Fodbold

Eriksen med fra start i svær kamp

Christian Eriksen er med fra start for Inter i den svære hjemmekamp mod formstærke Lazio.

Christian Eriksen er med fra start, når Inter på hjemmebane tager imod formstærke Lazio.

Inter kan med en sejr spille sig op på førstepladsen i Serie A. 

Tallet med blåt viser minuttallet i kampen.

Inter - Lazio 3-1

1-0 Lukaku (22')

2-0 Lukaku (45') 

2-1 Escalante (61')

3-1 Martinez (64')

Stil spørgsmål

Tak for i dag

Det blev til tre mål og tre point for Inter, mens ellers så formstærke Lazio måtte lide det første nederlag i år. 

En flot sejr til Inter, men samtidig også noget af en mavepuster til Lazio, der kunne have spillet sig helt op, hvor det for alvor er sjovt. Med nederlaget rykker de faktisk en plads ned i tabellen, fordi de nu har en dårligere målscore end Atalanta. Lazio ligger nummer syv.

Og med det vil jeg takke af for i dag. Tusind tak, fordi du fulgte med.

God aften! 

// Kristian, TV 2 SPORT

Slut

Det blev til godt 70 minutter for Christian Eriksen. Og her fik han i den grad vist sig frem. Han var toneangivende i store dele af kampen. Især var danskerens første halvleg god, og med lidt mere skarphed fra Lautaro Martinez havde han noteret sig for en assist.

I anden halvleg var der mere fokus på de defensive pligter, da Inter stillede sig længere ned og forsøgte at forsvare deres føring og slå til på omstillinger. Det betød også, at Eriksen måtte lade sig skifte ud med 20 minutter igen. 

Men det ændrer ikke ved, at danskeren imponerede. 

Slut

Inter tager altså tre meget vigtige point i mesterskabskampen. De bringer sig op på 50 point i Serie A - det er et enkelt point mere end rivalerne fra AC Milan. 

Slut

Inter vinder 3-1

Flot præstation af Inter, der nu indtager førstepladsen i Serie A efter en overbevisende sejr.

90+1'

Inter foretager et par udskiftninger her til sidst. Blandt andet går Lukaku ud. Han har været kampens helt store spiller. Det bliver også til masser af kram fra bænken til deres belgiske topscorer.

90+1'

Der er lagt tre minutter til. 

90'

Alexis Sanchez forsøger sig, men han føler sig snydt for et frispark på kanten af feltet. Der har godt nok været en hård linje i kampen. 

88'

Lazio forsøger og forsøger, men Inter står godt og afviser det meste. Det bliver kun til halve chancer. Inter ser farligst ud på deres omstillinger.

84'

Lukaku er igen i centrum i et Inter-angreb. Han er involveret i stort set det hele, som Inter har offensivt her i anden halvleg. Lazio kan slet ikke styre ham. 

83'

En skidt aktion fra Perisic ender med, at Muriqi kommer højest. Men afslutningen bliver ikke farlig.

81'

Lazio bringer mange folk i feltet, og der er lige ved at opstå en tilfældighed. Men det ender med et målspark til Inter. 

78'

Lautaro Martinez skiftet ud. Ind kommer Alexis Sanchez. 

77'

Lukaku er igen ved at komme frem til en chance. Lazios forsvar kan simpelthen ikke holde ham. Han er uhyggelig stærk!

74'

Eriksen har set god ud i dag. I første halvleg var han toneangivende, men i anden halvleg var han ikke nær så meget på bolden. Det er helt naturligt, fordi Inter har trukket sig og står meget dybt og overlader spillet til Lazio. 

73'

Lukaku med en god afslutning, men den ender lige på Reina, der redder den i to omgange. 

72'

Eriksen bliver skiftet ud. Han erstattes af Gagliardini.

70'

Immobile og Correa går ud. Caicedo og Muriqi kommer ind. Bemærkelsesværdigt, at topscorere Immobile går ud, når de skal jagte scoringer.