Omgang for omgang; Mindre end ét sekund afgjorde sejr
Årets første Formel 1-grandprix bliver kørt i Bahrain.
Max Verstappen og Red Bull viste god fart og har lidt overraskende vist sig hurtigere end de forsvarende mestre fra Mercedes med den syv-dobbelte verdensmester Lewis Hamilton som førstekører.
Bahrains grandprix begynder kl. 17.
Hamilton glæder sig over den tætte kamp om sejren
Lewis Hamilton starter med at takke de få tilskuere, der er kommet på banen, og så glæder han sig over, at Red Bull er klar til at udfordre Mercedes-teamet i år.
Spørgsmål
CBE:
Var det ikke Perez der måtte afgive sin plads til Magnussen i sin tid? Han er kommet tilbage må man sige.
Svar:
McLaren sagde farvel til Perez efter blot et år for at give plads til Magnussen, der dog også kun fik et enkelt år som fast kører hos teamet.
//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT
Kommentar
Ernst:
Flot og fortjent sejr til Hamilton.
Skuffet Verstappen
Max Verstappen er tydeligvis skuffet over at misse sejren, men er dog diplomatisk i sine svar i interviewet efter løbet. Han glæder sig over, at Red Bull kan true Mercedes.
Kommentar
Kasper:
Hvis det var en ordre for løbsledelsen, så er de da totalt blinde for hvad der er sket i resten af løbet. Skandale!
Schumacher nummer 16
Mick Schumacher slutter sidst af de kørere, der kom i mål, hvilket rakte til en 16. plads.
Point i F1-debut til Tsunoda
Flot løb af Tsunoda, der i dag kørte sit første F1-løb nogensinde. En stærk præstation af den unge japaner.
Spørgsmål
Mons:
Hvorfor opfordrede Red Bull Verstappen til at give Hamilton positionen tilbage, når Hamilton selv flere gange kørte ud fra banen?
Svar:
Det var en ordre fra løbsledelsen, at Verstappen skulle lade Hamilton komme forbi.
//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT
Disse kørere scorede point
1. Hamilton
2. Verstappen
3. Bottas
4. Norris
5. Perez
6. Leclerc
7. Ricciardo
8. Sainz
9. Tsunoda
10. Stroll
Perez slutter på femtepladsen
Sergio Perez slutter på femtepladsen i sit første løb for Red Bull. Ganske imponerende, når man tænker på, at Perez måtte begynde løbet fra pitlane.
Kommentar
Kasper:
Simpelthen grotesk at Max skal give den tilbage med alle de gange Hamilton har kørt ud af banen i løbet af ræset!
Sejr til Hamilton
Lewis Hamilton vinder årets første grandprix. Han kommer over målstregen med Verstappen blot 0,745 sekunder efter sig på andenpladsen.
Verstappen mister fart
Max Verstappen har ikke den samme fart i bilen. Han har nok brugt sine dæk for hårdt. Der er omkring et sekund mellem første- og andenpladsen.
Verstappen overlader førstepladsen til Hamilton
Max Verstappen lader Hamilton komme forbi. Red Bull teamet har helt sikkert frygtet, at dommerne ville idømme Verstappen en straf for at køre udenfor banen under overhalingen og dermed bedt Verstappen om at lade Hamilton komme forbi.
Nu skal Verstappen forsøge at overhale Hamilton endnu engang.