Sport

Her er de gode forklaringer på sportens dårlige undskyldninger

En række sportsfolk sætter ord på svært forklarlige fænomener, som rent faktisk har betydning for præstationer inden for deres fag.

Dårlige bolde, kropsbehåring og langsomt internet.

Der findes efterhånden ikke den forklaring, som sportsfolkene mangler at kaste sig ud i efter en skuffende præstation.

Men er de så fyldt med dårlige undskyldninger alle sammen? Nej.

Sportsverdenen flyder nemlig over med svært forklarlige fænomener, som ikke desto mindre er reelle nok.

Så når badmintonspillere beklager sig over vind i hallen, eller en kajakroer bruger en kombination af sygdom og søgræs som forklaring på et skuffende OL-resultat, er det ikke nødvendigvis en dårlig undskyldning.

TV 2 SPORT har her samlet en række "undskyldninger". De kan lyde tåbelige, men det er de ikke.

- Der var søgræs på kajakken

- Gu' fanden var det ikke meningen!

De fleste husker nok reaktionen fra René Holten Poulsen, efter han var steget op ad vandet til OL i 2016.

Kajakroeren var på forhånd udråbt som Danmarks helt store medaljehåb. Sjettepladsen var ikke ligefrem, hvad han eller vi andre havde regnet med.

- Jeg har været syg i tre dage, og jeg har græs på (kajakken, red.) i 2-300 meter, både på roret og på spidsen, lød det oprevet fra roeren i interviewet med DR.

- Prøv at spænde en stor, tung trailer efter din bil. Det er det, der sker. Jeg får modstand på grund af græs, og hvis de andre ikke har det, så… Det kan du godt selv se, ikke?

Men det var - måske meget forståeligt - ikke lige sådan for folk at se. I stedet oplevede den slemt skuffede sportsmand at blive udråbt som værende en dårlig taber.

Selv i dag, snart fem år senere, husker mange søgræsset som den ultimative søforklaring. Men det er ikke tilfældet. Her er en ekspert og René Holten Poulsens forklaringer på det sjældne fænomen.

(Det vurderes, at René Holten Poulsen mere eller mindre har søgræs på sin kajak fra 125-500-mærket).

Andreas Top Adler, præstationsingeniør, Team Danmark:

- En kajak er både i forhold til udformning og polering optimeret til at glide let gennem vandet. Hvis det flow, der er rundt om kajakken og dens ror, ændres, øges modstanden meget.

- Det eneste, der driver René fremad, er pagajen i vandet. Derudover er der en række modstande. Han har en luftmodstand, men den er meget lille i en kajak. Og så har han en vandmodstand, der er væsentligt mere betydelig end luftmodstanden.

- Hvis du svinger armen gennem luften, kan du måske godt mærke lidt modstand, men hvis du gør det i et kar med vand, er modstanden meget større. Alle har vel prøvet at sidde i en båd og putte hånden i vandet.

Jeg kan godt forstå, at nogen sidder og siger, at det bare er en dårlig undskyldning

René Holten Poulsen, kajakroer

- Hvis du forestiller dig, at du har et viskestykke eller et mindre håndklæde, som sidder og blafrer efter dig i vandet, giver det måske mening, hvad det er, René har kæmpet med.

René Holten kommer i mål lidt mere end fem sekunder efter vinderen og er tre og et halvt sekund fra en medalje. Er det muligt at sige noget om, hvor meget tid søgræsset koster?

- Vi kan i hvert fald konkludere, at det ikke er en dårlig undskyldning. Det kan reelt koste på rigtig mange parametre. Men derudover er det meget komplekst at skulle sætte et tal på.

- Der findes hverken udregninger for søgræs eller håndklæders modstand i vand, for det er noget, du gerne undgår. Der er ikke lavet test på løse, bevægelige genstande i vand. Det siger selvfølgelig også noget om, hvor gerne du vil undgå den slags.

Jeg håber, der sidder nogen, der har været nederdrægtige og direkte ondskabsfulde, og har en grim smag i munden

René Holten Poulsen

- Et bud vil være, at det for René koster 1-1,5 sekund i ren modstand. Men dertil skal lægges hans ødelagte rytme og frustrationen over ”den dårlige føling” med kajakken.

- Vi kan også se, at han må hoppe med kajakken for at få søgræsset af. Når kajakken hopper op og ned, bruger du energi på at flytte båden opad. Tyngdekraften skal nok sørge for at få kajakken ned igen, men jo mere kajakken hopper op og ned, jo mere energi har du brugt.

