Vinter OL

Danmark vil ikke sende ministre til vinter-OL: Vil sende et signal

Der er bred politisk støtte til diplomatisk boykot af vinter-OL på grund af menneskerettighedskrænkelser.

Opdateret: Af denne artikel fremgik det tidligere, at beslutningen om et diplomatisk boykot også indebar kongehuset. Men det oplyser kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, nu til Ritzau ikke er en ny beslutning, men en logisk følge af at Kronprinsen er trådt ud af IOC.

Når vinter-OL indledes om tre uger i Kina, bliver det uden medlemmer af regeringen på tilskuerpladserne.

Det bekræfter udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til TV 2.

- Ud fra en samlet vurdering har vi besluttet ikke at deltage. Det er vigtigt at signalere, at der er ting vi er utilfredse med, siger ministeren.

Han understreger, at regeringen stadig bakker fuldt op om de danske atleter, men at det i denne omgang altså sker hjemmefra.

Forsøgte at finde fælles EU-holdning

Regeringen har været undervejs med en beslutning siden begyndelsen af december, da USA som det første land meddelte en diplomatisk boykot af legene. Siden har flere store lande truffet samme beslutning.

Der har været bestræbelser på at finde enighed blandt medlemslandene i EU siden sidste år. Forgæves.

Regeringen har i denne uge vendt sagen med partierne i Folketinget.

Efter et møde mellem EU’s udenrigsministre fredag eftermiddag i den franske by Brest står det altså klart, at der ikke er fælles front i EU. Regeringen vil derfor fastholde, at man ikke sender repræsentanter til Kina.

Bred opbakning i Folketinget

Politisk er der bred opbakning til det standpunkt i Folketinget. Et flertal har siden december sagt, at Danmark alene bør deltage med atleter og ikke bør deltage med andre officielle repræsentanter.

En række partier har begrundet det med menneskerettighedskrænkelser i Kina.

Venstre, SF, De Konservative, Enhedslisten og DF mener, at det officielle Danmark skal blive væk.

- Jeg er tilfreds med, at vi tager dette skridt med Kina. Men det bør også have den konsekvens, at vi gør det samme med VM i Qatar, siger udenrigsordfører Eva Flyvholm (EL).

Ministeren frygter ikke for relationen til Kina

Kina er kendt for at spille med de diplomatiske muskler, når andre lande byder landet modstand. Danmark mærkede det sidste år, da Kina krævede en undskyldning fra Jyllands-Posten for en satiretegning, som avisen havde bragt.

Men udenrigsministeren er ikke bekymret for, at beslutningen er at gamble med relationen til Kina.

- Det er en beslutning, som en række ligesindede lande også har taget. Og så har vi i øvrigt en løbende dialog med Kina, hvor vi også taler om de svære spørgsmål.

- Jeg var selv i Kina sidste år, hvor vi havde en - på et diplomatisk sprog - meget ærlig og åbenhjertig dialog om menneskerettighedsspørgsmål, hvor vi jo står langt fra hinanden, siger Jeppe Kofod.

Frankrig og Tyskland bykotter ikke officielt

USA var først ude med meldingen om en diplomatisk boykot. Det blev fra Det Hvide Hus begrundet med et igangværende folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden i Xinjiang.

I Europa har det dog været mere vanskeligt for EU-landene at finde fælles fodslag. Sverige har for få dage siden besluttet at blive væk. Men med coronapandemien som begrundelse.

De store EU-lande Frankrig og Tyskland vil ikke officielt boykotte legene.

Men eksemplet Tyskland, der historisk er strømpil for det europæiske samarbejde i mange sammenhænge, viser også, hvor svært det er.

For den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, følte omkring nytår trang til at melde ud, at hun personligt vil boykotte arrangementet i Kina.

Holland har fredag sagt, at landet boykotter legene diplomatisk.

På EU-mødet i Brest var Kina et hovedemne. EU's udenrigschef, Josep Borrell, sagde, at EU formentlig vil holde et møde med Kina i marts.

Aktuelt har Litauen et udestående med Kina, som har reageret med vrede, efter at Litauen i efteråret styrkede handelsforbindelser med Taiwan.

Kina har straffet Litauen med handelssanktioner og restriktioner.