Cykling

2. etape af Schweiz Rundt

NeuhausenLachen

Stage 2 • 178 km
7. jun 2021
Mål
Resultatoverblik
RankLandRytterHoldTid
1NEDMathieu van der PoelAlpecin - Fenix4:12:30
2GERMaximilian SchachmannBORA - hansgrohe+1
3NEDWout PoelsBahrain Victorious+3
4ESPIván GarcíaMovistar Team+3
5SUIMarc HirschiUAE Team Emirates+3
Se hele etaperesultatet
Klassement
TypeRytterFlere detaljer
SamletStefan Küng, 4:24:52
BjergTom Bohli, 10 p
PointStefan Küng, 12 p
UngdomNeilson Powless, 4:25:17
HoldDeceuninck - Quick-Step, 13:15:55

Mathieu van der Poel vandt anden etape af Schweiz Rundt, og Stefan Küng holdt fast i førertrøjen. 

Læs eller genlæs etapens forløb i nedenstående liveblog. 

SLUT

Tak for i dag

Vi lukker livebloggen ned for i dag. 

Tak for jeres mange spørgsmål og inputs. 

God aften!

// Frederik, TV 2 SPORT. 

SLUT

Manden i den gule førertrøje, Stefan Küng, glæder sig over fortsat at være forrest i det samlede klassement. 

- Mit mål var at forsvare den idag. Jeg følte mig god, og jeg gav alt, hvad jeg havde op ad bjerget, og jeg var heldig at holde fast i de andre. Nu vil jeg bare gøre mit bedste for at forsvare den igen i morgen, siger han til TV 2 SPORT. 

SLUT

Ros til Andreas Kron

Også Andreas Kron (Lotto Soudal), der blev nummer ti på etapen, får fine ord med på vejen fra TV 2 SPORTs cykelekspert: 

- Det er kun gode ryttere, der sidder i den her top ti, så vi skal til at regne med, at han kan sidde med i de her finaler, siger Chris Anker Sørensen. 

SLUT

Fuglsang viste gode takter

TV 2 SPORTs cykelekspert Chris Anker Sørensen sætter ord på Jakob Fuglsangs præstation på etapen. 

- Jeg synes, det var gode takter. Han er ikke lige så eksplosiv som nogle af de andre, men han sidder rigtig, rigtig godt med. Han kommer dog nok lidt for meget op i det røde felt og syrer til, da van der Poel rykker afsted, siger han. 

SLUT

Dagens resultater betyder også, at vi har tre danskere i top-13 i det samlede klassement. 

Nummer 9: Andreas Kron (+33 sekunder)

Nummer 12: Jakob Fuglsang (+35 sekunder)

Nummer 13: Alexander Kamp (+44 sekunder)

SLUT

Küng beholder førertrøjen

Dagens resultater betyder, at Stefan Küng (Groupama - FDJ) lige netop holder fast i førertrøjen, som han erhvervede sig på gårsdagens enkeltstart. 

Han er dog kun et sekund foran Julian Alaphilippe (Quick-Step) og to sekunder foran Maximilian Schachmann (BORA). 

SLUT

Gode danske resultater

Lige efter Jakob Fuglsang på niendepladsen kom to andre danskere i mål.

På tiendepladsen var det Andreas Kron (Lotto - Soudal), mens Alexander Kamp (Trek) blev nummer 18.

Og netop Alexander Kamp satte ord på dagens etape efter sin ankomst til mål: 

- Jeg var ikke stærk nok på den sidste stigning, men jeg gjorde, hvad jeg kunne. Jeg sidder med verdenseliten, og det er bare et super højt niveau, siger han til TV 2 SPORT. 

SLUT

Maximillian Schachmann blev nummer to på etapen, mens Wout Poels tog tredjepladsen. 

SLUT

Fuglsang nummer ni

Jakob Fuglsang kommer ind få sekunder efter, og han ender på en niendeplads på etapen. 

SLUT

Van der Poel vinder

Mathieu Van der Poel (Alpecin-Fenix) angriber i front, og Maximilian Schacmann (BORA - hansgrohe) kan ikke følge med. 

Derfor vinder Van der Poel dagens etape. 

500 meter

Schachmann og Van der Poel ligner favoritterne til at tage sejren, men Fuglsang og blandt andre Alaphillippe kæmper stadig for at nå op. 

1 km

Der er virkelig gang i den i den forreste gruppe nu. 

Fuglsang er fortsat nogle meter bag de to forrste ryttere. 

2 km

Fuglsang kæmper virkelig for at holde fast i Van der Poel og Schachmann, der nu er alene i front. 

3,3 km

Fuglsang og Van der Poel rykker fra nu. 

4 km

Fuglsang fint med

Favoritterne fortsat samlet i front. Fuglsang ser ud til at være fint kørende, selvom han ligger sidst i den forreste gruppe. 

6,1 km

Søren Kragh Andersen er ikke til at se blandt de forreste ryttere. Det ligner altså, at det er Jakob Fuglsang, der skal levere en dansk triumf, hvis det skal være. 

7 km

Jakob Fuglsang blev kortvarigt sat af de forreste, men han formår i første omgang at lukke hullet. 

7,2 km

Flere favoritter rører på sig nu. Blandt andre Maximilian Schachmann, Richard Carapaz og Julian Alaphilippe, der sammen forsøger at slå et hul. 

8 km

Feltet henter dagens længstsiddende udbryder, Claudio Imhof. 

Schweizeren falder nu ned gennem feltet. 

8,5 km

Så begynder positionskampen i feltet. Det betyder, at farten er sat markant op.