René Holten Poulsen, kajakroer:

- Da jeg fik de her blade på spidsen, var det prikken over i’et, der fik mig til at føle, at nu var det slut. Jeg var syg i forvejen, og så kom det oven i. Hold kæft, det var træls. Jeg mistede rytmen, hvilket er sindssygt ubehageligt. Og så kom der det mentale oven i. Jeg blev jo helt hylet ud af den.

- Jeg har ikke nogen anelse om, hvor stor modstanden var, men i energi og rytme kostede det rigtig meget.

- Der blev også nedlagt protester bagefter, men der var ingen, der gav en fuck for det, hvilket var rimelig vildt, når der er tale om en OL-finale.

- Organisationen vidste, at der lå græs på banen. Det var ikke en overraskelse. Når fem roere kommer ind og nedlægger protest, fordi de har stået stille midt på banen, begynder det at lugte lidt. Det var alle undtagen de tre på podiet, der protesterede. Det har jeg aldrig nogensinde prøvet i min karriere.

- Lige efter løbet sagde spanieren, der vandt guldet, at han hellere ville have haft et fair løb. Han var selvfølgelig glad for at stå med OL-guldet, men han ville også gerne have vidst 100 procent, at han slog os andre fair’n’square.

Der gik lang tid, før jeg opdagede, hvor stor skade det egentlig havde gjort på mig rent mentalt

Rene Holten Poulsen

Hvad tænker du om, at folk kalder det en dårlig undskyldning?

- Jeg kan godt forstå, at nogen sidder og siger, at det bare er en dårlig undskyldning. Det er en klassisk kommentar til det: ”Tag dig nu bare sammen”. Men det er elitesport, og det afgøres på marginaler. Der skal så lidt tid, før korthuset falder.

- Det er svært at sige, hvad det kunne være blevet til, for der var også andre, der fik ødelagt deres løb. Men jeg føler, at hvis ikke jeg havde haft græs på, så kunne jeg have kæmpet med om medaljerne – og det er muligt, jeg også kunne have vundet. Det finder vi aldrig ud af.

Hvad tænker du om folks reaktioner?

- Jeg håber, der sidder nogen, der har været nederdrægtige og direkte ondskabsfulde, og har en grim smag i munden. Det er ikke okay at nedgøre nogen – og her tænker jeg ikke specifikt på mig selv, men generelt – der gør sit bedste.

- Der gik lang tid, før jeg opdagede, hvor stor skade det egentlig havde gjort på mig rent mentalt.

I 2021 kommer der på TV 2 PLAY en dokumentar, der går tæt på René Holten Poulsens nedtur og kampen om at komme til OL til sommer.

Her er sportens gode dårlige undskyldninger

Internettet var dårligt

 

Finn "karrigan" Andersen, counterstrike-spiller for FaZeClan:

- Normalt sidder vi jo samme sted og med de samme computere og skærme, når vi spiller turnering. Alle har de samme betingelser.

- Men under coronavirussen spiller alle fra forskellige steder i verden, og det betyder, at nogen har bedre computere og internet. Det betyder også, at problemerne kan komme pludseligt, og det er lidt uretfærdigt, fortæller ”karrigan”.

Han husker særligt en turnering under coronanedlukningen, hvor han på grund af forsinket internet blev udfordret.

- Vi havde en turnering mod Astralis, hvor det endte med, at alt på min skærm var 120 millisekunder forsinket i forhold til modstandernes. Det bliver pludseligt meget, når vores reaktionsevne måske er på 300 millisekunder.

- Når vi normalt er til fysiske turneringer, er der 5-10 millisekunders forsinkelse på skærmen, og det er jo ingenting i forhold til menneskets øje. Men når jeg skal indhente 120 millisekunder på mine modstandere, er det tæt på umuligt.

- Forestil dig at spille badminton, hvor du ser bolden 120 millisekunder senere, når den kommer over på din side. Det er svært.

Spildte en sodavand

Ifølge Counter-Strike-spilleren Casper ”cadiaN” Møller er det ikke alle e-sportsspillere, der er for fine til ikke at finde på at udnytte et i udgangspunktet reelt problem til egen fordel.

- Det sker relativt ofte, at nogen spilder sodavand, kaffe eller noget tredje i keyboardet. Jeg har selv prøvet det, om end det heldigvis er noget tid siden.

