Handel med draft picks er det nye sort
NFL-ekspert Jesper Elming har ser nærmere på den sidste dag i NFL's transfervindue.
Tirsdag 1. november var en særdeles travl dag i NFL-verdenen.
Typisk er tirsdag den dag, hvor spillerne har fri, og hvor trænerne arbejder til klokken sent med at lægge sidste hånd på taktikken til den kommende søndags game plan.
Men der var ogsĂĄ ufattelig travlt pĂĄ organisationsgangene rundt om i ligaen. Tirsdag var nemlig den sidste dag, hvor holdene kunne trade spillere med hinanden. PĂĄ jysk er det altsĂĄ transfermarkedets sidste ĂĄbningsdag.
Der blev lavet masser af handler eller trades i dagene op til, men på selve lukkedagen tirsdag, nåede de forskellige klubber til enighed om 10 trades, og det er det største antal, der nogensinde er blevet handlet på den sidste dag. Og det var helt tydeligt, at der var nogle hold, der var desperate efter at opgradere startopstillingen i deres jagt efter at komme i Super Bowl.
Og så var der de hold, der allerede har indset, at de ikke har en kinamands chance for at komme i Super Bowl i år, så de solgte ud af arvesølvet for at kunne få flere draft picks.
Handel med draft picks er det nye sort. Vi så det sidste år med Los Angeles Rams, der handlede ind til højre og venstre af etablerede stjerner hos andre hold, og som betaling måtte Rams slippe et hav af draft picks. Jo bedre spillere, jo højere draft picks. Det var enten succes eller fiasko for Rams. Og det sluttede som bekendt med det første. Måden, holdene handler med hinanden i NFL, handler det ikke så meget om dollars, men udelukkende om draft picks.
Nej, holdene har jo naturligvis et lønloft, de skal tage hensyn til. De 53 spilleres samlede lønomkostninger på et hold må i år maksimalt være på 208 millioner dollars. Så holdene kan selvfølgelig ikke gå ud og handle spillere, så deres lønomkostninger overstiger de 208 millioner.
Bears sælger ud
Allerede i tiden op til 1. november så vi nogle vilde handler. San Francisco 49ers er i division med Rams, og holdet med guldhjelmene har kigget på sin divisionsrival og tænkt: "Vi vil også vinde Super Bowl ved at sælge ud af vores draft picks." Så 49ers gik ud og handlede sig til en af ligaens største profiler i Christian McCaffrey. Pris: Fire draft picks – et i 2. runde, 3. runde og 4. runde i 2023 samt et 5. rundevalg i 2024.
Er det for dyrt? Tjah, måske. Men omvendt føler 49ers, at de har et super godt forsvar, men mangler bare lige en enkelt brik i angrebet for at kunne vinde allerede i år. Og så er de fire draft picks jo en lav pris. Hvis de altså vinder som sagt.
Chicago ligger lige nu på 3-5, men de må føle, at sæsonen er tabt, for de har handlet deres to bedste forsvarsspillere væk. Først var der Robert Quinn, der røg til Eagles for et 4. rundevalg. Wauw… Det er en vanvittig lav pris for en spiller, der havde 18,5 sacks sidste år. Eagles får en god handel og tilføjer en superspiller til et hold, der endnu ikke har tabt en kamp. Ligesom 49ers så ved Eagles, at i år måske kunne være året, hvor de går hele vejen.
Inden vi runder Bears’ anden vilde handel, så lad os spole tiden halvanden uge tilbage. På Monday Night har Bears vundet ret så overbevisende over Patriots på udebane. To dage senere skal linebacker Roquan Smith på interviewpodiet efter træning, og her får han at vide, at hans holdkammerat Robert Quinn netop er blevet tradet til Eagles. Roquan Smith har utrolig svært ved at holde følelserne tilbage på pressemødet. Han trækker t-shirten op over ansigtet for at skjule, hvor berørt han er.
