Fodbold

Sådan gik det til, da Inter og Eriksen tabte rivalopgør

Inter 1 - 2 Milan

  • 13' 0-1: Ibrahimovic
  • 16' 0-2: Ibrahimovic
  • 29' 1-2: Lukaku
Slut

Inter 1 - 2 Milan

Lukaku brændte en stor chance dybt inde i overtiden. Han sendte en hælafslutningen direkte i favnen på Donnarumma. Eriksen fik mere end 20 minutter, men han formåede ikke at ændre det store. Simo Kjær var en stor fornøjelse at følge i Milan-forsvaret, hvor han lukkede rigtig godt af. Vi siger tak for i dag.

95

Inter spillede sig frem til en fin kontramulighed. Barella får bolden og driver den frem, og han forsøger at finde Perisic, som lå alene i bagrummet. Simon Kjær kommer dog mellem og header bolden væk. Vigtig aktion af danskeren set med Milan-briller. 

94

Stor chance til Lukaku! Martinez chipper den ind til belgieren, men belgieren får sendt bolden et godt stykke forbi mål. Det var måske den sidste mulighed for Inter. Der resterer kun to minutter af tillægstiden nu. 

92

Skidt af Eriksen

Eriksen modtager en aflevering ude ved sidelinjen, men danskeren misser sin tæmning og bolden ryger ud til indkast. Desværre for Eriksen har han ikke gjort mange ting rigtig efter sit indhop. Og den her situation var meget symptomatisk for præstationen her til aften. 

91

Perisic header over

Hakimi sender et godt indlæg ind i panden på Perisic, men kroaten header bolden over mål. Det var en fin mulighed for Inter, men udligningen faldt ikke her. Milan nærmer sig en yderst vital sejr. 

89

Eriksen laver et frispark på Castillejo på kanten af feltet. En god frisparksmulighed til Milan, men Zlatan sender bolden et godt stykke forbi mål.  

87

Fin Inter-mulighed

Simon Kjær ser lidt tung ud oppe midt på banen, hvor Martinez får vendt på danskeren. Barella ender med bolden i en gunstig situation, men stortalentet sender en stikning til Lukaku for dybt. Den ender hos Donnarumma, og Barella kaster sig rundt i jorden i stor frustration. 

83

Gult kort til Hakimi

Hakimi laver frispark og får gult kort. Det er tænding på kampen, hvilket de mange advarsler vidner om. Conte får også gult kort for brok, hvilket er kampens ottende gule kort. Seks af dem er faldet i anden halvleg. 

80

Kjær med god chance

Simon Kjær kommer først på et frispark, men danskerens afslutning bliver reddet af Handandovic. Det var ellers en halvstor hovedstødsmulighed for den danske Milan-spiller. Stadig 2-1 med lidt over ti minutter tilbage af kampen. 

75

VAR annullerer straffesparket

VAR vurderer, at Lukaku er i offside i aktion inden, hvor bolden kommer fra Christian Eriksen. VAR vurderer, det er en aflevering fra Eriksen, men bolden blev prikket ind på danskeren. Det er svært at se, men faktum er, at straffesparket er annulleret. 

74

Straffe til Inter

Kjær prikker en bold ned mod mållinjen, som Lukaku kommer først på. Donnarumma kommer ud og fælder Lukaka, og dommeren peger på pletten. 

73

Stor Milan-afbrænder

Krunic kommer godt i gennem Inter-forsvaret. Den nyligt indskiftet bosnier får dog sendt afslutningen akkurat over mål. Det var en fin mulighed tli Milan, der nok kunne have lukket kampen med en scoring her. 

70

Fantastisk forsvarsspil af Simon Kjær, der får blokeret Lukakus afslutning på kanten af feltet. Danskeren har virkelig præsteret at stå det rigtige sted i stort set alle farlige Inter-situationer. Måske hans landsmand Christian Eriksen kan få ændret på det de sidste 20 minutter. 

68

Eriksen på banen

Christian Eriksen er netop kommet på banen. Milan har også sendt Krunic og Castillejo på banen til fordel for Leao og Saelemaekers. 

62

Godt forsvarsspil af Kjær

Simon Kjær blokerer en farlig afslutning fra Barella. Italieneren får bolden i venstre side af feltet, men har tager et træk ind i banen og forsøger at dreje bolden over i det lange hjørne. Heldigvis for Milan stod den danske forsvarsspiller det rigtige sted og fik sendt bolden til hjørnespark. 

60

Kæmpe Inter-chance

Achraf Hakimi bliver spillet helt fri foran mål. Den hurtige wingback sætter hovedet på få meter foran mål, men på forunderlig vis formår han at heade forbi. Det var allertiders mulighed for Inter til at bringe balance i regnskabet. Kort efter får Ibrahimovic gult kort for en voldsom duel. 

56

Leao tæt på

Rafael Leao får bolden helt ude ved sidelinjen. Den driblestærke angriber driver bolden frem, og han forsøger sig med en afslutning på kanten af feltet. Den går akkurat forbi nærmeste stolpe. I takt med, at Inter presser på, bliver der også mere plads i bagrummet til Milan, som de var tæt på at udnytte her. 

54

Inter bedst fra start

Inter har været klart bedst her i anden halvlegs indledning. Hakimi er kommet godt igennem ude på højresiden et par gange, og hjemmeholdet har allerede spillet sig frem til et par fine muligheder. De har godt greb om kampen lige nu. 

49

Barella til tælling

Simon Kjær smadrer en bold direkte op i hoevdet på Barella. Ganske uforsætligt, men det gjorde ondt. Barella er dog på benene igen igen. 

47

Uskarp Martinez

Lautaro Martinez får bolden i fødderne af Barella i en god omstillingsmulighed. Den argentinske angriber forsøger med en afslutning uden for feltet, men skuddet ender langt oppe på de øverst tilskuerpladser. Svag afslutning.