Fodbold

Sådan sikrede Atletico sig det spanske mesterskab

Lørdag sikrede Atletico Madrid sig det spanske mesterskab. Og det gik dramatisk for sig. 

Herunder kan du (gen)læse livebloggen fra det vilde mesterskabsdrama.

SLUT: Valladolid 1-2 Atletico Madrid 

SLUT: Real Madrid 2-1 Villarreal 

Tak for i dag

Og hermed lukker vi ned for aftenens liveblog, der blev yderst dramatisk. Men Atletico Madrid er altså spanske mestre anno 2020/21.

God aften. Tak for interessen.

// Jonas Sauermilch, TV 2 SPORT

Valladolid rykker ned

Samtidig står det nu klart, at Valladolid - takket være nederlaget mod Atletico - rykker ned i den næstbedste spanske fodboldrække. Det samme gør Huesca og Eibar, mens Elche lige akkurat reddede livet i LaLiga.

Video: Modric sikrer Real Madrid sejren

Resultater i alle kampe

Sådan endte det i alle syv LaLiga kampe her til aften:

Celta Vigo 2-3 Real Betis

Eibar 0-1 Barcelona 

Elche 2-0 Athletic Bilbao

Osasuna 0-1 Real Sociedad

Real Madrid 2-1 Villarreal 

Real Valladolid 1-2 Atletico Madrid

Huesca 0-0 Valencia

SLUT i Madrid

Der er også fløjtet af i Madrid, hvor Real Madrid endte med at tage en sejr på 2-1 over Villarreal. Men det rakte altså ikke til et mesterskab for Kongeklubben.

SLUT

ATLETICO MADRID ER SPANSK MESTER

Men her slutter det! Der er fløjtet af i Valladolid, og Atletico Madrid er spansk mester anno 2020/2021.

Og der er kæmpe jubel blandt både spillerne på banen og fansene ude foran stadion.

MÅL: Modric bringer Real Madrid foran med 2-1

Og så er Real Madrid sørme også kommet foran! Uha, uha, et drama.

Luka Modric er målscoreren.

Hvis Valladolid scorer nu, så er Real Madrid spansk mester.

89'

Ny spænding

Dermed skal Real Madrid altså "bare" score én gang mere og håbe på en udligning fra Valladolid mod Atletico, så er det pludselig Real Madrid, der er spansk mester.

87'

MÅL: Benzema udligner til 1-1 for Real Madrid

Bum, bum. Så skete der alligevel noget!

Karim Benzema har udlignet til 1-1 for Real Madrid. Og dermed er der bare en flig af spænding tilbage i mesterskabskampen.

85'

Rolig periode

Der sker ikke det store i kamepn lige nu. Og der er også faldet ro på kamepn i Madrid, hvor det ser ud til, at Real Madrid har indset, at det kun bliver til en andenplads i denne sæson.

82'

Atletico-jubel

80

Ti minutter igen

Så er der bare ti minutter tilbage af et vildt mesterskabsdrama i LaLiga. Og lige nu ser det ud til, at Atletico trækker sig sejrrigt ud af dramaet.

77'

Atletico på guldkurs

Atleticos officielle Twitter-profil havde en ganske stor fest efter Luis Suarez' føringsmål.

Se målet: Suarez bringer Atletico på mesterskabskurs

70'

Status med 20 minutter igen

Som tingene er lige nu, så er Atletico altså oppe på 86 point, mens Real Madrid fortsat er på 81.

Atletico Madrid ser ud til at blive spansk mester!

68'

MÅL: Suarez bringer Atletico foran med 2-1

Goooooooooooooool!

Luis Suarez bringer Atletico Madrid foran med 2-1 mod Valladolid! Der er kæmpe jubelbunke blandt Atletico-spillerne lige nu. Vilde scener.

Var det mesterskabet, der blev sikret her? Og så endda af den vragede Barcelona-angriber.

64'

Scenarier lige nu

Men lad os lige genopfriske scenarierne her. For alt er fortsat i spil, hvis Real Madrid formår at lave et comeback og vinde over Villarreal:

- Hvis Atletico vinder, så vinder Atletico mesterskabet

- Hvis Real spiller uafgjort eller taber, så vinder Atletico mesterskabet

- Hvis Atletico taber eller spiller uafgjort - og Real vinder - så vinder Real mesterskabet

61'

Atletico på vej mod mesterskabet

Dermed er det altså fortsat Atletico, der lige nu ser ud til at snuppe det spanske mesterskab. 

Men meget kan ske i den sidste halve time.

58'

Real-mål annulleret

Nærmest simultant med Atleticos 1-1-scoring fik Karim Benzema et mål annulleret for offside i Real Madrids kamp mod Villarreal. Stort drama i mesterskabskampen lige nu.