Formel 1

Omgang for omgang: Hamilton vandt dramatisk løb

Lewis Hamilton vandt på Mugello

Kevin Magnussen begyndte dagens grandprix på sidstepladsen og udgik efter syv omgang på grund af et stort uheld.

Følg grandprixet herunder.

 

Endnu et dramatisk løb er slut

For andet løb i træk fik vi masser af dramatik og rødt flag.

Desværre gav det heller ikke denne gang point tli Kevin Magnussen.

Næste Formel 1-løb er om 14 dage i Sochi, Rusland.

Om en uge bliver der kørt Le Mans. Et løb, du kan se på TV 2.

Tak for i dag og på gensyn til 24 timers ræs i næste weekend.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Slut

Hamilton scorer 26 point

Lewis Hamilton får 25 point for sejren og et enkelt point oveni for løbets hurtigste omgang.

Slut

Ingen point til Williams

George Russel slutter på 11. pladsen. Dermed bevarer Haas sin niendeplads i den samlede stilling med det ene point, som Magnussen scorede i Ungarn.

Slut

Hamilton vinder på Mugello

Et yderst dramatisk løber slutter med sejr til Hamilton.

Bottas bliver nummer to.

Albon scorer sit første Formel 1-podie i karrieren.

59/59

Hamilton med hurtigste omgang

Den forsvarende verdensmester sætter hurtigste omgang og mangler nu kun en enkelt gang rundt på banen, så har han vundet det toscanske grandprix.

Spørgsmål

Damgaard:

Ved man om Haas er i dialog/forhandling med andre kørere

Svar:

Der er ikke meldt noget ud omkring forhandlinger, men Gúnther Steiner har fortalt, at man har en liste med 10 kørere, som er aktuelle for næste sæson. Både Magnussen og Grosjean er blandt de 10 kørere.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

56/59

Hamilton holder stand

Lewis Hamilton har stadig 1,5 sekunder ned til Bottas på andenpladsen.

Albon har nu 2,7 sekunder op til Bottas.

Kommentar

Steen Larsen:

Ja, det er sjovt ,den eneste røde bil der har ført feltet an, er en Mercedes:)

55/59

Grosjean ude af top 10

Romain Grojsean er faldet ned på 12. pladsen. 

Russel er nummer 11 og jagter point.

Vettel er 10'er.

53/59

Albon presser Bottas

Valtteri Bottas er nødt til at sætte farten op for at undgå pres fra Albon på tredjepladsen. Det betyder, at Bottas kommer tættere på Hamilton.

Hamilton fører. Bottas er 1,3 sekunder efter og har godt 2 sekunder ned til Albon.

Spørgsmål

Nico:

Tak for den altid gode dækning. Er det en rimelig farlig bane eller bare tilfældigheder der går at så mange kører galt/udgår? Leder tankerne tilbage til Nord-sløjfen i Tyskland og den gode Lauda.

Svar:

Banens sene målstreg gjorde, at der blev ballade i første sving. Ellers vil jeg ikke mene, at det er banens skyld. Det er en teknisk svær bane, som presser kørerne, men det er jo kun godt.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

51/59

Albon op som treer

Albon overhaler Ricciardo og ligger dermd nummer tre. 

Alexander Albon har endnu ikke været på podiet endnu i Formel 1.

50/59

Grosjean falder tilbage

Charles Leclerc overhaler Grosjean. 

Dermed ligger Magnussens teamkollega nu nummer 10. Med Vettel lige bag ved sig.

49/59

Bottas slår tlibage

Bottas har overhalet Ricciardo igen. Dermed ligger Mercedes igen 1 og 2.

47/59

Russel falder tlibage

Godt nyt for Haas. Russel fra Williams er faldet tilbage på 12. pladsen. Grosjean er derimod gået op på niendepladsen.