Formel 1

Belgiens grandprix

I dag venter Belgiens grandprix på Spa Francorchamps-banen.

Der var masser af dramatik i gårsdagens kvalifikation på grund af regn, og i dag fortsætter udfordringerne for kørerne med vådt føre.

Løbet begynder kl. 15.

Stil spørgsmål

Kørerne takker tilskuere

De tre racerkørere på podiet takker alle de mange fans, der blev hængende i regnvejret. Russel kaldte dem helte for at holde regnvejret ud. Lewis Hamitlon gik endda så langt som at sige, at han håbede, at alle tilskuere fik pengene tilbage for deres billetter.

Spørgsmål

John M. Christensen:

Får Mazepin så et 1/2 point ?

Svar:

Nej, man får kun point for hurtigste omgang, hvis man er i top 10. Og det var Mazepin ikke. Han sluttede på 18. pladsen.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Russel glad

George Russel jubler på vej mod sin første podieplads i karrieren. En stærk kvalifikation viste sig ekstrem vigtig, da der ikke blev byttet pladser i dagens meget korte løb bag safetycar.

Kørerne scorer halve point

Istedet for 25 point får Verstappen 12,5 point for sejren. Hamilton får 7,5 point.

Dermed skrumper Hamiltons forspring i den samlede VM-stilling ned til tre point efter dagens løb.

Løbet er slut

Nu melder løbsledelsen ud, at løbet ikke bliver genoptaget.

Dermed vinder Max Verstappen det belgiske grandprix. George Russel bliver nummer to med Lewis Hamilton på tredjepladsen.

Red Bull jubler

I Red Bulls garage går folk rundt og krammer hinanden. De tror ikke på, at løbet kommer i gang igen, og dermed vinder Max Verstappen det belgiske grandprix. Men officielt er løbet dog ikke slut endnu.

Spørgsmål

Martin:

Den store vinder maa da vaere Russel i denne weekend. Gode point til ham

Svar:

Ja, hvis stillingen står til troende, så ender han på andenpladsen og scorer ni point på dagens meget korte løb.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Janus:

“I det mindste er løbet kommet i gang” siger Jacob Hammerholt - prøv du at overbevise os der sidder nede på banen og har givet 500 € pr. billet!!!

Svar:

Jeg har SÅ ondt af jer på banen. Tag ikke fejl. Jeg har selv flere venner, der er i Belgien lige nu.

Min kommentar var rettet mod den sportslige del af weekenden. Nu er løbet i gang, og man kan uddele point.

At I har siddet og gloet og måske endda frosset i regnvejr og endda har betalt gode penge for den oplevelse, er bestemt ikke noget, jeg glæder mig over. 

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Mikkel:

Træls osv. Men Mazepin har hurtigste omgang, det må man ikke glemme!

Svar:

Nej, hvem havde set det komme :-)

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Kommentar

Allan Blom:

What a joke. Aflys dog løbet. det der er sgu da spild af tid og penge

Spørgsmål

Martin:

Hvad er menningen med at have dem til at trille rundt efter safety car, er det ikke bedre bare at aflyse ?

Svar:

Det, tror jeg også, kommer til at ske nu. Det giver ikke mening at køre rundt længere. Nu er der rødt flag, men i det mindste er løbet kommet i gang, og man kan uddele halve point til top 10.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Rødt flag

Nu er der igen rødt flag. Bilerne skal køre i pitlane.

54 min tilbage

Forholdene er værre end før

Kørerne melder over radioen, at forholdene på banen er værre end de var tidligere. Bilerne kan godt køre på banen, men racerkørerne kan ikke se noget.

Bilerne kører ud på banen

Så er bilerne på vej rundt på Spa Francorchamps-banen. Alle 20 biler er med rundt. Nu bliver det spændende at se, hvor mange omgange vi får - og om safetycar kører ind eller bliver foran feltet hele tiden.

Spørgsmål

Martin vestergaard :

Hvor mange omgange bliver der kørt

Svar:

Det er ikke meldt ud endnu. Men hvis der bliver kørt to omgange, så bliver der uddelt halvdelen af de normale point for de respektive placeringer.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT