Brady udskyder start på milliard-kontrakt
Den tidligere New England Patriots-spiller har annonceret, at han vil tage et friår.
Tom Brady annoncerede den 1. februar, at han stopper sin aktive karriere.
Meldingen kom med vished om, at superstjernen allerede har styr på fremtiden. I maj 2022 underskrev han en særdeles lukrativ kontrakt med det amerikanske medie Fox Sports, hvor han skulle starte som ekspert, når karrieren sluttede.
Starten på det nye job bliver dog udskudt et år. Det skriver Fox Sports.
- Jeg vil bruge noget tid på virkelig at lære og dygtiggøre mig ... Jeg vil være sikker på, at jeg ikke forhaster mig, siger Brady til Fox Sports og påpeger, at han også vil bruge tid med familien.
Detaljerne i aftalen er ikke offentliggjort, men flere amerikanske medier – heriblandt ESPN – mener at vide, at der er tale om en aftale, der indbringer Brady mere end 2,5 milliarder danske kroner over 10 år.
Det er ifølge ESPN den mest lukrative aftale i tv-historien.
En glorværdig karriere
Tom Brady spillede størstedelen af sin karriere i New England Patriots.
Quarterbacken nåede også at repræsentere Tampa Bay Buccaneers, men det er næppe den tid, han vil blive husket for.
Den 45-årige stjerne kan du se frem til et år uden de vanlige pligter, inden han begynder hos Fox Sports.