Tour de France

Få seneste nyt fra Tour de France

I denne liveblog giver vi dig de seneste nyheder fra Tour de France.

4. etape blev vundet af Mark Cavendish.

Bøde til van Aert

Jumbo-Vismas Wout Van Aert må punge lidt ud efter dagens etape. Han har modtaget en bøde på 200 schweizerfranc, svarende til 1357 kroner, for at urinere offentligt på ruten.

Casper Pedersen havde tro på Cavendish-triumf

Flere danskere havde kun flotte ord til overs for Mark Cavendish, da han tog sin Tour-sejr nummer 31 i sin karriere. Det samme havde Casper Pedersen fra Team DSM, der kalder det imponerende, at han vinder i den målby, som han også vandt i, da kalenderen viste 2015.

Er det også en sjov historie for jer, selvom I er konkurrenter?

- Ja, det synes jeg. Det er er fedt! Han skriver historie i dag. Vi sad også og så afslutningen fra 2015 i går for ligesom at se finalen. Der sad jeg også og tænkte på, at han måske ville tage den i dag. At han gør det, det er ret vildt, sagde danskeren til TV 2 SPORT efter dagens etape.

Klassementet efter 4. etape

  1. Mathieu van der Poel, Alpecin - Fenix (16:19:10)
  2. Julian Alaphilippe, Deceuninck - Quick-Step +8
  3. Richard Carapaz, INEOS Grenadiers +31
  4. Wout van Aert, Jumbo - Visma +31
  5. Wilco Kelderman, BORA - hansgrohe +38
  6. Tadej Pogacar, UAE Team Emirates +39
  7. Enric Mas, Movistar Team +40
  8. Nairo Quintana, Team Arkéa - Samsic +40
  9. Pierre Latour, TotalEnergies +45
  10. David Gaudu, Groupama - FDJ +52

Tidligere ryttere sender også hilsner til Cavendish

På Twitter hygger folk sig med Cavendish-sejren. Den tidligere cykelrytter David Millar har blandt andet skrevet "GOAT" (Greatest Of All Time, red), der kan oversættes til "den bedste nogensinde" om rytteren fra Isle of Man. Kort efter svarede Axel Merckx, søn til Eddy Merckx, med ordene "næsten" efterfulgt af en blinke-smiley. 

Det skyldes, at Eddy Merckx stadig er den rytter med flest etapesejre (34), mens Cavendish nu er oppe på 31.

Søren Kragh tager også hatten af

Søren Kragh Andersen og Team DSM spillede også en rolle i dagens finale, men det var triumfen af Cavendish, der fyldte mere hos danskeren.

- Det er jo helt vanvittigt. Det tror jeg aldrig selv, han havde troet, og det tror jeg heller ikke, hele feltet havde troet. Men ja. Quick-Step har gjort det igen, siger Søren Kragh til TV 2 SPORT.

Hans danske holdkammerat, Casper Pedersen, kunne heller ikke skjule sin glæde. 

- Det er fedt. Han skriver ligesom historie i dag.

- Han sætter meget pris på den der væddeløber-mentalitet. Der er ikke så meget bullshit med ham. Det handler bare om at køre cykelløb og fuck alt andet, fortsætter Asgreen sine ord om Mark Cavendish.

Asgreen er lykkelig

Det betyder alverden for Kasper Asgreen, at Mark Cavendish vinder dagens etape. I interviewet kunne danskeren slet ikke holde smilet tilbage.

- Vi kunne allesammen se, hvor følelsesladet Mark var. Det rammer os, og det rammer mig, når man kan se, hvor meget det betyder for ham, og hvor meget han har kæmpet for det de sidste par år. Det har jeg virkelig også fundet ud af, efter jeg er kommet på hold med ham og lært ham lidt at kende.

- Hver aften sidder han på telefonen med sin lille søn, der også hedder Kasper, og snakker med ham. Så det er jo super fedt at se en, man har lært så godt at kende, lykkes på den her måde, fortæller Kasper Asgreen til TV 2 SPORT.

Mørkøv-hyldest

Da Cavendish havde grædt lidt ud på sine knæ, rejste han sig op for at omfavne Mørkøv, der leverede et flot leadout-arbejde for ham.

Top-10 på etapen

1. Mark Cavendish, Deceuninck - Quick-Step: 3:20:17
2. Nacer Bouhanni, Team Arkea-Samsic
3. Jasper Philipsen, Alpecin-Fenix
4. Michael Matthews, Team BikeExchange
5. Peter Sagan, Bora - hansgrohe
6. Cees Bol,Team DSM
7. Christophe Laporte, Cofidis
8. Mads Pedersen, Trek-Segafredo
9. Boy van Poppel, Intermarché-Wanty-Gobert Matériaux
10. André Greipel, Israel Start-up Nation

Det var meget smukke billeder, vi så, da Cavendish var kommet i mål. Han tager sin sejr nummer 31 i Tour de France, og det sker efter års fravær fra det store etapeløb. Imponerende.

Cavendish kommer ud af det blå og tager sejren! Han tager fusen på de andre, og nu bliver han omfavnet i målområdet.

Cavendish vinder! 

Philipsen kommer! 

500 m

Van Boer er stadig i front! 

1.3 km

Van Boer bliver hentet nu, ligner det. Sprinterne kæmper!

1.5 km

Mads Pedersen og Casper Pedersen sidder forrest i feltet. Trek kører for førstnævnte!

3.1 km

Det er godt nok neglebiddende lige nu! Van Boer bløder sekunder, og feltet æder sig op til ham.

4.7 km

Så skete der noget! Feltet sætter virkelig tempoet op, og pludselig har de kun små 47 sekunder op til Van Moer!

6.6 km

Feltet har stadig ikke hentet et eneste sekund på Van Boer. Han kører stærkt lige nu, hvor Périchon bliver opslugt.