Fodbold

Tre danske sejre på stor europæisk aften

Sådan sluttede det for de danske hold:

  • SLUT: FC Midtjylland - Braga 3-2 (EL)
  • SLUT: Lincoln - FCK 0-4 (ECL)
  • SLUT: Brøndby - Lyon 1-3 (EL)
  • SLUT: Randers - Cluj 2-1 (ECL)
Stil spørgsmål
SLUT

Tak for i dag!

Det blev en stor dansk aften i Europa, hvor der blev hentet hele tre sejre i fire opgør. FCM og FCK har med dagens resultater sikret sig europæisk fodbold efter nytår, mens Randers og Brøndby stadig selv kan afgøre det i sidste spillerunde. 

// Nicolai Dvinge og Simon Skou Jakobsen

BIF

Brøndby lider tungt nederlag

Det sitrede på Brøndby Stadion, da Uhre bragte hjemmeholdet foran med 1-0- Lyon viste dog klassen og endte med at vinde 3-1. De tabte til en bedre modstander. Brøndby kan stadig nå at blive nummer tre og dermed ryge over i Conference League. Det kræver i gåseøjne kun en sejr i sidste kamp over Slavia Prag. 

RFC

Randers vinder!

Det slutter her. Randers tager en vigtig sejr, der betyder, at de nu selv kan afgøre skæbnen i sidste kamp. Randers ligger nummer to med syv point, og de mødes førstepladsen Alkmaar i sidste kamp, der allerede er garanteret førstepladsen. Jablonec har seks point og møder Cluj med et point. Så det er åbent.

RFC

Randers spiller klogt

Randers gør det klogt lige nu. De holder på kuglen og holder fast i 2-1-føringen. De risikerer ikke noget nu. 

RFC

Randers er tæt på at dumme sig

Efter 89 minutter spiller CLuj sig frem til en alletiders mulighed. De kommer ind i feltet til en god skudmulighed, men heldigvis for Randers ryger bolden i sidenettet. Thomasberg kan ånde lettet op! Nu skal føringen altså bare forsvares her i tillægstiden. 

BIF

Brøndby-fans valfarter fra stadion

Brøndby er i gang med at lide et tungt nederlag. Og ikke nok med det, så er utrolig mange Brøndby-fans allerede smuttet fra stadion. Det vidner om, at ingen rigtig tror på, at Brøndby kan levere et mirakelcomeback her i slutningen. Lyon fører 3-1 med få minutter tilbage af den ordinære tid. 

RFC

Fuld fortjent, at Randers fører!

- Piesinger så skidt ud ved Cluj-målet, hvor det var stort set eneste gang, udeholdet var i nærheden af noget. Og så er det altså ekstrastærkt at gå op i den anden ende få minutter senere og klappe bolden i mål direkte på frispark. Det er fuld fortjent, at Randers vender det hurtigt igen og fører nu. Den skal bare holdes hjem nu, lyder analysen fra Simon Skou Jakobsen efter de hektiske minutter i Randers. 

BIF

Det går helt galt i Brøndby..

Slimani bringer Lyon foran 3-1. Og dermed er der lukket og slukket på Brøndby Stadion. Kampen har i den grad taget en kedelig udvikling efter pausen set med danske briller. 

RFC

Randers er foran igen!

Piesinger gør skaden god igen. Han brager et direkte frispark i mål langt udefra! Randers svarer lynhurtigt igen. 2-1 til kronjyderne, og det er uhyre vigtigt. 

RFC

Udligning i Randers

Randers smed føringen lynhurtigt. Randers-forsvaret står og sover, og så kan Cluj-angriberen Deac uhindret heade udeholdet på 1-1. Skuffende for Randers. 

RFC

"Et bæst af en anden verden"

Simon Skou Jakobsen er meget imponeret over Randers-angriberen Kamara, der netop har scoret. 

- Kamara er bare et bæst af en anden verden. Det er sjældent, man ser sådan en fysik. Han er jo ikke megahøj, men han hopper så højt. Han er et fysisk vidunder, og så scorer han jo nærmest mål efter behag. Han spiller jo ikke 90 minutter hvre gang, men han scorer bare. 

RFC

Hvem andre end Kamara?

Kamara har ikke været på banen i mange minutter, og nu står han det rigtige sted. Den farlige angriber bringer Randers foran 1-0! Det er utrolig vigtigt for kronjyderne. En sejr gør, de selv kan afgøre deres skæbne. 

BIF

Brøndby er bagud

Ryan Cherki gør det igen. Han bringer Lyon på 2-1. Denne gang begår både Mensah og Tshiembe fejl i forsvaret. Det er der ikke plads til på det her niveau. 

RFC

Randers i god kontrol

Randers er utrolig meget på kuglen lige nu. Det er spil til et mål. Angriberen Kamara er ved at gøre sig klar til at komme ind, og han kan meget vel være manden, der kan give Randers et føringsmål. De skal under alle omstændigheder jagte en sejr. Uafgjort vil ikke give dem meget. Der er spillet 65 minutter i Randers, og der står stadig 0-0.

Spørgsmål

Hans jensen:

Kan Brøndby overhoved bruge en sejr til noget når nu Rangers står til at vinde deres kamp

Svar:

Hej Hans

Ja, det kan de i den grad. Hvis de bliver nummer tre, ryger de jo over i Conference League-playoff efter nytår. Så den skal de jo som minimum jagte, og det kan sagtens lade sig gøre, hvis de slår Sparta Prag i sidste runde. (Sparta Prag er jo bagud med 2-0 lige nu)

// Nicolai Dvinge, TV 2 SPORT

BIF

Lyon udligner

Lyon scorer til 1-1. Blas Riveros forsøger at drible inde i feltet, og det bliver straffet. Ryan Cherki stjæler bolden og sender den ind bag en chanceløs Mads Hermansen.

- Det er en af de første ting, man lærer som fodboldspiller. At man ikke skal drible inde i feltet. Det er nok her, man kan se, at Blas er en meget offensiv orienteret forssvarsspiller. Det er ærgerligt for Hermansen inden i målet, som igen har en sikker hånd på en stor chance øjeblikket før scoringen. Men her var han chanceløs, lyder analysen fra Simon Skou Jakobsen om den store Brøndby-fejl.

BIF

Vanvittig udvikling af Uhre

Simon Skou Jakobsen sætter ord på målfarlige Uhre, der har været inde i en vild udvikling de senere år.

- Uhre har altså været inde i en vanvittig udvikling de seneste par år. Han er gået fra at have sine klare spidskompetencer i fysikken og farten, til at han nu også er en rigtig dygtig afslutter. Det beviser han nu for anden sæson i træk - og nu er det også med mål på den europæiske scene. Det er virkelig imponerende steps, som jeg ikke havde set komme for tre år siden. 

RFC

Stor Randers-chance

Mens Brøndby bragte sig på 1-0, skulle Randers have gjort det samme. Simon Tibbling, den gamle Brøndby-spiller, kom igennem til en stor chance i feltet. DEsværre for Randers skød han bolden i sidenettet. 

BIF

Målet står!

VAR-vognen kan ikke finde noget ulovligt i sekvensen. Målet står. 1-0 til danskerne!

BIF

Lyon vil have frispark

Lyon vil have et frispark. Og lige nu bliver den tjekket af VAR. Det tyder ikke på, der skal dømmes noget om, men vi kan have overset noget.