Brady stopper karrieren – igen
Tom Brady har igen annonceret sit karrierestop, og denne gang skulle det være gældende. Han anses for at være den største i sporten.
Legenden Tom Brady indstiller karrieren.
Det meddeler han i en video på Twitter.
- Jeg stopper. For altid. Jeg ved, at processen var en ret stor ting sidst, så da jeg vågnede i morges, tænke jeg, at jeg bare ville trykke på optageren og lade jer (fans, red.) vide det først, siger Brady i videoen.
- Der kommer kun ét superfølsomt skriv, og jeg brugte mit sidste år. Jeg vil bare sige en stor tak til alle jer, der har støttet mig, min familie, mine venner, mine holdkammerater, mine konkurrenter – og jeg kunne blive ved. Tak for at lade mig leve min absolutte drøm, og der er ikke én ting, jeg vil ændre.
1. februar 2022 meddelte Tom Brady første gang, at han indstillerede karrieren. Men 14. marts meddelte han dog, at han gjorde comeback igen.
Denne sæson blev dermed hans sidste i NFL.
Har flere rekorder i NFL
45-årige Tom Brady er den mest vindende spiller i NFL-historien med syv Super Bowl-titler fordelt på 23 sæsoner.
Ud over de mange titler er Brady indehaver af en lang række rekorder i NFL.
Hvad venter der nu for Brady? Jo, han har allerede underskrevet en kæmpekontrakt med tv-stationen Fox, der ligger og venter på ham. Han har underskrevet en 10-årig kontrakt til en værdi af over 2,5 milliarder kroner som NFL-ekspert med stationen.
Han har spillet størstedelen af sin karriere i New England Patriots, men han skiftede for tre år siden til Tampa Bay Buccaneers, med hvem han også formåede at vinde Super Bowl.
Buccaneers og Brady tabte i det, der svarer til ottendedelsfinalen i NFL. 14-31 lød nederlaget på til Dallas Cowboys, og Buccaneers er dermed ikke en del af Super Bowl, der finder sted natten til mandag 13. februar.
Det er Kansas City Chiefs og Philadelphia Eagles i stedet. Du kan se årets Super Bowl på TV 2 og TV 2 PLAY.