Tour de France

Torsdagens nyheder fra Tour de France

ChauvignySarran

Etape 12 • 218 km
10. sep 2020
Resultatoverblik
RankLandRytterHoldTid
1SUIMarc HirschiTeam Sunweb5:08:49
2FRAPierre RollandB&B Hotels - Vital Concept+47
3DENSøren KraghTeam Sunweb+52
4FRAQuentin PacherB&B Hotels - Vital Concept+52
5ESPJesús HerradaCofidis+52
Se hele etaperesultatet
Checkpoint overblik
KategoriCheckpointRytterFlere detaljer
sprintLe Dorat (51 km)Nils Politt (20 p)
4Côte de Saint-Martin-Terressus (104 km)Mathieu Burgaudeau (1 p)
4Côte d'Eybouleuf (121 km)Mathieu Burgaudeau (1 p)
3Côte de la Croix du Pey (177 km)Marc Soler (2 p)
2Suc au May (192 km)Marc Hirschi (5 p)
Klassement
TypeRytterFlere detaljer
SamletSamletPrimož Roglic, 51:26:43
BjergBjergBenoît Cosnefroy, 36 p
PointPointSam Bennett, 252 p
UngdomUngdomEgan Bernal, 51:27:04
HoldHoldMovistar Team, 154:26:36
Mest angrebsivrigeMest angrebsivrigeMarc Hirschi

Marc Hirschi vandt 12. etape efter et sublimt soloridt, hvor danske Søren Kragh Andersen blev nummer tre.

Vi følger nyheder fra Tour de France - stort som småt - resten af aftenen.

Spørgsmål

Alberte:

Hvem vandt det røde rygnummer i dag?

Svar:

Hej Alberte,

Det var Marc Hirschi - altså etapevinderen - der fik det røde rygnummer som den mest angrebsivrige rytter på etapen.

Man kunne måske argumentere for, at der også var en eller to danskere, der kunne have fortjent det, men sådan gik det ikke.

//Christian Kjær, TV 2 SPORT

UCI hæver bødestraf

Den internationale cykelunion, UCI, har besluttet at hæve bødestraffen for de ryttere, der fortsætter med at smide affald, hvor det ikke er tilladt.

Bøden hæves til 500 schweizerfranc, der svarer til cirka 3400 kroner. Tidligere lød den på 200 schweizerfranc.

Dagens bøder

Følgende ryttere er straffet for at smide affald uden for en tilladt zone. Det koster 200 schweizerfranc, hvilket svarer til cirka 1300 danske kroner:

  • Winner Anacona (Arkea-Samsic)
  • Imanol Erviti (Movistar)
  • Nils Politt (Israel Start-Up)

Det er forbudt at holde fast eller hænge i et køretøj for at blive trukket. Det, der bliver betegnet som en 'sticky bottle'. Følgende ryttere er straffet for at lave en 'sticky bottle', der også takseres til 1300 kroner:

  • Jens Keukeleire (EF)
  • Niccolo Bonifazio (Direct-Energie)

Her bliver to rytteres sportsdirektørere ligedes straffet med samme bøde.

Bennett frygter tanken om grøn i Paris

Sam Bennett mistede ikke mange point på dagens etape. Han har stadig en solid føring på 64 point ned til Sagan.

  1. Sam Bennett 252 p
  2. Peter Sagan 186 p
  3. Bryan Coquard 162 p

Føringen giver dog ikke Bennett glædestanker endnu:

- Jeg er bange for tanken om at bære den grønne trøje i Paris i tilfælde af, det ikke sker. Situationen ser god ud lige nu, men alting kan ændre sig lynhurtig her i Tour de France, siger han efter etapen.

'Han var uovervindelig'

BORA lavede et stort føringsarbejde i dag og havde store planer med Peter Sagan. Det var dog bare en anden rytter, der var bedre.

- Hirschi var uovervindelig i dag. Vi havde lagt en strategi for Sagan, hvor mig og derefter Lennard Kämna skulle med i angrebene, men det viste sig at være for hårdt, siger Max Schachmann efter etapen.

