VM håndbold

Danmark slog Egypten i drama

Danmark vandt et kæmpe drama imod Egypten i VM-kvartfinalen. Læs, hvordan det gik til, herunder.

Slut

Kevin Møller håber, det var spændende nok

-  Jeg har det helt fint. Jeg havde hørt brok om, at kampene ikke var spændende nok. Jeg håber, at fansene fik, hvad de havde higet efter, siger Kevin Møller med et grin.

- Det var utroligt intenst. Der var nerver på, og det er meget naturligt efter næsten 80 minutter. Jeg har sjældent siddet på et hold, der rykker så meget sammen i bussen og er der for hinanden. Det er en fornøjelse.

Slut

Knuste egyptere

TV 2 SPORTs reporter Lars Bruun-Mortensen står lige nu i mixed zone. Og han kan berette om en flok knuste egyptere.

- Jeg har aldrig stået i en mixed zone med så mange følelser. De var grædende og hulkende. Nogle måtte have hjælp.

- Der står egyptiske journalister og græder ved siden af mig. De er knuste, siger han.

Slut

Niklas Landin troede Danmark var ude

- Jeg havde en følelse af, at vi allerede var ude. Og så fik vi chancen alligevel. 

- Jeg ved ikke, om jeg har spillet så dramatisk en kamp før. Jeg har prøvet forlænget spilletid før, men det her var noget helt specielt. Det er ikke hver dag, man prøver det, siger Niklas Landin.

Slut

Danmark vinder!

Danmark skal spille VM-semifinale efter et KÆMPE drama!

- Det er fantastisk, at Danmark er videre. Kæmpe respekt til Egypten, som leverer en taktisk toppræstation, siger Nicolej Krickau.

4-3

HAN SCORER!!!!! DANMARK VINDER!!!!!!!!!

3-3

Det er Lasse Svan med bolden!!! KOM SÅ!

3-3

LANDIN REDDER!! DANMARK KAN AFGØRE DET!

3-3

Øris brænder. NEEEJ..... Helt lige inden sidste runde.

3-3

Egypten udligner igen....

3-2

Henrik Møllgaard er iskold!! SÅDAN. Danmark igen i teten.

2-2

Yahia Omar udligner. Men Danmark har et straffekast i hånden.

2-1

MAGNUS LANDIN SCORER!

1-1

Sanad scorer for Egypten!

1-0

Emil Jakobsen scorer!!!! DANMARK FORAN efter 1. runde.

0-0

Egypten begynder - og NIKLAS REDDER!

Straffekastkonkurrence

Så er vi klar. Det er jo helt vanvittigt det her....... KAN I HOLDE TIL DET?!

80' 35-35

Magnus Landin SCORER!!!! Vi skal i straffekastkonkurrence!

79' 34-35

Tiden løber ud, men måske er det ikke slut! Danmark får et frikast til allersidst, men det frikast forhindrer Egypten.

RØDT KORT OG STRAFFEKAST TIL DANMARK!

79' 34-35

Egypten brænder! DANMARK HAR MULIGHEDEN! Under et minut tilbage.

78' 34-35

Jacob Holm laver angrebsfejl.... Halvandet minut tilbage, Egypten har bolden og er foran med én.