Amerikansk fodbold

- Jeg er ked af at være emotionel. Jeg er bare rasende

Las Vegas Raiders' quarterback brød sammen på pressemødet efter kampen, hvor de endnu en gang gik fra banen med et nederlag.

Han gik op på podiet og startede med et langt suk.

Quarterbacken Derek Carr blev spurgt til, om han havde en forklaring på, hvorfor Las Vegas Raiders havde tabt til Indianapolis Colts i NFL. Han rystede bare på hovedet.

- Jeg kan ikke tale på alles vegne. Jeg elsker Silver and Black (som Raiders kaldes, red.), og jeg kommer til at give alt, hvad jeg har i mig. Jeg kan ikke tale på hver mands vegne, da jeg ikke ved, hvad der foregår ind i hovedet på dem. Men jeg kan sige, at inde i mit hoved vil jeg fortsat give alt – hver gang, sagde Carr på pressemødet efter kampen.

Jeg er ked af at blive emotionel. Jeg er bare rasende

Derek Carr

Herefter blev han emotionel. Han tog sig en pause på 12 sekunder, hvor han rystede på hovedet og kiggede ned på jorden, mens han snøftede.

Herefter kom næste spørgsmål:

Er der noget, der ikke hænger sammen mellem måden, i spiller på, den nye stab og det taktiske system?

- Det tror jeg ikke. Jeg elsker trænerne – og de har haft mere succes, end jeg nogensinde har haft. Jeg er ked af det…

Kæmper for at kunne sove om natten

Herefter tog han igen en lang pause.

- Jeg er ked af at blive emotionel. Jeg er bare rasende. Nogle af de ting, som nogle af de her fyre gør for bare at kunne træne, og det vi sætter vores kroppe i gennem bare for at kunne sove om natten, at det her så er resultatet, gør mig rasende. Og det gør det hos mange.

- Og jeg ville ønske, at alle i det rum (omklædningsrum, red.) havde det på samme måde. Og det gør mig endnu mere rasende, at det ikke er sådan, sagde Carr.

Situationen var absolut ikke godkendt for Raiders, da Indianapolis Colts kom med en midlertidig træner, der ikke havde trænet hold over highschool-niveau, en offensiv koordinator, der ikke kaldt plays før – og en veteran af en quarterback, der var blevet bænket tidligere i sæsonen.

Colts kom også bedst var start i kampen, hvor Raiders kom bagud med 0-10. I tredje quarter kom Raiders foran, men indkasserede yderligere to touchdowns og tabte med 20-25.

Las Vegas Raiders har kun vundet to kampe, mens de har tabt syv.