Søren Kragh jubler

- Vi håbede på at kunne gøre det fra udbruddet, men løbet udviklede sig anderledes. Jeg synes, at vi kørte superflot cykelløb fra feltet af. Marc var igen exceptionel, men jeg er også tilfreds med mine ben. Jeg føler også, at jeg var en del af hans sejr. Jeg hjalp ham i udbruddet, men også med at blokere bagfra. Cadeu til Marc, men jeg er også selv godt tilfreds, siger Søren Kragh til TV 2 SPORT.

Vi jagter naturligvis interviews fra de danske hovedpersoner. Søren Kragh Andersen ville ned i bussen og fejre sejren, inden han ville give et interview til TV 2 SPORT. De seneste meldinger fra Frankrig er dog, at sikkerhdsfolk lige nu ikke vil lade Søren Kragh Andersen komme tilbage til mixedzone. Kasper Asgreen er til dopingprøve, så han kan heller ikke give et interview lige nu. 

Se afslutningen her

Taktisk mesterstykke

Sunweb havde hele fire mand med i udbrud i dag, og de leverede Marc Hirschi i en perfekt situation.

- Det er et taktisk mesterstykke af Sunweb. Det er fuldstændig vanvittig godt lavet, at Søren Kragh og Tiesj Benoot kommer afsted først, og at de har Nicholas Roche med til sidst. Og så kører Marc Hirschi i mål som i gamle dage, siger TV 2 SPORTs cykelekspert Henrik Jul.

Spørgsmål

Lars Schmidt:

Hvem har fået det røde rygnunmer som dagens mest angrebsivrige?

Svar:

Hej Lars

Det blev dagens etapevinder, Marc Hirschi. Det er anden gang i årets Tour de France, han får det røde rygnummer.

// Nicolai Dvinge, TV 2 SPORT

Søren Kragh knyttede naturligvis næven, da han kørte over stregen, fordi det endelig lykkedes Sunweb at få en sejr. Marc Hirschi havde inden etapen fået både en anden- og tredjeplads, men i dag kunne han altså køre alene over stregen efter et soloridt på 30 kilometer.

Top-15 på etapen

  1. Marc Hirschi
  2. Pierre Rolland
  3. Søren Kragh Andersen
  4. Quntin Pacher
  5. Jesus Herrada
  6. Max Schachmann
  7. Hugo Houle
  8. Reichenbach
  9. Ellisonde
  10. Nicholas Roche
  11. Alaphilippe
  12. Soler
  13. Sagan
  14. Van Avermaet
  15. Stuyven

Alaphilippe triller i mål alene nu. Soler kommer efterfølgende. 

Søren Kragh i top-tre

  1. Marc Hirschi
  2. Pierre Rolland
  3. Søren Kragh Andersen

Pierre Rolland kommer alene til mål efterfølgende. Han bliver nummer to. 

Hirschi vinder

Marc Hirschi kører nu alene over målstregen. Kæmpe præstation af den unge Sunweb-rytter. Han er naturligvis helt oppe at køre.

1

Hirschi under kilometerporten

Marc Hirschi er kørt under porten, der viser, der kun resterer en enkelt kilometer. Han sidder stadig ganske overlegent på cyklen. Flot, flot kørt!

1,5

Alaphilippe får defekt

Alaphilippe i problemer. Han har problemer med cyklen, så han kommer nok ikke til at køre med om placeringerne. Pierre Rolland er derimod kørt fra forfølgergruppen, og han jagter nok en god placering i dag.

3

Tre kilometer tilbage af dagens etape. Nu kan vi vist godt konkludere, at der skal et styrt til, hvis Hirschi ikke skal vinde etapen. Forfølgergruppen tager slet ikke føringer mere, og de har nok indset, det er slut. 

4

Alaphilippe prøver en sidste gang at komme væk, men det er ved at være for sent, hvis han vil vinde etapen. Han kan dog naturligvis køre for andenpladsen.