Kort efter trækker han t-shirten ned igen og siger så: ”Det stinker… yeah… (lang pause)… Jeg skal lige have et øjeblik… (pause). Jeg har stor respekt for ham,… crazy…”
Roquan Smith tager sig til hovedet, gemmer ansigtet under t-shirten igen og forlader derefter pressemødet uden at sige mere
Spillerne er en handelsvare
Men Bears var ikke færdige med at handle. På transfermarkedets sidste åbningsdag røg så deres bedste tilbageværende forsvarsspiller. Og det var Roquan Smith selv, der denne gang blev handlet. Spilleren med flest tacklinger af alle spillere i ligaen røg til Baltimore Ravens, der købte ham for et 2. og 5. rundevalg i næste års draft. Ravens sendte sågar også en spiller - A.J. Klein - med til Bears, så handlen er altså to draft picks plus en spiller for Roquan Smiths arbejdskraft.
Facit: Ravens mener, de har en chance i år og opgraderer. Bears’ sæson er slut. De tænker på næste år og sælger deres to bedste forsvarsspillere for draft picks, så de har mere at skyde med til draften i april.
Men interviewseancen med Roquan Smith, der for rullende kameraer finder ud af, at hans holdkammerat er blevet handlet, synes jeg siger så meget. Det viser fansene, hvor barsk en business NFL kan være, og hvor upersonligt det kan være. Her gik det virkelig op for Roquan Smith, at spillerne er en handelsvare. Holdkammeraten var blevet handlet for øjnene af ham. Få dage senere var det Roquan Smiths egen tur til at pakke kufferten. Og det fik en tilbageværende spiller på Bears-holdet til at udtale: ”Hvad spiller vi for? Vi forsøger at komme i Super Bowl. Jeg ved godt, at jeg ikke arbejder på 1. sal, men det rammer bare en på en anden måde.”
De personer, der arbejder på 1. sal hos Bears, tror ikke på Super Bowl i år. De tænker allerede på 2023.
På falderebet… tre ting jeg synes
Jeg synes, at det er tankevækkende, at Dan Snyder nu er kommet på bedre tanker og overvejer at sælge sit hold, Washington Commanders. Som jeg har skrevet om her på klummepladsen, så gik ejerne imod ham for nyligt og Colts’ ejer var ude i medierne at sige, at ”der er belæg for at fjerne ham som ejer”. Men der var ingen, der troede, at Snyder ville sælge. Og mange af ejerne samt alle i NFL-hovedkvarteret i New York frygtede, at det ville blive et langt sejt juridisk træk. Men VUPTI… nu er Snyder åbenbart i gang med at undersøge, hvordan han vil kunne sælge holdet. Gad vide, hvad der er sket bag lukkede døre i Washington?
Jeg synes, at Christian McCaffrey skal skifte tilbage til sit vante nummer 22 i stedet for 23, som han har spillet med i to kampe for 49ers. Problemet var, at han ikke kunne få nummer 22, da han kom til klubben for to uger siden fra Carolina Panthers, for det nummer havde hans running back kollega Jeff Wilson. Men som så mange andre spillere rundt om i ligaen, så blev Jeff Wilson handlet 1. november til Miami for et 5. rundevalg, og dermed ligger trøje nummer 22 nu frit i omklædningsrummet i San Francisco. Mon McCaffrey har det på her i weekenden?
Apropos McCaffrey, så synes jeg, at han er for vild. Han kan vitterligt blive den afgørende brik for 49ers. I søndags løb han for et touchdown, han greb et touchdown - og så kastede han sågar et touchdown. Det var han den første til at gøre i 17 år. Sidste spiller til at lave den vilde 3-i-1’er var LaDanian Tomlinson. Og McCaffrey er blot den fjerde spiller til at gøre det de seneste 53 år i NFL.
Mit Super Bowl-bud inden spilleuge 9
Der kan ikke være nogen tvivl her. Eagles har faktisk spillet deres uge 9-kamp i torsdags, og for første gang i klubbens historie er de 8-0. Og dermed stadig det eneste ubesejrede hold i NFC. I AFC kan der heller ikke være nogen tvivl… Tre hold skiller sig ud i min mening: Miami, Kansas City og Buffalo. Og selvom Miami har slået Buffalo, er Bills mit klare valg til en Super Bowl. Så mit bud er:
Buffalo Bills (8) – Philadelphia Eagles (4)
Tallene i parentes viser, hvor mange uger, de har været mit Super Bowl-bud.