Kernen

Blev Messi spist af et monster, der ikke længere kan styres

Lionel Messi kan denne weekend få debut i Paris Saint-Germain - en klub, der er blevet overtaget af et statsligt qatarsk selskab.

Lionel Messi græd.

Igennem pressemødet havde den ellers så indelukkede og sky megastjerne tørret tårer væk, og da hans daværende holdkammerater i Barcelona og hans hustru og tre børn rejste sig og klappede ad ham i halvandet minut, bukkede han sig ind over talerpulten og gemte sit ansigt i den serviet, der snart måtte være gennemblødt.

- I virkeligheden vil jeg ikke det her, sagde han grådkvalt.

Det var søndag 8. august. Der gik tre dage, og så stod han i Paris.

Lionel Messi smilede.

Ved sin side havde han den qatarske forretningsmand og Paris Saint-Germain-præsident, Nasser Al-Khelaifi, og sammen holdt de den spillertrøje, argentineren nu skulle bære. Foran dem lå en kontrakt, der vil give Lionel Messi en årsløn på 260 millioner kroner.

- Jeg er glad for at være kommet til klubben, og jeg har følt mig velkommen fra det første øjeblik, sagde han på pressemødet.

Så hurtigt kan det gå i fodbold anno 2021.

Lionel Messis skifte fra medlemsejede FC Barcelona til Qatar-opkøbte Paris Saint-Germain efterlod ikke den internationale fodboldverden i chok. Meget tydede på, at det var det, der ville ske, da det stod klart, at den økonomiske situation i den catalanske klub ikke kunne bære sin mest løntunge spiller. I stedet har salget fået fodboldelskere og -romantikere til sørgmodigt at spekulere i, om dette var sportens tæppefald? Om skiftet fjernede den sidste rest af en naiv forestilling om, at hjerte, følelser og loyalitet ikke er til salg til højestbydende?

Magtdemonstration

Lionel Messi var lille og splejset. De argentinske læger havde konstateret, at drengen led af vækstforstyrrelser, og derfor fik han ordineret væksthormon, som han som 12-årig selv lærte at sprøjte ind i låret. Men medicinen var dyr. Familien Messi havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen hjemme i Rosario nordvest for Buenos Aires.

FC Barcelona viste pludselig interesse, og sammen med sin far Jorge fløj han til den catalanske hovedstad, hvor hans talent var indlysende. Den første kontrakt blev skrevet på bagsiden af den serviet, der senere skulle omtales som en, der ændrede hele fodboldhistorien. I en lidt mindre målestok vidner servietten også om, hvor stærk tilliden var mellem Messi-familien og FC Barcelona, forklarer Morten Glinvad, som er journalist og fodboldkommentator på TV 2 SPORT, hvor han dækker den spanske La Liga.

- Messi blev nærmest adopteret som en af deres egne. Og med tiden blev han også næsten catalonier i et stærkt fællesskab mellem ham og klubben, siger Morten Glinvad i PLAY-programmet 'Kernen'.

Morten Glinvad glemmer aldrig en aften i 2014. Lionel Messi var allerede blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller fire gange. Glinvad var på plads på Real Madrids hjemmebane, Santiago Bernabeu til ’el clasico’. Det blev et mindeværdigt et, som endte 4-3 til Barcelona, og Lionel Messi scorede hattrick.

- Det var den ultimative triumf. En magtdemonstration. En symbolsk præstation. Alle klubber i hele verden vidste, at hvis man skulle stoppe Barcelona, skulle man stoppe Lionel Messi. Men det kunne ikke lade sig gøre, siger Morten Glinvad.

Messidependencia

Barcelona blev Lionel Messi. Hans stjerne voksede, i takt med hans betydning gjorde det samme. Derfor begyndte man at tale om Messidependencia. Messi-afhængighed. Spillet blev lagt over på ham, og havde han en dårlig dag, havde holdet en dårlig dag.

Det havde han dog sjældent dengang i midten af 00’erne og et godt stykke op i 10’erne. FC Barcelona spillede drømmefodbold under træneren Pep Guardiola og vandt 10 mesterskaber på halvandet årti. Klubbens popularitet voksede, og ”en hel verden blev forelsket i holdet”, som Morten Glinvad formulerer det. Men efter Champions League-triumfen i 2015, som er den seneste, FC Barcelona har vundet, har klubben haft det svært i de internationale turneringer.

