Formel 1

Spaniens grandprix

Lewis Hamilton overtog førstepladsen med få omgange tilbage.

Formel 1-karavanen nåede søndag til Spanien, hvor grandprixet i Barcelona blev kørt.

Sådan sluttede top-3:

  1. Lewis Hamilton
  2. Max Verstappen
  3. Valtteri Bottas

Livebloggen slutter nu. Tak, fordi I fulgte med i dag.

Hamilton øger i VM-stillingen

Med sejren får Lewis Hamilton 25 point og har nu 94 i toppen af VM-stillingen.

Verstappen er på 80 point efter sin andenplads (18 point) og den hurtigste omgang (1 point).

Valtteri Bottas rykker op på tredjepladsen i stillingen med 47 point.

SLUT

Hamilton vinder det spanske grandprix. Hans sjette sejr i Barcelona og tangerer Michael Schumachers rekord.

Spørgsmål

Alfred Lage:

Kan Hamilton nå at køre den hurtigste omgang?

Svar:

Nej, hans dæk er ikke gode nok til at sætte en hurtig omgangstid, der kan slå Verstapppens tid.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

66/66

Hamilton kører ud på sidste omgang.

Kommentar

Bruno:

Christian Horner får nok sparket til nogle dæk ude bagved efter løbet..

Spørgsmål

Christian:

Hvorfor pittede Verstappen ikke med, 12-14 omgange igen for at lave det samme på Hamilton, som Hamilton var i gang med på Verstappen?

Svar:

Jeg forstår det simpelthen ikke. Red Bull kunne forholdsvis let have garderet sig mod Hamiltons pitstop ved at pitte Verstappen omgangen efter Hamiltons pitstop. Måske de ikke havde et sæt friske medium-dæk, men det burde de have haft. Mercedes er bare skarpere på strategien.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Markus:

Er Mazepin stadig med?

Svar:

Ja, han ligger nummer 19. Schumacher er 18'er.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Bruno:

Håber Ricciardo får taget på Norris længere henne i sæsonen - blot fordi jeg altid har heppet lidt på ham :) Vettel kæmper også mod Stroll, og deres bil er så åbenlyst mod bunden af midterfeltet. Alonso er heller ikke overlegen vs. Ocon. Mangler RIC et pitstop? Synes Norris er faldet pladser tilbage.

Svar:

Begge kørere har pittet to gange. Så det er helt ens. Ricciardo har været foran hele løbet. Da Ricciardo tog sit andet pitstop, var Norris bedre med i teamduellen, men når de har været ens i forhold til pitstops, så har Ricciardo været foran i dag.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

63/66

Så tager Max Verstappen hurtigste omgang og det ekstra point. Hamilton cruiser mod sejren.

Spørgsmål

Wilhelm :

Har Verstappen en chance for at hente hamilton

Svar:

Nej, Verstappen har 25 sekunder op til Hamilton og kun fire omgange til at fange ham. Så hvis Hamilton holder sig ude af fejl og teknisk defekt, så er sejren Hamiltons.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

61/66

Perez kører hurtigste omgang.

Spørgsmål

Np:

Hvorfor er det redbull skal sælge det til Hamilton hele tiden?

Svar:

Ja, Red Bulls strategi-team taber - igen - til Mercedes. Jeg forstår dem ikke i dag.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

60/66

Verstappen kører i pit. Nu gør han et forsøg på at tage den hurtigste omgangstid og det ekstra point. Han beholder andenpladsen.

Spørgsmål

Martin:

Hold nu op Red Bull doer paa deres taktik Idag, hvordan kan man vaere saa ringe og ikke laere af tidligere fejl

Svar:

Jeg forstår heller ikke, at Red Bull ikke hev Verstappen ind omgangen efter Hamiltons pitstop. Det giver rent ud sagt ingen mening for mig. Men måske Red Bull har en god forklaring efter løbet. Jeg kan bare ikke helt forestille mig, hvad det skulle være.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

60/66

Hamilton får DRS, og han går forbi Verstappen! Red Bull-køreren kunne intet gøre.

60(66

Så er der under et sekund mellem Verstappen og Hamilton.

Spørgsmål

Ronnie:

sku dumt at botta vil prøve og holde ham bag sig... han mister sku nok sædet vis han ikke er wingman.... kunne forstå vis det var rank 1 i løbet men det er en skide rank 2 og han ved at ham har meget nye dæk...

Svar:

Ja, der er ikke meget teamplayer over Bottas i den situation. Men han er træt af at være wing-man for Hamilton. Og måske han ikke regner med at være hos teamet næste år. Så kan han jo tillade sig at gøre, hvad det passer ham. 

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

58/66

Perez kører i pit. Han gør formentlig et angreb på den hurtigste omgang, som giver et ekstra point for en kører, der slutter i top-10.