Amerikansk fodbold

Betændt racismesag skygger for årets Super Bowl

Brian Flores' anklager om racediskrimination mod NFL og tre navngivne hold udstiller stort problem i ligaen.

Det er Super Bowl-uge, og den store finalekamp trækker sædvanligvis de største overskrifter i amerikanske medier. Men i år har en betændt sag skygget for finalekampen.

Efter sæsonens grundspil er det kutyme, at flere hold, som ikke kommer i slutspillet, fyrer cheftræneren. I år var ingen undtagelse.

Trods flere sejre end nederlag for anden sæson i træk lykkedes det igen ikke Brian Flores at tage Miami Dolphins i slutspillet.

Det resulterede i en fyreseddel. Men Flores mener, at han og andre sorte cheftrænere og ledere i NFL er udsat for racediskrimination. Det vil han nu have rettens ord for.

- På visse afgørende punkter er NFL raceopdelt og bliver drevet nærmest som en plantage, står der blandt andet i det sagsanlæg, Flores har fremført ved en domstol i New York.

- NFL's 32 ejere, hvoraf ingen er sorte, tjener stort på arbejdet fra NFL-spillerne, hvoraf 70 procent er sorte.

Han har lagt sag an mod NFL og flere navngivne hold. Ifølge Flores lever klubberne ikke op til "The Rooney Rule", som NFL indførte for to årtier siden.

Den fastslår, at mindst to personer tilhørende en etnisk minoritet skal kaldes til jobsamtale, når der skal ansættes blandt andet cheftrænere.

Ifølge Flores opfylder flere klubber kun det som proforma, og derfor har han stævnet NFL og klubberne.

"En klar sag"

Sagen har tiltrukket sig stor opmærksomhed, og ifølge Tommy Kjærsgaard, NFL-ekspert og kommentator hos Viaplay, er det ikke bare en bitter mands værk.

- Jeg synes, der er en klar sag. Og det er også det, jeg hører fra stort set alle journalister, siger han.

- Det har været et problem gennem mange år, og det bliver mere og mere udtalt. I den tid, vi lever i, er der nu bare mulighed for at få den medieomtale, problematikken bør få.

Han medgiver, at det kan være svært at hæfte eksakte mærkater på problemstillingen. Racisme, racediskrimination og andre ord opfattes forskelligt fra person til person.

Men når der kun er to sorte cheftrænere ud af NFL's 32 cheftrænere, så er der indiskutabelt et problem, mener han.

- Jeg kan ikke se nogen anden forklaring end racediskrimination, lyder det fra Tommy Kjærsgaard.

- De hvide, rige ejere vil komme med alle mulige historier om blandt andet manglen på pipeline. Forstået på den måde at der ikke er lige så mange sorte spillere, som gerne vil være trænere bagefter.

- Men det er blevet modbevist, når man kigger på tallene. De får bare ikke mulighederne i de professionelle rækker. Der ligger et eller andet i systemet nogle forudindtagede indtryk, som fortsat hersker.

Kamp mod systematisk racisme

Værd at bemærke er det også, at Brian Flores har anlagt det som et gruppesøgsmål. Det betyder, at andre kan tilslutte sig søgsmålet mod NFL i klubberne.

- Mit håb er, at jeg ved at sætte mig op mod systematisk racisme i NFL kan få andre til at slutte sig til og sikre en positiv forandring til de kommende generationer, lød det fra Flores i forbindelse med sagsanlægget.

Dermed kan sagen vokse sig stor. Det forventes det faktisk, at den gør.

- Jeg har hørt fra kilder, at man regner med, de første, der vil komme på, er pensionerede afroamerikanske trænere, som ikke har noget på spil. Og efter det regner man med, at der vil komme nogen, som er trænere i NFL nu, siger Tommy Kjærsgaard, der som mange andre var overrasket over, at sagsanlægget kom fra Flores.

- Han kunne sagtens have fået et job. Og alle vidste, at i det øjeblik, han anlagde sag, så var der ikke noget job til ham.

Det understreger, hvor meget sagen betyder for Brian Flores. Så meget at det ikke kunne vente til efter Super Bowl.

Hovedpunkterne i sagsanlægget fra NFL-træner Brian Flores

  1. Skæv racefordeling

    Flores anklager NFL for at blive drevet som en plantage. Han henviser til, at 70 procent af ligaens spillere er sorte, som knokler hårdt, mens de 32 klubejere, som alle er hvide, skummer fløden. Han peger også på, at kun to af 32 cheftrænere er sorte, og kun seks af 32 general managers er sorte.
    Han peger også på, at mange sorte trænere er blevet forbigået i de 20 år, der er gået, siden "The Rooney Rule" blev vedtaget for at komme racediskrimination til livs. Ifølge Flores har der været 129 ledige cheftrænerstillinger i NFL de seneste 20 år, hvor kun 15 er gået til sorte kandidater. Siden sagsanlægget har Houston Texans forfremmet Lovie Smith til cheftræner. Et job, Flores også var til samtale på. Ifølge Flores skyldtes forbigåelsen, at han har lagt sag an.

  2. "The Rooney Rule"

    New England Patriots' legendariske cheftræner Bill Belichick kom ved en fejl til at levere bevis til Brian Flores' påstand om, at "The Rooney Rule" kun blev opfyldt som proforma af klubberne.

    Belichick skrev tillykke med jobbet som ny Giants-cheftræner til Flores. Han havde dog på sin telefon taget fejl af Flores og Brian Daboll, som åbenbart havde fået jobbet. Problemet var blot, at Flores endnu ikke havde været til jobsamtalen hos Giants, da Belichick skrev og altså vidste, at Giants havde valgt sin træner.

  3. Jobsamtale uden chance

    Allerede i 2019 oplevede Flores første gang, at han var til en jobsamtale til et cheftrænerjob, han i realiteten slet ikke var i spil til. Ifølge anklagen kom ledelsen fra Denver Broncos en time for sent til samtalen med Flores, som hævder, at alle Broncos-folkene tydeligvis mødte op med tømmermænd. Kort efter gik jobbet til Vic Fangio, en hvid træner.

  4. Tilbudt penge for at tabe

    Derudover anklager han Dolphins-ejer Stephen Ross for at tilbyde ham penge for at tabe med vilje i sin første sæson i spidsen for holdet. Dolphins havde ikke udsigt til at komme i slutspillet. Ifølge Flores tilbød Ross ham 100.000 dollar per tabt kamp, fordi de dårligste hold i sæsonen får lov til at vælge først i den følgende draft. Og Ross ville gerne have førstevalget i draften. Til Ross' frustration afslog Flores at tabe med vilje ifølge anklagen.