Den norske landstræner, Christian Berge, har kontraktudløb i 2025. Alligevel er der under EM fokus på hans fremtid i spidsen for det norske landshold.
Han rygtes nemlig til det storsatsende norske hold Kolstad, og inden slutrunden udtalte han følgende til TV 2 Norge til spørgsmålet om, hvorvidt EM er hans sidste mesterskab:
- Det har jeg overhovedet ikke noget fokus på. Jeg har fokus på det, som er her og nu. Det er lidt som at sidde til en julemiddag og tænke, hvad du skal spise i morgen.
Den kommentar stejler den tidligere danske landsholdsspiller Joachim Boldsen, der er ekspert for norske Viaplay, over.
- Det er elendig kommunikation. Det er virkelig elendigt, lød det fra Boldsen.
TV 2 Norge bad Christian Berge om at forholde sig til kritikken, men han ville ikke tale om det.
En perlerække af store spillere slutter sig snart til norske Kolstad i form af blandt andre Sander Sagosen, Torbjørn Bergerud, Magnus Rød og Gøran Johannessen.
Stil spørgsmål