Formel 1

Frankrigs grandprix

Max Verstappen starter i pole position

Den direkte duel om førstepladsen i VM-stillingen venter, når Max Verstappen og Lewis Hamilton starter nummer et og nummer to i det franske grandprix. Samme position, som de har i den samlede stilling i kampen om verdensmesterskabet.

Frankrigs grandprix begynder kl. 15.

Stil spørgsmål

Kommentar

tina madsen:

smukt kørt af verstappen. og håber mercedes skifter bottas ud med russel som hvis han får en ordentlig bil vil give nogle gode spændende løb til os

Slut

Sådan endte løbet

1. Verstappen

2. Hamilton

3. Perez

4. Bottas

5. Norris

6. Ricciardo

7. Gasly

8. Alonso

9. Vettel

10. Stroll

11. Sainz

12. Russel

13. Tsunoda

14. Ocon

15. Giovinazzi

16. Leclerc

17. Raikkonen

18. Latifi

19. Schumacher

20. Mazepin

Spørgsmål

Martin:

Hvorfor gaar Bottas ikke ind og faar nye daek og proever hurtigste omgang. Han havde tiden til det

Svar:

Der er en undersøgelse i gang af Perez' overhaling. Jeg ved ikke hvorfor. Men hvis nu Perez havde fået en straf på fem sekunder, så ville det have kostet podiet, hvis Bottas havde pittet.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Slut

Sejr til Verstappen

Max Verstappen vinder det franske grandprix. 

Hollænderen udbygger dermed føringen i den samlede stilling.

52/53

Verstappen overhaler Hamilton

Max Verstappen fører nu igen det franske grandprix. 

50/53

Verstappen haler ind

Der er nu kun 1,5 sekunder mellem Hamilton og Verstappen. 

49/53

Perez forbi Bottas

Valtteri Bottas har mistet sin podieplads. Sergio Perez udnytter sin friskere dæk og overhaler Bottas.

Hamilton fører foran Verstappen med Perez på tredjepladsen.

Spørgsmål

Martin:

Det store spoergsmaal er nu, hvor meget har Hamilton passet paa sine daek, plejer han jo at vaere ret god til. Hamilton paa 27 omgange Hard og Verstappen paa 17 omgange Medium. Det er vel meget lige

Svar:

Ja, baseret på tid, så virker det til, at Hamilton har lidt ekstra at skrue på. Men Verstappen kan også godt have taget par omgange med lavere fart, så dækkene er kølet lidt ned, og så slår han - måske - til i slutningen af løbet. Der er lige nu 3,2 sekunder mellem de to.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

47/53

Hamilton holder forspringet

Lewis Hamilton er stadig omkring fem sekunder foran Verstappen. Verstappen har mistet noget tid på at overhale biler, der er en omgang bagefter.

46/53

Bottas rasende

Valtteri Bottas er vred på sit team. "Hvorfor fanden lyttede I ikke, da jeg sagde, at det skulle have været en 2-stops strategi i dag?", siger han.

Bottas kan meget vel miste tredjepladsen til Perez, der har noget mere friske dæk og nu kun 0,7 sekunder efter Bottas.

44/53

Verstappen forbi Bottas

Valtteri Bottas kunne ikke holde Verstappen bag sig særligt længe. Verstappen er nu på andenpladsen og har 5 sekunder op til Hamilton.

Kommentar

Martin:

Sku lige foer jeg haaber Verstappen punktere, han koerte 16 omgange paa Hard, for saa at skifte til Medium og proeve at koere 23 omgange.

43/53

Bottas brokker sig over dækkene

Valtteri Bottas forbereder teamet på, at han ikke kan holde Verstappen bag sig længe. "Jeg har ingen fordæk tilbage", lyder det fra Bottas over teamradioen.

42/53

Mercedes under pres

Bottas er nu kun 2,5 sekunder foran Verstappen. Han har til gengæld nu godt fire sekunder op til Hamilton.

En spændende afslutning venter. 

38/53

Verstappen på jagt

Max Verstappen er lige nu syv sekunder efter Bottas, og derfra er der yderligere knap to sekunder op til Hamilton.