AC Milan - Inter
Inter slog AC Milan med 3-0 i Serie A.
Genoplev kampen minut for minut i denne liveblog.
SLUTSTILLING: AC Milan 0-3 Inter
Inter vinder 3-0
Kampen er slut. Efter to mål af Martinez og et mål af Lukaku vinder Inter sikkert over AC Milan.
Eriksen blev skiftet ud med et kvarter igen efter en rigtig god præstation.
Inter er nu fire point foran Milan i Serie A.
Ante Rebic sender et spark afsted mod nederste målhjørne, men Handanovic får en stærk hånd på.
Castillejo forsøger sig med et spark fra kanten af feltet. Bolden stryger et godt stykke over målet.
Tempoet er faldet markant efter 3-0-scoringen. Ingen af de to mandskaber formår at spille sig til de helt store chancer.
Spørgsmål
Rasmus :
Hvordan har Eriksen spillet ?
Svar:
Hej Rasmus
Eriksen har spillet en god kamp, hvor han har været rigtig meget på bolden.
Ifølge vores kommentatorer var det en af Eriksens bedste kampe i Inter-trøjen.
/ Frederik, TV 2 SPORT
Christian Eriksen smiler stort, mens han uddeler high-fives til spillerne på Inter-bænken.
Eriksen udskiftes
Christian Eriksen bliver udskiftet efter en fremragende kamp på Inter-midtbanen.
Han erstattes af Alexis Sanchez.
Simon Kjær rydder op, efter Inter-offensiven skød afsted i en kontra.
Barella sender et langskud afsted, men bolden ryger forbi mål.
Her scorer Lukaku til 3-0
Eriksen trykker af med venstrebenet på kanten af feltet, men afslutningen sniger sig lige over Milan-målet.
3-0 til Inter
Romelu Lukaku bryder endnu engang igennem Milan-forsvaret og afslutter hårdt i det korte målhjørne.
Her scorer Martinez til 2-0
Her er Milan tæt på udligning
Lukaku modtager en bold i dybden, laver en skudfinte og afslutter direkte på Milan-keeperen.
Simon Kjær kom højest på et indlæg, men afslutningen gik forbi mål.
- Sikke en koldblodighed. Hos mange andre spillere ville blodet koge over, men han venter til det helt rigtige tidspunkt. Sublim udført kontra. Genialt af Eriksen, siger TV 2 SPORTs fodboldekspert Martin Mikkelsen om Inters 2-0-mål.
Inter scorer til 2-0
Eriksen sætter gang i et godt Inter-angreb, hvor bolden ender for fødderne af Lautaro Martinez, der scorer sit og Inters andet mål.
Det er stik imod spil og chancer i anden halvleg.
Inter har slet ikke fået gang i spillet i anden halvleg, hvor Milan har været klart mest på bolden.
Kessié kommer frem til endnu en Milan-afslutning.
Spørgsmål
Otto Kielsen:
Hvor kan man se kampen direkte på nettet ?
Svar:
Hej Otto
Du kan se kampen på TV 2 PLAY og TV 2 SPORT X.
/Frederik
Stil spørgsmål