- Men der er det så, at vi i e-sport kan tage timeouts. Men dem kan du kun tage fire af i hvert map, så derfor kan der spekuleres i at opdigte et problem for at få en ekstra timeout. I den her coronatid er der mange, der siger, at deres headset eller andet er i stykker, så der er nødt til at blive kaldt en teknisk timeout.

- Der må admins så lige sørge for, at vi ikke kan snakke sammen, for det er reelt set en dårlig undskyldning. Det er snyd for at få en ekstra timeout og lave en ny plan, hvis du er presset.

Det var en ny tennisbold

Kenneth Carlsen, tennisekspert og tidligere top 50-spiller:

- Generelt er det sværere for modtageren og en fordel for serveren at spille med nye bolde. De flyver hurtigere gennem luften og tager mere fat i underlaget, så der kommer spin i. Men der er så det i det, at hvis du laver en dårlig serv, så kan den komme hurtigt tilbage, så du skal som server forstå at udnytte det. Der er både en mental og en fysisk faktor i det.

- Som spiller vænner du dig langsomt til den bold, du starter kampen med, så det er svært, når du går fra en langsom til en hurtig bold. Så der er en naturlig forklaring på, hvorfor der kommer flere fejl med nye bolde, og hvorfor det er sværere at returnere gode server med nye bolde.

Fjerbolden var tung, let eller flosset

Jim Laugesen, badmintonekspert og tidligere landsholdsspiller:

- En tung bold er nemmere at styre, så det tekniske forsvinder lidt, mens en let bold er sværere at styre, enten fordi den ikke roterer rigtigt eller hopper lidt, og favoriserer de tekniske og aggressive typer.

- En flosset bold er sværere at slå ned, så de spillere, der kan løbe langt, kan godt lide sådan en.

Skiftes der så ofte bold, uden det reelt er nødvendigt?

- Der kan både være en reel forklaring, men der kan også være taktik bag at skifte bold. Det kan give op til 30 sekunders pause, selvom boldskiftet er blevet gjort hurtigere, nu hvor spillerne bare skal hente en ny fra et rør i siden af banen.

- Du skal tænke på, at badmintonspillere er i vanvittig form. De skal ikke bruge meget pause, så er de tilbage. De er trænet til at skifte fra høj til lav puls. Det er jo ikke tennis, hvor de kan slå bolden i jorden i 30 sekunder.

Fodbolden var ustyrlig

Mads Junker, fodboldekspert og tidligere landsholdsspiller:

- Du kan sammenligne det med forskellen på at skulle spille på kunstgræs og almindeligt græs. Så stor er forskellen på bolde, der bevæger sig meget, som Nike og Puma-bolde for eksempel gør, og en Select-bold, som oftest er tungere end stort set alle andre på markedet.

- Hvis elitesportsudøvere skal sparke en bold efter overliggeren, skal de næsten have at vide, hvilken bold det er, fordi det har så stor betydning for svævet.

- Svævet i en fodbold bliver mere utilregneligt, jo lettere den er. Du kan bare tage en plasticbold i Tivoli og sparke til den. Den vil være fuldstændig uberegnelig, fordi luften er tilfældig fordelt indeni. Der er det noget helt andet at tage en kanonkugle, som en Select-bold kan føles som.

- Så det er absolut ikke en dårlig undskyldning at pege på bolden. Det forvirrer ens rutiner, når du skal sparke, flugte eller heade til bolden. Det kan være lige så forstyrrende som at skifte en golfspillers bold eller en tennisspillers underlag.

Faxmaskinen var i stykker

Mange husker vel, da David de Gea missede sit skifte fra Manchester United til spanske Real Madrid, fordi en defekt faxmaskine angiveligt forsinkede de nødvendige dokumenter.

Men var faxmaskinen ikke bare en belejlig undskyldning fra britisk side? Og hvordan kan det ske, at millionhandler bliver indgået i sidste øjeblik?

Per Rud, sportsdirektør i HB Køge:

- Det kan jo lyde helt sindssygt, hvordan det foregår i denne verden, men det skyldes, at du er afhængig af nogle større spillere på markedet. Du afventer skridtet fra dem over dig i fødekæden, og når der så sker en stor transfer, så rykker det sig helt ned på det laveste niveau.

