Vuelta a España

Vuelta a España - 16. etape

Magnus Cort vandt 16. etape af Vuelta a España. 

Tak for i dag

Det blev en stor dansk dag i Spanien, da Magnus Cort vandt 16. etape. Vi siger tak for i dag. I morgen venter næstsidste etape, hvor klassementet skal afgøres. 

Se afslutningen her:

- Jeg kiggede efter åbningen. Jeg fandt den med 200 meter til mål og derfra gav jeg den bare alt, hvad jeg havde. Jeg var aldrig sikker på, jeg kunne vinde, og da vi startede i dag, havde jeg det slet ikke tankerne, siger Magnus Cort efter etapesejren. 

Vilde Roglic

Primoz Roglic viste igen i dag prøver på sit store talent. Han blev således nummer to i spurten, selvom der var sprintertyper som Dion Smith med i den decimerede massespurt. Roglic kunne dog ikke slå Magnus Cort, men Roglic hentede seks bonussekunder. Derfor er han nu 45 sekunder foran Carapaz i klassementet i stedet for de 39 sekunder, han havde inden dagens etape. 

Det er altså anden dag i streg, der er to danskere i top-10 på en Vuelta-etape. I går var det Magnus Cort og Michael Mørkøv. I dag vandt Magnus Cort, mens Valgren spurtede sig til en niendeplads. 

Top-10

  1. Magnus Cort
  2. Roglic
  3. Rui Costa
  4. Dio Smith
  5. Valverde
  6. Carapaz
  7. Grossschartner
  8. Godon
  9. Valgren
  10. Sütterlin

Magnus Cort var de sidste 25 kilometer bookmakernes største favorit. Og den favoritværdighed levede han altså op til. Smukt kørt af danskeren.

Magnus Cort vinder!!!!

Han vinder!!!!!!

Cort kommer fri nu!!

Bennett fra Jumbo spurter først. Cort er lidt fanget. 

700

Magnus Cort sidder med helt fremme! Der resterer 700 meter nu. 

1

Nu kommer Magnus Cort frem i feltet. Han sidder rigtig fint!

Magnus Cort sidder lige nu for langt tilbage. Armirail fra FDJ angriber fra feltet nu. 

1,5

Magnus Cort sidder i hjulet på Carapaz i fronten af feltet. Dion Smith er lige nu hans største konkurrent, tyder det på. 

2

Cavagna bliver hentet

Her bliver Cavagna hentet. Nu er den helt åben! Både Valgren og Cort er med. 

3

Tre kilometer til mål

Cavagnas forspring skrumper nu. Det ligner, han er ved at syre til. Feltet er lige bag ham nu!

4

Fire kilometer til mål

Cavagna er nu 11-12 sekunder foran feltet. Men de kan se ham på den lange brede vej lige nu. Det bliver en kamp helt til målstregen det her!

7

Nu har Cavagna øget sit forspring til 18 sekunder. Feltet får snart svært ved at hente ham.

11

Cavagna har fart på

Remi Cavagna har nu været tæt på at blive hentet de seneste måske 40 kilometer. Men han holder altså forspringet, og han har øget sit forpsring på 5 sekunder til 15 sekunder. Han besidder virkelig en stor maskine franskmanden. 

- Han ligner jo en motorcykel, siger Rolf Sørensen om Cavagna