Amerikansk fodbold

Dansker klar til første NFL-start

Hjalte Froholdt får sin første NFL-start på søndag.

Danske Hjalte Froholdt har gjort sig fortjent til sin første NFL-start i karrieren for Cleveland Browns, efter han i sidste uge blev skiftet ind i kampen mod New England Patriots.

Froholdt erstattede sin skadede holdkammerat Wyatt Teller, der ikke når at blive kamp til weekendens opgør mod Baltimore Ravens.

Trænerstaben har derfor valgt at give Froholdt chancen fra start på right guard-positionen, og den oplevelse ser danskeren frem til.

- Det er en stor mulighed at komme ind og få min første start. Jeg er omgivet af gode spillere, og Wyatt har hjulpet mig en masse i løbet af ugen og på møderne. Han har givet mig gode råd og alt det der, så jeg har det rigtig godt med at tage af sted og spille, siger Froholdt til klubbens hjemmeside.

Træner sætter pris på Froholdts arbejde

Browns-træner, Kevin Stefanski, er mere end tilfreds med Froholdts arbejde i defensiven.

- Jeg synes også, han er blevet bedre fra et teknisk synspunkt, og det er udelukkende, fordi han arbejder for det, siger Cleveland-træner Kevin Stefanski.

- Det er en kæmpe fordel at have ham derinde og have masser af tid i mødelokalet og mere skematisk forstå, hvad vi laver.

Froholdt har inditl videre været på banen 20 gange i sin NFL-karriere. Han kom til Browns sidste år.

Cleveland Browns ligger nummer tre i Northern Division, hvor de har hentet en sejr i fem kampe.