Højrefløjen Alec Smit, der lige nu er med Holland til EM, spiller til dagligt i SønderjyskE Håndbold, og han er meget imponeret over de danske fløjspillere.
Hvordan har det været for dig at komme til den danske liga?
- Det var fremragende. Det var altid et mål for mig – også fordi jeg er fløjspiller. Jeg synes, at de bedste fløjspillere kommer fra Danmark, og derfor ville jeg gerne til Danmark. Det lykkedes med Sønderjyske, og jeg er virkelig glad for det. Jeg kan godt forestille mig at blive lidt længere i Danmark.
Er der nogle danske fløjspillere, du vil fremhæve?
- Ja, selvfølgelig. De to bedste er Lasse Svan og Hans Lindberg. De er for mig store eksempler. De har gjort det vanvittigt i over 10-15 år. Men også i ligaen er der rigtig mange gode fløjspillere. De er teknisk dygtige, og man kan se, at hvis de skifter til Tyskland eller Frankrig, så er de verdensstjerner.
Holland spiller klokken 20.30 en vital kamp mod Portugal i jagten på at komme videre til mellemrunden. Se kampen direkte på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY.
Stil spørgsmål