32

Odense bliver 'ydmyget' i åbningskampen

- En ydmygelse på hjemmebanen i premieren, lyder vurderingen fra Bent Nyegaard.

- Ulrik Kirkely kunne ikke få en meget dårligere start på sit job.

Til gengæld kan Esbjerg glæde sig over en storsejr, og målmand Rikke Poulsen var da også meget lykkelig lige efter kampen.

- Jeg er eddermame stolt. Jeg synes, det er så flot, og hvor er det bare en heroisk indsats, siger Rikke Poulsen efter kampen. Målvogteren ender med en redningsprocent på 44.

SLUT, 22-32

Tranborg med perfekt punktum

Mette Tranborg scorer kampens sidste mål. Hun scorer i sidste sekund. Sikke et punktum for hende i comeback-kampen.

Det hele ender med en sejr til Team Esbjerg på 32-22.

57', 21-28

Mie Højlund sender bolden over mål. Odense har i løbet af kampen haft flere store chancer, men skarpheden har ikke været til stede.

57', 21-28

Endnu en god chance til Esbjerg, og Marit Røsberg Jacobsen er ikke sen til at udnytte den. 

21-28 med fire minutter igen.

56', 21-27

Althea Reinhardt snupper straffekastet fra Sonja Frey. Odense gør, hvad de kan for at pynte på resultatet. Sara Hald får reduceret til 21-27.

55', 20-27

Mie Højlund får reduceret. Efter et backkryds sender hun bolden i mål. 

I de anden ende går Odense i et offentsivt pres, men det nytter ikke meget. Esbjerg får hurtigt tilkæmpet sig et straffekast.

54', 19-27

Det kan blive en regulær afklapsning det her. Kristine Breistøl løber lige igennem Odense-forsvaret og sender Esbjerg foran med hele otte mål.

54', 19-26

Odense 'skuffer stort' i åbningskamp

Så kom vi på otte mål af Mette Tranborg. Hun slider sig igennem på ydersiden af backen og sender bolden i kassen. 

- En stor, stor skuffelse at være bagud med syv i åbningskampen, siger Bent Nyegaard.

52', 19-25

Odense brænder forsøg på stribe

Marit Malm Frafjord scorer sikkert fra stregen. I den anden ende snupper Rikke Poulsen Kamilla Larsens forsøg. 

- Det kan man ikke tillade sig. Så kommer man ikke til at spille om guld og sølv, siger Bent Nyegaard efter endnu en brændt Odense-chance.

50', 18-23

Tranborg scorer syvende mål

Mette Tranborg scorer, og hun er nu topscorer i kampen med syv mål. 

Det må varme hos bagspilleren, der siden februar 2019 har siddet ude med en korsbåndsskade.

49', 18-22

Nycke Groot scorer, men på samme tid bliver der dømt skridt. Det er hollænderen meget utilfreds med.

49', 18-22

Odense tager tredje timeout

Odense tager sin sidste timeout i kampen. Holdet er bagud med fire mål med 12 minutter tilbage af opgøret. 

Fynboerne har planer om at spille 7-mod-6.

48', 18-21

Lois Abbingh scorer sit femte mål i dag. Endnu en gang sker det på et straffekast, hvor Rikke Poulsen ikke er i nærheden af at redde det.

46', 17-21

Solberg spiller strålende

Sanna Solberg får fat i riposten og scorer - selvfølgelig, har man lyst til at sige. Hun har haft seks forsøg i dag og sendt kuglen i kassen alle gange. Imponerende start på sæsonen af nordmanden.

46', 16-20

Der er en del tekniske fejl lige nu. Her var det Annette Jensen, der smed bolden væk for Esbjerg. Kort forinden overtrådte Ayaka Ikehara i den anden ende. Det er ellers ikke mange tekniske fejl, vi har set indtil nu.

44', 16-20

Kamilla Larsen bliver vist ud og koster i samme ombæring et straffekast. Tess Wester er tæt på at tage straffekastet, men Sonja Freys forsøg går akkurat ind.

43', 16-19

Marit Malm Frafjord øger Esbjergs føring - endda stadig i undertal. I den anden ende får Ayaka Ikehara dog også scoret. Lige nu er Esbjerg i front med tre mål.

41', 14-18

Endnu en udvisning til Esbjerg. Det er Annette Jensen, der mistimer tacklingen. 

Men lige lidt hjælper det for Odense. De får ellers spillet sig til en fri chance, men igen igen redder Rikke Poulsen.