OL mens du sov: Fænomenet gjorde det umulige: - Det kommer vi nok aldrig til at se igen
NĂĄr vi gĂĄr i seng i Danmark, vĂĄgner de i Kina, hvor OL finder sted.
Her findes overblikket over de største historier fra OL-natten.
Nederst i artiklen kan du se, hvad du skal holde øje med i fredagens program, hvor en række spændende finaler er i vente.
- Freestyle-ski: Eileen Gu gjorde det umulige
- Freestyle-ski: Lykkelig canadier i glædesudbrud
- Vinter-OL: Ny dopingsag ved OL
Ekspert beundrer fænomenet Eileen Gu
Hun var den helt store favorit forud for kvindernes finale i freestyle-disciplinen halfpipe, og hun beviste hurtigt hvorfor.
For der var ingen over eller ved siden af det kinesiske fænomen Eileen Gu, der var så overlegen i finalen, at hun allerede havde sikret sig guldet inden sit tredje og sidste run.
Den 18-årige superstjerne har nu vundet medaljer i både big air, slopestyle og halfpipe ved dette OL, og det faktum blæser TV 2 SPORTs freestyleekspert Frederik Højgaard bagover.
- Det er tæt på umenneskeligt, det hun præsterer. Det er så vildt.
- Det umenneskelige kommer i, at det er på tværs af de tre discipliner, hun får medaljer. Det er helt uhørt, hvad hun har præsteret. Det kommer vi nok aldrig til at se igen - at en atlet kan levere så vilde præstationer i de tre discipliner under samme OL, sagde en tydeligt imponeret Frederik Højgaard efter løbet.
Vild canadisk jubel
Cassie Sharpe havde svært ved at styre sin begejstring, da hun havde gennemført sit første run i kvindernes finale i halfpipe. Faktisk var hun så glad, at hun højlydt jublede af ren glæde til kameraet. Endda ved flere lejligheder.
Den canadiske glæde var heller ikke helt uden grund, for efter flere imponerende runs sikrede Cassie Sharpe sig sølvmedaljen i konkurrencen. Kun overgået af den urørlige Eileen Gu.
Hvis man ser videoen igennem af den lykkelige canadier, er der garanti for smil fra morgenstunden.
Ny dopingsag har ramt OL
Natten til fredag startede kedeligt, for her kom det frem, at den ukrainske bobslædekører Lidiia Hunko har testet positiv for det anabolske steroid chlorodehydromethyl-testosteron ved OL.
Lidiia Hunko, der blev nummer 20 ud af 20 deltagere i enerbob, afleverede den positive prøve mandag. Hun er foreløbigt blevet suspenderet.
Hunko er den anden ukrainer, der har afleveret en positiv dopingtest under OL. Onsdag gjorde langrendsløberen Valentyna Kaminska det samme. Kaminska blev testet positiv for tre ulovlige stoffer.
Læs mere om den nye dopingsag her.
Danskere i aktion i dag
- Der er ingen danske atleter i aktion fredag.
Det skal du især holde øje med i dag
Der er flere spændende discipliner i vente fredag, hvor en række finaler står for døren. Der dystes i syv discipliner, hvor der skal uddeles fem guldmedaljer.
- Kl. 07.00: Curling, bronzekamp herrer (Canada - USA) - TV 2 PLAY
Uagtet disciplin er et opgør mellem USA og Canada blandt de største, når det omhandler vintersport. Fredag morgen står de to stormagter endnu engang over for hinanden, når de skal dyste om bronzen i herrernes curlingkonkurrence.
På papiret er Canada klare favoritter, men amerikanerne vil gøre alt for at skabe overraskelsen. Den perfekte underholdning til morgenkaffen.
- Kl. 09:55: Skiskydning, 15 kilometer fællesstart finale (herrer) - TV 2
Herrernes fællesstart i skiskydning er altid garant for drama og god underholdning, og fredagens finale bliver formentlig ingen undtagelse. Der er lagt op til et nervepirrende opgør mellem norske Johannes Thingnes Bø og den franske stjerne Quentin Fillon Maillet.
Måske får vi endda dobbelt Bø på poidet, for storebror Tarjei Bø bliver også spået medaljechancer, og så kan det blive dobbelt norsk triumf.
- Kl. 14.05: Ishockey, semifinale herrer (ROC (Rusland) - Sverige) - TV 2
Der skal dystes om en plads i herrernes ishockeyfinale, nĂĄr ROC (Rusland) og Sverige brager sammen. Russerne mĂĄ anses som svage favoritter, men de svenske ishockeyherrer har undervejs imponeret, sĂĄ mĂĄske en overraskelse ligger og lurer?
Se her, hvad vinter-OL-programmet ellers byder på i løbet af fredagen.