EM håndbold

Danmark-Kroatien

Danmark vandt deres anden kamp i mellemrunden 27-25 over Kroatien.

Se nedtakten med både spillere og landstræner Nikolaj Jacobsen på TV 2 og TV 2 PLAY nu.

Kroatisk ros til Danmark

Marino Maric nød en fantastisk håndboldkamp, men erkender også, at den danske sejr var fortjent.

- Det var en smuk kamp for tilskuerne. En gladiatorkamp for mig, siger Marino Maric til TV 2 SPORT.

- Danmark var bedre. Jeg kan sige, at vi prøvede alt for at gøre livet surt for dem, men i sidste ende spillede de klogt.

Se sammendrag af kampen

Så har vi et sammendrag klar fra den spændende kamp på TV 2 PLAY.

Kroatisk træner svarer kritikerne igen

Kroatien har været udsat for stor kritik i hjemlandets presse efter nederlaget forleden til Montenegro.

Efter det smalle nederlag til Danmark var landstræner Hvorje Horvat stolt - og skarp mod kritikerne.

- Jeg har absolut intet at klage over. Vi har haft halvanden træning uden fravær, og i dag blev vi enige om nogle ting, og drengene fuldførte det. Vi har lukket munden på alle, der sagde, vi ikke gad kæmpe. Vi viste hjerte, ligesom vi har gjort gennem hele turneringen, siger han ifølge kroatisk RTL.

Kroatien har været hårdt ramt af både skader og coronasmitte under EM. De ligger sidst i mellemrundegruppen som det eneste hold uden point.

Se højdepunkterne fra kampen

Landin nød den vilde atmosfære

Der var 16.000 tilskuere på plads i kampen mellem Danmark og Kroatien, og selvom de fleste holdt med Kroatien, var det en fed oplevelse for den danske målmand Niklas Landin:

- Det var fantastisk at stå derinde. Der var masser af fans fra begge lejre, der skabte en fantastisk stemning, siger målvogteren, der mener, at stemningen formentlig har haft betydning for den flotte, kroatiske præstation.

- Det er et meget stolt håndboldfolk, og de ville helt sikkert vise tilskuerne, hvad de står for. De gjorde, hvad vi havde forventet, siger han til TV 2 SPORT.

SLUT

Hvor tæt er Danmark på en semifinale?

Hvis du er nysgerrig på, hvordan Danmark står i forhold til en semifinale, kan du læse om alle scenarierne for det danske landshold her.

SLUT

Hansen er kampens spiller

Mikkel Hansen bliver kåret til kampens spiller. Han blev også Danmarks topscorer i opgøret med 8 mål på 11 forsøg.

SLUT

Danmark 27-25 Kroatien

Men her slutter det. Danmark vinder over Kroatien med 27-25, og Danmark er derfor stadig ubesejret ved EM.

Stærk præstation!

59'

Maric scorer sit ottende mål. Han er ustyrlig. 27-25.

59'

Rasmus Lauge!!!

Danmark var under pres efter et langt angreb, men han gør Mikkel Hansen kunsten efter og tager chancen. 27-24.

58'

Kroatien giver ikke op. Maric scorer igen igen. Syv mål af ham nu! 26-24.

57'

De kroatiske tilskuere buher og råber, mens Danmark er i angreb. Det koger i hallen. 

Danmark havde kun tre afleveringer tilbage, men Mikkel Hansen er ligeglad. Han tordner den i mål. 26-23.

56'

Det er altså ikke slut endnu det her. Kroatien presser virkelig på for at bringe forspringet ned på to mål.

De har et straffekast nu. Og Cupic scorer! 25-23.

56'

Det er så tæt på. Rasmus Lauge kommer helt fri, men han brænder. Stærk redning af Alilovic i målet. 25-22.

55'

Kroatien reducerer igen. 25-22. En dansk scoring nu vil være tæt på afgørende.

55'

Danmark har ikke travlt lige nu. Og det kan ses! De tager lang tid om angrebene, men i sidste ende giver det pote.

Mathias Gidsel bliver spillet fri - igen af Mikkel Hansen - og den 22-årige profil scorer. 25-21.

54'

Mikkel Hansen finter det kroatiske forsvar og sender bolden ud til en fri Lasse Svan på fløjen. Den rutinerede fløjspiller scorer sikkert.

Helt op i krydset med den! 24-21.

52'

Efter en kroatisk timeout er spillerne tilbage. Cupic scorer fra fløjen, og der bliver dømt mål - selvom det godt nok så ud som om, at han stod i feltet. 23-21.

50'

Nu kommer fejlene godt nok. Denne gang er det Mikkel Hansen, der smider bolden væk. Kroatien angriber.