Cykling

DM i enkeltstart, eliteherrer

Hvad sker der? Kasper Asgreen har smadret alle sine konkurrenter og har i suveræn stil netop genvundet DM i enkelstart.

Stil spørgsmål

Tak for nu

Tak, fordi I fulgte med, og tak for alle jeres spørgsmål.

Og tillykke til Kasper Asgreen, som gjorde, hvad der var forventet af ham.

// Jacob Nordestgaard Lage, TV 2 SPORT

Kasper Asgreen, Martin Toft Madsen og Frederik Muff står klar til at gå op på podiet.

Asgreen er nu både danmarksmester i enkelstart og linjeløb.

SLUT

DM i enkelstart 2020

Kasper Asgreen jubler over målstregen.
  1. Kasper Asgreen, 52:39
  2. Martin Toft Madsen, +1:38
  3. Frederik Muff, +1:53
  4. Joshua Amos Gudnitz, +2:22
  5. Louis Bendixen, +2:34
  6. Mads Baadgaard Rahbek, +2:41
  7. Julius Johansen, +2:42
  8. Johan Price-Pejtersen, +2:47
  9. Anthon Charmig, +2:50
  10. Mathias Bregnhøj, +2:57
SLUT

Asgreen er danmarksmester

Kasper Asgreen har helt suverænt genvundet sit danmarksmesterskab i enkeltstart. Han er netop kørt i mål i tiden 52 minutter og 39 sekunder.

Martin Toft Madsen blev nummer to, Frederik Muff nummer tre.

Sidste mellemtid

Så er de snart i mål. Her er tiderne fra sidste mellemtid:

  1. Kasper Asgreen, 48:30
  2. Martin Toft Madsen, +1:31
  3. Frederik Muff, +1:41

Asgreen holder en gennemsnitshastighed på 49,39 km/t ved næstsidste mellemtid.

Alle ved næstsidste checkpoint

Kasper Asgreen og Martin Toft Madsen har også rundet næstsidste mellemtid, og de er henholdsvis bedst og næstbedst.

Næstsidste mellemtid

  1. Kasper Asgreen, 42:02
  2. Martin Toft Madsen, +1:18
  3. Frederik Muff, +1:31

Johan Price-Pejtersen, sidste års nummer tre, har slet ikke ramt den i dag. Han er nummer fem på næstsidste mellemtid.

Det blæser meget i Slagelse, og det blæser i den grad op til, at Kasper Asgreen igen skal køre enkeltstarter i rødt og hvidt fremover.

Mere tæt er det om tredjepladsen, hvor flere jagter den sidste plads på podiet sammen med Asgreen og Martin Toft Madsen. Lige nu har Frederik Muff bedste mellemtid på næstsidste checkpoint, og her er Joshia Amos Gudnitz gået lidt ned. Han er 22 sekunder efter Muff.

Halvvejs

 Alle har kørt de første 22 kilometer, og her er Kasper Asgreen klart hurtigst. Der mangler en omgang af dette års DM i enkelstart.

  1. Kasper Asgreen, 26.11
  2. Martin Toft Madsen, +35
  3. Joshua Amos Gudnitz, +1:03
  4. Johan Price-Pejtersen, +1:03

Kasper Asgreen smadrer rivalerne

Der skal gå meget galt, hvis Kasper Asgreen ikke forsvarer sin DM-titel. Vi får meldinger ud på ruten om, at han bare øger og øger ned til konkurrenterne.

Kasper Asgreen med bedste mellemtid

Vi har fået alle forbi første mellemtid, og forhåndsfavoritten, Kasper Asgreen, er hurtigst:

Første mellemtid:

  1. Kasper Asgreen, 15:39
  2. Martin Toft Madsen, +19
  3. Julius Johansen, +31

Bedste mellemtid

Julius Johansen har sat bedste første mellemtid med 16:08,99. Det er klart bedste første mellemtid. Vi mangler stadig at få de tre fra podiet i fjor forbi.

Alle er ude på ruten

Så er Martin Toft Madsen og Kasper Asgreen også af sted. Nu bliver det interessant. Første mellemtid kommer om omkring et kvarter. 

Johan Price-Pejtersen af sted

Sidste års tredjeplads, Johan Price-Pejtersen, er kørt ud på ruten. Nu er der kun to, som står klar i kulissen: Martin Toft Madsen og Kasper Asgreen.

Så nu er det alvor!

Spørgsmål

Line:

Hvor stor en rolle spiller vinden i dag? Tænker det blæser en del her, og man ser nede i giroen at cyklerne ikke er helt nemme at styre.

Svar:

Det blæser en del. Særligt fordi start og mål er på havnet i Skælskør. Man kan dog sige, at forholdene ikke burde gøre det store for resultatet, fordi de bedste ryttere alle starter til sidst med to minutters mellemrum.

// Jacob Nordestgaard Lage, TV 2 SPORT 

Ny bedste tid

Frederik Muff fra BHS - PL Beton Bornholm har slået sin holdkammerat Mads Baadgaard Rahbek med 52 sekunder. Han kørt de 42 kilometer på 54:32,52.

Kommentar

Line Sørensen:

Ærgerligt DM i enkeltstart ikke vises i tv’et, når DM i linjeløbet gjorde, men dejligt med opdatering her, når man også har gang i giroens enkeltstart 😄 Her bliver der heppet på Kasper Asgreen

Spørgsmål

molle:

ved i hvorfor Mikkel Bjerg ikke er med idag, men koerer binckbank i stedet - er det holdets eller hans valg?

Svar:

Mikkel Bjerg deltager i øjeblikket Giro d'Italia, som jo begynder i dag. Den åbner med en enkelstart, og han har næstbedste tid i mål lige nu.

// Jacob Nordestgaard Lage, TV 2 SPORT

Ruten

Eliteherrerne kører omgangen med start fra havnen i Skælskør to gange. Den er 22 kilometer lang.

Der er fem mellemtider undervejs på ruten.