Sport

Trænere dømt for overgreb i udlandet kan arbejde i Danmark

Børneattester inkluderer kun forbrydelser begået i Danmark. Det er et problem for idrætten, mener lektor.

To trænere, der er dømt for seksuelle forbrydelser i Norge, har fået arbejde i Danmark.

Det skriver Politiken søndag.

En tennistræner, der er idømt otte måneders fængsel for overgreb på en pige under den seksuelle lavalder og for at have misbrugt sin tillidspost, begyndte i april 2019 at arbejde i Danmark.

Manden blev træner i en dansk tennisklub og trænede blandt andet unge piger, mens han var prøveløsladt.

Giver DGI-formand "ondt i maven"

Og et andet sted i Danmark arbejder en træner, som er dømt for flere års overgreb på en norsk pige, i en jysk stald, selv om han er blevet udelukket fra norsk idræt i 20 år.

Oplysningen giver Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, "ondt i maven".

- Det er et udtryk for et svigt, det er klart. Men det udstiller samtidig grænsen for den lovgivning, vi har på området, siger hun til avisen.

Kun forbrydelser begået i Danmark fremgår af børneattester

Ifølge lovgivningen er sportsklubber forpligtet til at indhente børneattester for trænere, der skal arbejde med børn under 15 år i Danmark.

Udfordringen er, at det kun er forbrydelser begået i Danmark, som fremgår af disse attester. Det er et problem, mener Jan Toftegaard Støckel, der er lektor ved Syddansk Universitet og forsker i seksuelle krænkelser i idrætten.

- Det er helt åbenlyst et problem, at der ikke er nogen foranstaltninger på plads til at forhindre krænkere i blot at rykke til et andet land og fortsætte i idrætten med risikoen for nye krænkelser til følge, siger han.

Kulturminister går ind i sagen

Danmarks Idrætsforbunds (DIF) direktør, Morten Mølholm Hansen, kan ikke udelukke, at der er flere end de to trænere, som i dag arbejder i Danmark trods en dom for seksuelle krænkelser fra et andet land. Han understreger, at DIF vil være opmærksom på problemstillingen.

Kulturminister Joy Mogensen (S) fortæller til Politiken, at hun vil gå ind i sagen.

- Det er afgørende, at vi i Danmark har et robust og effektivt værn, og vi må løbende overveje, om de etablerede værn er gode nok. Vores net skal være så fintmasket som overhovedet muligt, siger hun i en skriftlig kommentar til avisen.