Tour de France

Tourens 10. etape: Få seneste nyt

Le Château-d'OléronSaint-Martin-de-Ré

Etape 10 • 168 km
8. sep 2020
Resultatoverblik
RankLandRytterHoldTid
1IRESam BennettDeceuninck - Quick-Step3:35:22
2AUSCaleb EwanLotto - Soudal+0
3SVKPeter SaganBORA - hansgrohe+0
4ITAElia VivianiCofidis+0
5DENMads PedersenTrek - Segafredo+0
Se hele etaperesultatet
Checkpoint overblik
KategoriCheckpointRytterFlere detaljer
sprintChâtelaillon-Plage (129 km)Matteo Trentin (20 p)
Klassement
TypeRytterFlere detaljer
SamletSamletPrimož Roglic, 42:15:23
BjergBjergBenoît Cosnefroy, 36 p
PointPointSam Bennett, 196 p
UngdomUngdomEgan Bernal, 42:15:44
HoldHoldMovistar Team, 126:53:01
Mest angrebsivrigeMest angrebsivrigeStefan Küng

Quick Step-sprinteren Sam Bennett fik endelig sin første etapesejr i Tour de France på 10. etape.

Vi følger nyheder fra Touren - stort som småt - resten af aftenen. 

Problemerne fortsætter for UAE

Tadej Pogacar kan se frem til mindre hjælp i bjergene end planlagt. Forleden mistede han Fabio Aru, og i dag har han så mistet sin måske vigtigste hjælper. Nemlig Davide Formolo. Han styrtede i dag, og det viser sig, han har brækket sit kraveben. Derfor udgår han af årets Tour de France. Det oplyser UAE i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Sunweb-rytter beder om hjælp

Sunweb-rytteren Nicholas Roche var involveret i et stort styrt på 10. etape. Et styrt, der kostede flere hudafskrabninger og en meget værdifuld genstand.

- Ikke rigtig hvad jeg havde i tankerne i dag. Jeg mistede faktisk et meget dyrebart armbånd ved styrtet efter 75 kilometer. Hvis nogen har fundet det, ville det være fantastisk. Tak, skriver han på sin Twitter.

Bernal forklarer den mærkelige frisure

Egan Bernal.

Sidste års Tour de France-vinder Egan Bernal delte tidligere på dagen et billede på sin Instagram af sit nye hår. En frisure, der sagtens kan diskuteres. Nu forklarer han efter løbet, hvorfor han ser ud, som han gør:

Jeg klippede selv mit hår, fordi jeg havde lidt tid i går. Sandheden er, at jeg klippede mere på den ene side end den anden. Så jeg måtte fjerne det hele til sidst. Jeg savner det, siger Bernal til France 2.

Spørgsmål

Christoffer S:

Hvor blev Walscheid af??? Han lå da med i fronten, gjorde han ikke?

Svar:

Hej Christoffer

Han mistede ret tidligt hjulpet på Michael Valgren. I afslutningen sad danskeren og vendte sig om og kiggede efter Walscheid, men han var ude af syne. Han kom derfor skidt ind til spurten og måtte nøjes med en 19. plads.

// Nicolai Dvinge, TV 2 SPORT

Casper Pedersen ærgrer sig

Casper Pedersen styrtede tidligt på etapen, hvorfor han ikke blev sidste leadout-mand for Cees Bol. 

- Jeg ville gerne have kørt leadout alligevel, men vi lavede planen om. Det var en spildt chance. I det jeg slår ud, ser jeg, at Joris (Nieuwenhuis, red.) og Cees (Bol, red.) ikke sidder på hjul af Søren Kragh, og det er en fejl. Det er der, fejlen ligger. Vi hang ikke sammen. Jeg ville gerne have kørt leadout, og hver gang, jeg ikke kører leadout og er fjerdemand, så synes jeg, det går ad helvedes til. Så det gider jeg ikke mere. Jeg holder mig til at være foran Cees.

Se afslutningen her:

Mørkøv jubler

Mørkøv afleverede Sam Bennett i den perfekte position, og dermed vandt Quick Step endelig en spurt i år.

- Det er kæmpe lettelse. Det er superhektisk, når vi kører massespurter. Det er ikke meget, han vinder med, men uanset er det nok. Vi kørte et fantastisk løb. Det var utrolig vigtigt at få en sejr med Sam, siger Michael Mørkøv til TV 2 SPORT efter dagens triumf.

Spørgsmål

Nisse:

Hvad skete der for Cees Bol, siden han ender så langt tilbage på trods af massivt tog?

Svar:

Hej Nisse

Han mistede hjulet på Juris Niuewenhuis en smule. 

// Nicolai Dvinge, TV 2 SPORT

Sagan mister den grønne trøje

Sam Bennett overtager den grønne trøje efter sin sejr. Sådan er pointklassementet lige nu:

  1. Sam Bennett, 196 p
  2. Peter Sagan, 175 p
  3. Bryan Coquard, 129 p
  4. Matteo Trentin, 123 p
  5. Wout van Aert, 111 p

Klassementet efter etapen

Klassementet efter etapen, hvor der ikke skete ændringer i top-ti. 

  1. Primoz Roglic
  2. Bernal 21"
  3. Martin 28"
  4. Bardet 30"
  5. Quintana 32"
  6. Uran 32"
  7. Pogacar 44"
  8. Yates 1'02"
  9. Lopez 1'15"
  10. Landa 1'42"

Mads Pedersen bliver nummer fem

  1. Sam Bennett
  2. Caleb Ewan
  3. Peter Sagan
  4. Viviani
  5. Mads Pedersen
  6. Andre Greipel
  7. Bryan Coquard
  8. Cees Bol
  9. Jasper Stuyven
  10. Luka Mezgec
  11. Michael Mørkøv
  12. Matteo Trentin
  13. Hugo Hofstetter
  14. Clement Venturini
  15. Alexander Kristoff

Bennett vinder!

Så lykkedes det for Sam Bennett. Han vinder foran Ewan og Sagan. 

Bennett, Ewan og Sagan. 

500

Stadig Sunweb i front. Bennett og Bonifazio sidder der også. 

1

1000 meter. Tæt kamp om positionerne. 

1,5

Sunweb tager fronten

Sunweb tager fronten af feltet. Bennett sidder også godt bag Asgreen og Mørkøv. 

2,5

Farten øges

Rytterne er kommet ind i læ i en skov, hvilket øger farten i feltet. Sunweb er stadig forrest, men alle sprinterne sidder med fremme. 

3,5

Sunweb sidder helt eminent lige nu. Alle holdets ryttere sidder med i toget bortset fra Nicolas Roche, der tidligere var nede med et styrt. De er klar til at levere Cees Bol helt perfekt. 

5

Modvind lige nu

Alt tyder på, der er meget modvind lige nu. Flere af de store sprintere har således lagt sig ind i feltet for at blvie lidt beskyttet inden spurten. Der resterer fem kilometer, og lige nu er det Wout van Aert, der fører an nede i feltet. 

7

Sprinterne er til stede

Det hele tyder på, at alle de store sprintere har holdt sig ude af de store problemer. Der er i hvert fald ingen, der er sat. Så det tyder på, vi får folk som Sagan, Bennett, Ewan, Kristoff og Bol at se i massespurten.