- Vi prøver at være færdige så tidligt som muligt med så mange spillere som vi kan, men der er bare nogle ting, der først kan lade sig gøre til sidst.

- Jeg kan huske, at Southampton engang ringede 12 minutter i deadline, fordi de ville købe Simon Makienok, hvilket jo er fuldstændig uladsiggørligt, når der skal oploades papirer, udføres lægetjek og så videre. Jeg ved simpelthen ikke, hvad der var gået galt ovre ved dem.

- Jeg har faktisk selv prøvet, at telefaxen ikke virkede i gamle dage. I 2004 ville vi i Herfølge leje Bora Zivkovic af FCK, men printeren løb tør for papir inde i DBU eller noget i den stil. Det var fuldstændig sindssygt. Vi nåede det så heldigvis på en eller anden mærkelig måde.

Havde ikke barberet benene

Dårlige banetorv og billige rør kan således være reelle forklaringer på, hvorfor forholdene gør det sværere at præstere.

Ét område kan svømmerne heldigvis selv påvirke. Så af med håret! Der er ingen dårlige undskyldninger.

Mathias Rysgaard, svømmer:

- Det føles bare anderledes, når du finder skraberen frem og fjerner hårene. Jeg har faktisk ikke nogen data, der beviser, at det virker – udover et program af Sportslab – men jeg tror, det giver noget rent mentalt og rent faktuelt.

- Du fjerner de små hår, og så fjerner du faktisk også en minimal del af den yderste lag hud. Du kan ikke se det med det blotte øje, men det giver bare en anderledes og let følelse, når du rammer vandet.

- Jeg tror allerede, jeg startede, da jeg var 15. Nogle gør det før. Så kan du diskutere, hvor mange hår på benene du har før det, men det er dernede, det starter. Det er også blevet lidt en kultur.

Er det kun benene?

- Jeg har det sådan, at enten gør vi det, ellers gør vi det ikke, så jeg tager det hele. Alt, hvad du kan tænke på, barberer jeg.

Der var bølger på banen

Mathias Rysgaard, svømmer:

- I særligt sprintløbene på herresiden er der så meget vand, der ryger fra side til side, at det bliver omdannet til bølger.

- Banetovene mellem banerne er til for at minimere bølgerne for hver svømmer, så de ikke er til gene for nogen. Men der er stor forskel på rebene. Er du vimmer man!

- Hvis de er dårlige, bliver bølgerne ikke standset. De bliver store og ryger ind i hinanden. Til de mindre stævner er der nogle, som svømmer helt ude ved kanten, som bølgen ryger henover for at ramme kanten og så ryge henover igen. Hvis tovene er dårlige, er der bølger over det hele.

- Bølger vil som oftest være utrolig nederen, men de kan også være gode for dig. Hvis jeg for eksempel svømmer ved siden af dig, og mit hoved er lige omkring din hofte, så kan jeg faktisk ”lægge mig” på din bølge og blive trukket med dig fremad, selvom jeg laver mindre.

- Det kan lyde ret fjollet, men de fleste har vel på stranden prøvet at komme ind på land, når der er lidt bølger. Der bliver du skubbet ind mod vandkanten, når bølgen går ind, og tilbage, når den går ud. Det er samme fænomen, der gør sig gældende hos os.

Der var strøm i bassinet

Mathias Rysgaard, svømmer:

- Vi har faktisk en del tilfælde med strøm i bassinet herhjemme i Danmark.

- De har for eksempel bygget en rigtig stor og flot svømmehal i Herning og skulle fejre det ved at holde danske mesterskaber. Det kræver, at der bliver tilført renset vand til bassinet. Problemet var bare, at der var taget en beslutning om at spare penge på de rør, der skulle transportere vandet, og derfor var der blevet lagt nogle små rør. Til gengæld var trykket rigtig højt.

- Det havde lidt samme effekt, som hvis der bliver rørt rundt i en gryde. Bane fem til otte i den ene side var hurtige i den ene retning, mens bane et til fire var hurtige den anden vej.

- På langdistancen var det ret sjovt at se, hvordan den ene side stak af den ene vej, men blev indhentet af de andre på vej tilbage. Til sidst måtte de slukke for strømmen, fordi det simpelthen gav en klar fordel til nogen, og svømmerne begyndte at spekulere i det.

Er der flere fænomener, du kunne tænke dig at få sportsfolkene til at forklare? Send dem i en mail til jokn@tv2.dk.