Alle klubber i hele verden vidste, at hvis man skulle stoppe Barcelona, skulle man stoppe Lionel Messi. Men det kunne ikke lade sig gøre

Morten Glinvad

I 2020 kom lavpunktet, da Bayern München uden problemer vandt 8-2 i Champions League-kvartfinalen. Messidependencia var ikke længere nok, og det var efter det nederlag, at Lionel Messi første gang luftede tankerne om at forlade klubben.

- Én spiller kunne ikke gøre det alene mere. Der viste det sig, at noget var gået tabt ved at lade en spiller blive hele holdet. Man havde mistet sig selv. Man havde mistet, hvad Barcelona var, fordi FC Barcelona i virkeligheden var blevet til FC Messi, siger Morten Glinvad.

Det var ikke kun på fodboldbanen, at Lionel Messis indflydelse var vokset. Hans kontrakt var skruet sådan sammen, at hans far, der forhandlede den for ham, kunne gå til ledelsen i FC Barcelona og sige, at Messi ville skifte klub, hvis ikke han fik endnu flere penge. Ifølge Simon Kuper, der er en international bestsellerforfatter, og som netop har skrevet bogen ’Barca’, betød den ordning, at Lionel Messis løn blev tredoblet fra 2014 til 2020. De sidste tre år af den periode tjente han 4,1 milliarder kroner, stod der i den spanske avis El Mundo, som havde fået fingrene i hans kontrakt.

Et stort og uoverskueligt problem i sig selv, viste det sig, men det var ifølge Morten Glinvad også med til at skrue holdkammeraternes løn op.

I mellemtiden var klubbens økonomiske situation blevet forværret, og den nuværende FC Barcelona-præsident, Joan Laporta, fortalte midt i august i år, at man har en gæld på omkring 10 milliarder kroner.

- Messi har en rolle i Barcelonas nedtur, siger Morten Glinvad

- Han har været med til at skrue klubbens budget op, men klubben gjorde sig også til slave af ham. FC Barcelona havde deponeret så meget magt hos Messi, fordi man har følt, at man har været total afhængig af hans geni på banen til at få succes, at de ikke har haft en anden udvej. Problemet har været, at Messi ikke har forstået at forvalte den magt, fordi hans personlighed er så utydelig. Han har ikke været i stand til at være den store leder, der også kunne italesætte, hvordan Barcelona skulle komme ud af problemerne og på rette vej. Han blev konge af Barcelona, men en konge, der ikke vidste, hvad han skulle bruge sin magt til, siger Morten Glinvad.

Skruen uden ende

Det ved man til gengæld i et andet kongedømme. I Qatar så man ikke blot til, da Lionel Messis magt og årsløn blev større. Man gik også ind i international fodbold, og i 2011 blev det statsligt ejede selskab Qatar Sport Investment først hovedaktionær og dernæst eneaktionær i Paris Saint-Germain, der med ét blev et af verdens rigeste fodboldklubber.

Det var en tendens, der havde været undervejs i nogle år. Klubber med mere eller mindre succes var blevet købt af rigmænd, men nu begyndte lande uden en tilknytning til - eller naturlig interesse for - europæisk fodbold at bruge milliarder af kroner på sporten.

Det giver nogle helt andre proportioner, som har ændret spillereglerne. Det er en helt anden fodboldverden, vi befinder os i nu

Morten Glinvad

Eksempelvis købte det Dubai-ejede Emirates Airlines i 2004 navnerettighederne til Arsenals spritnye stadion for over en milliard kroner. I 2010 var det FC Barcelona, der efter 111 år uden trøjesponsor solgte pladsen til en statslig qatarsk fond – også for omkring en milliard kroner. I øvrigt har klubben fra Catalonien ikke en rig mand eller stat i ryggen. I stedet ejer de knap 100.000 medlemmer - og fans - en del af FC Barcelona.

Man skal dog tilbage til 2008 for at finde et eksempel, der er på niveau med den qatarske overtagelse af Paris Saint-Germain. Her købte kongefamilien i Abu Dhabi og et statsstyret konsortium samme sted Manchester City for 2,5 milliarder kroner.

- Det er skruen uden ende, og for hvert år der går, bliver det værre og værre. Jeg var måske lidt naiv før i tiden, for der har altid været rige mænd, som har brugt penge på fodbold, og som har haft en fodboldklub som et legetøj, siger Morten Glinvad.

- Men nu er de største klubber styret at hele regimer i Mellemøsten, som bruger fodbold til at legitimere sig selv. Det er hele stater, og i øvrigt meget rige stater, hvor penge ikke er et spørgsmål, der går ind i det. Det giver nogle helt andre proportioner, som har ændret spillereglerne. Det er en helt anden fodboldverden, vi befinder os i nu.

