Fodbold

Minut for minut: FCK bankede Zhodino

Torsdag aften spillede FC København første kamp i årets Conference League-kvalifikation, og det blev til en overbevisende sejr på 4-1 mod Zhodino fra Hviderusland.

Du kan (gen)læse livebloggen fra opgøret herunder.

Højdepunkter: FCK 4-1 Zhodino

Tak for i dag

Og hermed lukker vi ned for dagens liveblog fra Parken.

Men du kan hoppe direkte over i den næste Conference League-liveblog, da AGF lige nu også spiller første kamp i anden kvalifikationsrunde mod Larne.

Du kan følge den kamp her:

https://sport.tv2.dk/2021-07-22-agf-moeder-larne-fc-i-conference-league

Tak for alle jeres spørgsmål og store interesse undervejs.

God aften.

// Jonas Sauermilch, TV 2 SPORT

SLUT: FCK 4-1 Zhodino

Og her slutter det. FC København får en glimrende start på Conference League-eventyret med en stensikker 4-1-sejr over Zhodino fra Hviderusland hjemme i Parken i København.

Der er returkamp torsdag i næsten uge.

92'

MÅL: Zhodino reducerer

Ud af ingenting får Zhodino reduceret.

Det var Fabricio Oya, der sendte et frispark mod FCK-målet. Skuddet blev rettet af i FCK-forsvaret og snød Kamil Grabara i målet. 

Ærgerlig afslutning på kampen for FC København.

87'

Store FCK-chancer

Så presser FC København lidt på igen!

Pierre Bengtsson får en stor målchance, men svenskerens flotte helflugter reddes på målstregen. 

83'

Stilstand i kampen

Lige nu er det som om, at kampen er gået et par gear ned i tempo. Zhodino kan ikke, og FCK vil ikke.

Men hjemmeholdet har jo heller ingen grund til at forcere overhovedet, for lige nu har FCK nærmest afgjort dobbeltopgøret her allerede efter den først kamp.

79'

FCK skifter

FC København skifter igen: 

Ud går Kevin Diks, ind kommer Pierre Bengtsson.

Og FC København er fortsat i fuld kontrol.

Video: Se Jonas Winds flotte 'Panenka'

70'

FCK i total kontrol

FC København har siddet på det hele her efter pausen. Og lige nu gør hjemmeholdets spillere sådan set bare, hvad der passer dem. Den her sejr kan godt blive endnu større.

FCK skifter: Ud går Falk Wilczek, ind kommer Stage og Højlund.

Video: Se Wilczeks 3-0-scoring her

65'

MÅL: Wind scorer til 4-0 for FCK

En Zhodino-forsvarer tog bolden med hånden i eget felt, og så blev der peget på pletten og dømt straffespark til FCK.

Og den udnyttede Jonas Wind på kølig vis med en vaskeægte "Panenka". Lækker, lækker scoring.

63'

MÅL: Wilczek bringer FCK foran 3-0

Så bliver det også 3-0 til FC København! 

Kevin Diks finder polske Kamil Wilczek tæt under Zhodino-målet, og den polske angriber svigter ikke. 

Flot angreb fra FC København.

57'

FCK skifter

Så foretager FC København de første udskiftninger. Ind kommer Jonas Wind og Viktor Fischer. Ud går Mohamed Daramy og Lukas Lerager.

Video: Se Wilczeks scoring til 2-0

48'

Stærk målnæse af Wilczek

Målet faldt efter et stærkt langskud af Lukas Lerager, som den hviderussiske målmand ikke formåede at holde. Og først over returen var Kamil Wilczek, der stensikkert satte bolden i nettet til 2-0 til FC København.

Det ser godt ud for hjemmeholdet nu.

47'

MÅL: 2-0 til FC København

Og efter bare ét minut af anden halvleg kommer FCK foran med 2-0! Målscorer: Kamil Wilczek.

46'

Anden halvleg fløjtet igang

Så er vi undervejs med anden halvleg af det første af to opgør mellem FCK og Zhodino her i 2. kvalifikationsrunde til Conference League.

Spillerne på vej tilbage på banen

Så er både FCK- og Zhodino-spillerne tilbage på banen i Parken i København.

2. halvleg nærmer sig.

Video: Se Falks flotte 1-0-scoring her

Pause: FC København 1-0 Zhodino

.

Så går spillerne til pause. Og det er altså FC København, der kan glæde sig over at være foran med 1-0 efter en halvleg, som københavnerne har domineret stort. Men målet faldt altså først ganske få minutter før pausen takket være lidt af en genialitet fra Rasmus Falk.