Amerikansk fodbold

Patriots-ejer: Brady vil spille seks-syv år mere

Tom Brady har planer om at spille op til syv år mere, fortæller ejeren af Patriots.

New England Patriots quarterback Tom Brady er 39 år. En moden alder og en alder der i sportssammenhæng kan retfærdiggøre, at man trækker sig tilbage.

Men det har Tom Brady angiveligt ingen planer om ifølge ejeren af Patriots, Robert Kraft.

- Så sent som for to/tre dag siden slog han fast over for mig, at han er klar på at spille seks eller syv år mere.

Det er ikke første gang, at Tom Brady har sagt, at han han føler sig klar til at spille mange år endnu. Han har tidligere sagt, at han både var klar til at spille til han var 50, til han var 45 og til han var 40. 

Og står det til Patriots-ejeren, så er Brady mere end velkommen i klubben de næste mange år.

- På det niveau som han har spillet på, så er der ingen der ville være mere glade end mig og vores fans for den beslutning.

Belichick skal blive

Tom Brady har sammen med træner Bill Belichick vundet Super Bowl fem gange. Selvom også Bill Belichick er blevet 64 år, så håber Kraft også på, at succestræneren vil være en del af organisationen de næste mange år.

- Du kan se Warren Buffet og Rupert Murdoch. De er i midtfirserne og præsterer på et rigtig højt niveau, så vi vil sørge for at holde Bill rask.

Tom Brady, Bill Belichick vandt så sendt som i sidste sæson NFL.