Formel 1

Omgang for omgang: Hamilton skriver historie i nedtur for Magnussen og Haas

Kevin Magnussen på banen i Portugal

Kevin Magnussen starter dagens grandprix fra 19. pladsen med teamkollega Romain Grosjean lige foran som nummer 18.

Derfor har danskeren brug for endnu en af de gode starter, der har givet ham mange placeringer på første omgang.

Portugals grandprix begynder kl. 14.10.

Stil spørgsmål

Tak for i dag

Efter 66 omgange i Portugal siger jeg tak for i dag.

Jeg er tilbage om en uge med løbet på Imola-banen i Italien.

Tak for nu og på gensyn.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Slut

Disse kørere scorer point i Portugal

1. Hamilton

2. Bottas

3. Verstappen

4. Leclerc

5. Gasly

6. Sainz

7. Perez

8. Ocon

9. Ricciardo

10. Vettel

Slut

Hamilton vinder

Lewis Hamilton vinder Portugals grandprix og sætter dermed rekord for flest sejre i Formel 1. 92 gange har Hamilton nu stået øverst på podiet.

Kommentar

Boye:

Med tanke på de "skrammel kasser" Hass leverer er det vel bedst for Kevin at komme videre. Forhåbentlig et godt sæde i Indy (jeg tror ikke F1 er realistisk). Mit egentlige spørgsmål er: hvor længe bliver Hass, og for den sags skyld også Williams, i F1. Det er jo ikke gratis at deltage.

Kommentar

Martin:

Flot loeb af Ocon, men kommer ud med friske Soft daek, og kan ikke goere noget ved Sainz paa 37 omgange gamle Medium, godt nok skidt.

Kommentar

Jonas Brunsnaes:

Jeg håber Gasly vinder "Driver of the Day"!

65/66

Gasly op på femtepladsen

Pierre Gasly har overhalet Perez og ligger nu på femtepladsen. Stærkt kørt af Alpha Tauri-køreren.

Spørgsmål

Bruno:

Igen, jeg synes det er påfaldende, at kørere som Gasly og Albon er faldet så meget igennem i deres interne team dueller med Verstappen, særligt når man atter ser hvordan Gasly blomstrer op hos Toro. Verstappen er blandt de hurtigste, nogle vil måske endda mene den hurtigste, men så er han vel heller ikke noget større wunderkind? Who knows, Ricciardo synes jeg gav VER kamp til stregen og trak måske det længste strå overall (læs: mere erfaring), men noget siger mig VER's kolleger ikke har lign. optimale vilkår med deres racer/ingeniør.

Svar:

Der er ingen tvivl om, at Red Bull har lagt deres æg i Verstappens kurv. Derfor vil alle teamkolleger have det svært i det team. Og det var også det, som Ricciardo var træt af, så han skiftede. Verstappen er god, ingen tvivl om det, men teamet arbejder også meget i hans retning.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

63/66

Magnussen indenfor 5 sekunder på Grosjean

Nu er Magnussen 4,2 sekunder efter sin teamkollega. Så med Grosjeans straf på 5 sekunder, så er danskeren forrest af de to Haas-kørere.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Poul Theill:

Ja nr. 16 og 17 med 3 biler udgået, kan det blive dårligere?

Svar:

Der er ikke udgået tre biler. Kun Stroll er udgået, men derfor ser det stadig skidt ud for Haas, der ærligt talt må have den dårligtste bil i feltet. Russel er jo konsekvent hurtigere i sin Williams.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Martin:

Vi skal lige huske paa GRO har 5 sekunders straf, saa Kevin skal bare indenfor de 5 sekunder

Svar:

Korrekt. Så mangler Kevin blot 0,1 sekunder lige nu :-)

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Spørgsmål

FC:

Helmut Marco sagde på RTL inden løbet Gasly var sat/sikker i Tauri. Den anden plads mere åben bliver afgjort efter sæsonen.

Svar:

Tak for info.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

60/66

Magnussen henter tid

Kevin Magnussen hentede et halvt sekund på seneste omgang i forhold til Grosjean. Men det skal også gå hurtigt, hvis Magnussen skal nå at fange sin teamkollega før målflaget.

58/66

Magnussen nærmer sig Grosjean

Der er nu kun 5,5 sekunder mellem de to Haas-kørere.

Grosjean ligger nummer 16, Magnussen 17.

Spørgsmål

Martin:

100% sikkert Gasly sidder I red Bull igen naeste aar, han slaar Albon weekend efter weekend i en bil der er lidt efter en red bull racer.

Svar:

Målt på præstation i bilen så har du ret. Men jeg ved ikke, om Red Bull tør satse på Gasly endnu engang. Ledelsen har jo meldt ud, at hvis Albon bliver skiftet ud, så bliver det ikke med en kører fra egne rækker. Så vil de gå ud og hente en ekstern kører. Det taler jo ikke for Gasly, selvom han gør det fremragende for Alpha Tauri.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Breno Pedersen :

Hej Jacob Kunne man forestille sig at mediedækningen i Danmark fulgte med mag over i indycar så længe der ikke er andre danskere i F1 , det er jo et intetsigende racerløb, hvor kørernes økonomi bestemmer , så det er jo langt fra de bedste kørere der er i F1 og podiet er jo næsten fastlagt inden løbet starter

Svar:

Jeg tænker da, at medierne fortsætter med at følge Magnussen uanset, hvor han skifter hen. Men det bliver nok ikke på samme niveau, som vi ser i dag. Der er bare noget unikt over Formel 1 og en interesse fra ikke-racerfans, som andre serier ikke kan hamle op med.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT