Amerikansk fodbold

Dansker skriver under med NFL-hold

Andreas Knappe er ny offensiv linjemand hos Washington Redskins. Getty Images

Andreas Knappe har sat sin underskrift på kontrakten og er nu på NFL-holdet Washington Redskins' practice-squad.

Han er blevet draftet og droppet, har været til prøvetræninger uden at få nogen kontrakt, men nu er Andreas Knappe endelig i det forjættede land, NFL.

Den 26-årige offensive linjemand har bestået lægetjekket og har skrevet under på en kontrakt med Washington Redskins.

Andreas Knappe har hele mandagen prøvetrænet med NFL-holdet, og her imponerede danskeren altså så meget, at Redskins gerne ville beholde ham.

Der er tale om en kontrakt, så Knappe bliver tilkoblet holdets træningshold. Det betyder, at han skal aflaste de normale startere og vise sig frem til træning.

Herunder bekræfter Washington Redskins, at de har hentet Knappe til holdet, imens de har ophævet kontrakten med Jerry Ugokwe.

Danskeren får rig mulighed for at vise sig frem, fordi den spiller, der normalt spiller Knappes position, er småskadet.

Det siger Redskins talentspejder Darrel Franklin til det danske NFL-medie Gul Klud.

- Vores tackle Trent Williams er småskadet lige nu, så vi har brug for hjælp til linjen. Vi har gode backups, der kan træde ind på holdet, men vi mangler solide kræfter til at aflaste de andre og til at træde ind på vores træningshold.

Klubben har spillet fem kampe i NFL-sæsonen indtil videre. Her er det blevet til tre sejre.