Sport

Første ni-darter ved VM i fire år

James Wade stod for den første ni-darter ved VM siden 2016, men røg kort efter ud til Stephen Bunting.

Engelske James Wade blev tirsdag den første spiller i fire år, som leverede en såkaldt ni-darter ved VM.

Det betyder, at man bruger det mindst mulige antal pile til at lukke et parti, hvilket hører til sjældenhederne inden for sporten.

Tredjeseedede Wade brugte blot ni pile til at score 501 point og leverede dermed det perfekte parti i tredjerundekampen mod Stephen Bunting.

Det var til gengæld noget af det eneste positive, der kunne siges om Wades præstation.

Den syvendeseedede dartspiller tabte 2-4 i sæt til sin noget lavere rangerede modstander og måtte dermed forlade turneringen.

Englands James Wade i VM-semifinalen i 2012. Otte år senere - i 2020 - måtte han se sig slået af den lavere rangerede Stephen Bunting.

I næste runde møder Bunting, der er seedet som nummer 26, den useedede landsmænd Ryan Searle.

Den store favorit til at vinde VM i dart er hollænderen Michael van Gerwen. Han spiller tirsdag aften sin kamp i fjerde runde mod engelske Joe Cullen.

VM-kampene spilles i et tomt Alexandra Palace i London. Spillerne dyster om en førstepræmiepulje på 500.000 pund, hvilket svarer til lidt over fire millioner kroner. Der deltager ingen danskere ved VM.

Finalen spilles 3. januar.