Fodbold

Barcelona - Getafe

Barcelona slog Getafe med 2-1 i LaLiga søndag aften.

Martin Braithwaite startede inde, men udgik med skadesproblemer i anden halvleg.

SLUTRESULTAT: 2-1

  • 2' Sergi Roberto (Barcelona)
  • 19' Sandro Ramirez (Getafe)
  • 30' Memphis Depay (Barcelona)
SLUT

Barcelona vinder

Barcelona vinder 2-1 efter solid første halvleg, men en noget uskøn anden halvleg. Alle tre mål faldt før pausen.

Martin Braithwaite udgik med hvad der lignede skadesproblemer i det 74' minut.

90+5'

Alba kommer alene afsted mod målmanden, men der er offside. Han forsøgte sig uanset med et mislykket lob.

90+4'

Getafe blæser til angreb, men Barcelona forsøger at holde på bolden frem mod slutfløjtet.

90+2'

Getafe er tæt på at komme til afslutning efter et frispark, men det afværges. Udeholdet bliver på bolden og forsøger at sætte et nyt angreb op. 

90'

Fem tillægsminutter forude. 

89'

Indskiftede Nico Gonzalez sparker forbi mål for Barcelona.

87'

Lenglet får gult kort for at bremse en lovende kontra. 

86'

Nu står Barcelona-chancerne pludselig i kø. Hele tiden sværmer de om Getafe-feltet, men der mangler lidt den endelige afslutning. 

85'

Depay når frem til et indlæg fra Dest, men han dirigerer bolden over mål. 

83'

Barcelona får bolden i mål, men der dømmes offside. 

Depay slår et indlæg til en helt fri Busquets, der ved første øjekast snyder Getafes offside-fælde, men det viser sig, at fælden virkede. 

82'

Barcelona har indskiftet debutanten Gavi, der trækker to hurtige frispark på midtbanen. 

79'

Barcelona begynder at få lidt bedre styr på spillet. Hjemmeholdet er bolddominerende, men det bliver fortsat ikke rigtig farligt. 

74'

Braithwaite skiftes ud

Danskeren bliver skiftet ud med hvad der ligner skadesproblemer.

Ærgerlig slutning på kampen for ham - og med udsigten til tre landskampe i de kommende uger.

Danskeren er nødt til at få behandling.

73'

Braithwaite i græsset

Martin Braithwaite har sat sig i græsset. Han ser ud til at have problemer.

71'

Det er hverken kønt eller for alvor underholdende lige i øjeblikket. Sløsede afleveringer og hårde tacklinger tegner kampen. 

Sergi Roberto er blevet nedlagt, og han bliver i øjeblikket tilset.

69'

Braithwaites afslutning på kanten af feltet rammer en modspiller. 

68'

Lynhurtige Dest trækker til baglinjen og sender et godt indlæg afsted, men ingen af Barcelona-spillerne kommer i nærheden af bolden. 

67'

Araujo tøver med at sparke bolden væk, men må til sidst losse den ud til indkast i Barcelona-forsvaret.