Det var heller ikke tilfældigt, at det netop var Manchester City og Paris Saint-Germain, som alle gættede på, var de eneste to, der havde råd til at købe Lionel Messi, hvis det utænkelige skulle ske, at han nogensinde skulle forlade FC Barcelona.

Der har været andre store spillere, som har viet hele deres fodboldkarriere til én klub. Totti i Roma, Maldini i Milan, Giggs i Manchester United og Puyol i FC Barcelona. De er der, men de er sjældne, og derfor anerkendes og elskes de for deres loyalitet. At Lionel Messi, som er den største af dem alle, skulle slutte i Barcelona og dermed indlemmes i den kategori, håbede mange. Så var der da håb om, at rige forretningsmænd og menneskerettighedsblinde stater ikke kunne købe alt, hvad de pegede på.

Men så kom skiftet.

Økosystemet

Et skifte, der kom på bagkant i et i forvejen hårdt og problemfyldt år for tilhængerne. I foråret gik fans i England, Italien og Spanien på gaden for at demonstrere mod det, der skulle have heddet Super League. 12 af Europas største fodboldklubber var gået sammen om at etablere en international lukket liga, som stort set skulle være forbeholdt dem uden risikoen for at rykke ud eller ikke kvalificere sig. Skulle planen blive til virkelighed, kunne hver af de 12 klubber se frem til et engangsbeløb på 26 milliarder kroner. Et beløb, der i de fleste af klubberne stadig ville lune gevaldigt.

Idéen var et opgør med hele sportens grundidé om, at selv et serie 5-hold i teorien kan gå hele vejen op igennem rækkerne og til sidst stå med Champions League-pokalen. Fodboldens økosystem blev dermed undergravet. Fans og eksperter var rasende. Gary Neville, som aldrig har spillet for andre klubber end Manchester United, og som nu er kommentator på britiske Sky Sports, gik viralt med en tre minutter lang enetale:

- Man må fordømme denne kriminelle handling mod fodboldfansene i vores land, sagde han blandt andet.

Idéen om en lukket liga nåede kun at leve i få dage, før presset og vreden blev for stor for flere af de 12 topklubber, som konsekvens bakkede ud af projektet.

Morten Glinvad fortæller, at Super League er billedet på, hvor kapitalistisk fodbolden er blevet.

- Man taler sådan om fodboldens økosystem, om at der går en lige linje fra de små græsrodsklubber til de største klubber i verden, men nu er det bare blevet sådan, at de største klubber bevæger sig i sin helt egen galaske. De ser ikke sig selv som en del af et økosystem, og de bekymrer sig i øvrigt heller ikke om helheden. De føler ikke noget ansvar over for fodboldens udvikling, siger Morten Glinvad.

Det er også i den sammenhæng, man skal se de voldsomme reaktioner, der kom ved Lionel Messis skifte.

Det ustyrlige monster

Den 8. august blev eventyret ødelagt på det tårevædede pressemøde. Den perfekte historie om den mest komplette fodboldspiller skulle have en anden slutning. Barcelona-kapitlet endte her i et kønsløst lokale med mundbindsbærende holdkammerater som tilskuere. Miguel Delaney, fodboldjournalist på engelske The Independent, kaldte Lionel Messis Barcelona-exit for en tragedie, og i artiklen spurgte han, om nogen afsked nogensinde har været mindre passende?

- Og viser det her ikke blot det helt grundlæggende absurde i moderne fodbolds struktur, mere end det opsummerer karrieren for en af historiens største spillere? skrev Miguel Delaney.

TV 2s mangeårige fodboldkommentator Flemming Toft havde også drømt om en helt anden slutning. Èn med 100.000 tilskuere på Camp Nou, konfetti og fyrværkeri, “Messi” blinkende på enorme lystavler, en præsentation af de 35 trofæer, han har været med til at vinde for klubben, og en palet af de bedste af de 778 mål, har nåede at score i sin tid. I en klumme kaldte Flemming Toft afskeden for “uværdig”.

Morten Glinvad beskriver det sådan her:

- Pressemødet var en tragedie, og det samme kan man sige, at fodboldverdenen er blevet. Der er noget tragisk over, at det her spil, som har givet os så meget, og som grundlæggende er smukt, giver glæde, kan bringe folk sammen, i meget høj grad er blevet til en monster, som vi ikke rigtig længere kan styre.

Men showet må fortsætte. Lionel Messi forventes at få debut for Paris Saint-Germain i denne weekend.

TV 2 PLAY kan du se 'Kernen' lige nu.

FÅ HELE BAGGRUNDEN FOR MESSIS SKIFTE TIL PARIS SAINT-GERMAIN HER: